Tænketank: Hvis vi skynder os, kan vi spare havet for 58 ton medicin | Indland | DR

En fisk har ikke brug for p-piller, og bundorme tåler ikke antidepressiv medicin, men alligevel risikerer de at blive udsat for netop det.

For vores rensningsanlæg kan nemlig langt fra fjerne de store mængder medicin, vi danskere indtager. Derfor ender omkring fem ton lægemiddelstoffer i havmiljøet hvert år, ifølge Tænketanken Hav. Og det er alene fra 13 ud af i alt 1.451 lægemiddelstoffer på det danske marked.

Det skal gøres bedre. Senest i 2045 skal rensningsanlæg have opgraderet til en avanceret og dyr version 4.0 og rense for 80 procent af de miljøfarlige stoffer, ifølge EU-regler.

Men sætter man turbo på, kan man spare havet for en hel del.

Hvis det er klart allerede i 2030, kan vi spare havet for 58 ton, ifølge en analyse fra Tænketanken Hav. Går vi i stedet efter 2035, kan det betyde 39 ton færre lægemiddelstoffer, mens implementering senest i 2040 vil spare 19 ton.

• Vi anbefaler på det kraftigste, at vi skal have implementeret det fjerde rensetrin langt tidligere end 2045, siger Henriette Selck.

Hun er seniorkonsulent i Tænketanken Hav og professor i økotoksikologi på Roskilde Universitet.

• De organismer, der lever ude i havet, går ikke ind på apoteket og vælger smertestillende eller antidepressiv medicin. Alligevel bliver de udsat for alle mulige forskellige lægemiddelstoffer, og det påvirker dem selvfølgelig.

I EU er der vedtaget det såkaldte byspildevandsdirektiv, som betyder, at alle større renseanlæg skal implementere avancerede renseteknologier i det, der hedder det fjerde rensetrin inden 2045.

Men også vandselskabernes brancheorganisation, DANVA, vil have fart på.

• Teknologien findes, og vi ved, at den virker. Nu skal de politiske og økonomiske rammer på plads, så vi kan komme i gang dér, hvor indsatsen giver størst effekt for havmiljøet, siger Carl-Emil Larsen, der er administrerende direktør i DANVA.

Ifølge DANVA kommer regningen til at løbe op i mellem 630 og 703 millioner kroner om året i 30 år.

Men 80 procent af regningen skal efter planen betales af dem, der tjener penge på lægemidlerne såvel som kosmetik, og derfor vil det ikke ramme vandkunderne særlig hårdt, lyder det fra DANVA, der regner med, at det vil koste forbrugerne 35 til 41 kroner ekstra om året.

I den danske lægemiddelindustri er man klar til at tage en del af regningen under det, der hedder udvidet producentansvar, men efterlyser flere til at betale gildet.

• Hvis man skal anvende 'forureneren-betaler-princippet', synes vi også, at alle forurenerne skal med, siger Marianne Jeppesen, der er politisk chef for klima, miljø og bæredygtighed i Lægemiddelindustriforeningen.

Der må være andre væsentlige kilder end lægemidler og kosmetik, som skal regnes med, lyder det.

• Det kunne være fra tøjvask eller overfladevand, som vi ved ryger ud i spildevandet. Det kunne være fra bildæk, det kunne være PFAS, og det kunne være mikroplast, siger Marianne Jeppesen.

Derfor efterlyser de en bedre analyse af, hvor stofferne kommer fra, og hvem der med det skal betale regningen, og derfor bør man holde sig til kommissionens plan om at have det fuldt implementeret i 2045.

Tænketanken Hav peger på, at man kan spare havmiljøet for op til 58 ton lægemiddelstoffer, hvis man sætter det i gang så hurtigt som muligt - er det ikke et godt argument?

• Jo, det kunne man gøre for vandmiljøets skyld, men så betaler vi jo etablering og drift, og det vil helt klart ramme de her to industrier hårdere. Og hvis du presser regningen for hurtigt igennem, risikerer du, at medicin vil stige mere i pris, end hvad der reelt er fair.

Situationen med mange ton medicin i havet er "dybt alvorlig" og "ekstremt frustrerende", lyder det fra miljøminister Maria Reumert Gjerding (SF).

• Jeg mener absolut ikke, vi skal vente. Vi skal undersøge alle muligheder for, at vi kan komme i gang så hurtigt som overhovedet muligt.

Hun kommer ikke med en dato for, hvornår det skal være implementeret, men siger, der er gang i både handlingsplan og yderligere analyse.

• Vi har et meget stort analysearbejde i gang for at finde ud af præcist, hvor det er de her stoffer stammer fra og om der er flere, vi skal insistere på skal være med til at betale den her regning, siger Maria Reumert Gjerding.

Miljøministeren peger desuden på, at miljøfremmede stoffer også kommer andre steder fra end fra spildevandet.

Blandt andet bliver de ledt ud direkte fra industrien, sådan som DR flere gange har afdækket fra blandt andet Cheminova ved Vesterhavet og IWS i det sydlige Storebælt , samt fra landbruget.

• Der er eksempelvis medicin i vores svineindustri, som også ender ude i havmiljøet, og min opgave er at adressere alle årsager til, at vores hav er i så dårlig tilstand, siger Maria Reumert Gjerding.