
Nicolaj havde nær kylet danmarkshistorie i havet | TV MIDTVEST
Nicolaj havde nær kylet danmarkshistorie i havet | TV MIDTVEST
En helt almindelig skoletur gav sensationelt fund, men det var tæt på at et stykke mulig danmarkshistorie var forsvundet for evigt.
Det var en klassetur, som så mange gange før.
- og 7. klasse fra Bjerregrav Friskole var ved stranden for at løse opgaver. Da de skulle slå smut, bukkede Nicolaj Karl Holm fra 7. klasse sig ned efter en god flad sten.
Han fandt en egnet smutsten. Men han fandt også noget helt enestående.
Det vidste han bare ikke, da han samlede stenen op. Men det fandt han ud ud af.
- Det er sygt nok, at man lige kunne finde sådan en sten, siger Nicolaj Karl Holm.
Heldigvis kylede Nicolaj Karl Holm ikke stenen ud i vandet. I stedet viste han den til sin lærer, der i en grad spærrede øjnene op.
Han havde heller ikke set noget lignende.
Stenen var ikke bare en flad smutsten, det var et fossil af en fisk, der havde lagt sig på stranden som en hilsen fra fortiden.
I dag er de sjældne fund på kommet til Molermuseet på Mors, hvor de lige nu er ved at undersøge fossilet. Her er de også glade for at Nicolaj ikke kylede stenen tilbage i vandet.
- Jeg er rigtig glad for, at han ikke slog smut med den, siger museumsinspektør Jan Audun Rasmussen fra Fossil- og Molermuseet i Nykøbing.
I følge museet er Nicolaj Karl Holms fund så enestående, at der sandsynligvis er tale om det, man kalder danekræ.
Museumsinspektøren vurderer, at fossilet er mellem 66 millioner og 69 millioner år gammel. Det vil sige, at fisken formentlig har levet, mens der gik dinosaurer rundt på landjorden.
- Det er faktisk et rigtigt sjældent fossil. Det er et fossil, der er fundet i flint, og det er et aftryk af fisken i flint. Det er utroligt sjældent, siger Jan Audun Rasmussen.
Danekræ er "naturhistoriske genstande af enestående videnskabelig eller udstillingsmæssig værdi", som Statens Naturhistoriske Museum skriver på museets hjemmeside.
- Jeg tror, det er danekræ, fordi det er meget tydeligt, at det ligner en fisk, siger Nicolaj Karl Holm.
Inden fundet endelig kan blive kategoriseret som danekræ, skal det forbi endnu flere eksperter.
Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på 'Cookies' i websidens menu. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.
Du kan altid ændre dine præferencer senere.
Her finder du en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.