July 3, 2026News

Kvinde blev fundet død på en mark - nu er hun bisat uden pårørende | Indland | DR

1 min readNo likesNo comments

Kvinde blev fundet død på en mark - nu er hun bisat uden pårørende | Indland | DR

På en mark i Thy blev en ukendt kvinde sidste år i januar fundet død med ansigtet mod det kolde vand i jorden.

Ingen vidste, hvor hun kom fra. Ingen meldte hende savnet.

Og da hendes urne i går blev sænket i jorden, var der heller ingen familie eller venner til at tage afsked. Kun bedemændene stod tilbage som vidner til det sidste farvel.

  • Jeg tænker, vi kan være rige og fattige på mange måder – men det er da trist og fattigt ikke at have nogen, som vil give sig til kende, fortæller Hans Ole Vester, der er bedemand i Thisted.

Politiets undersøgelser har ikke vist tegn på en kriminel handling, og obduktionen viste heller ikke noget mistænkeligt.

Siden den 22 januar sidste år – hvor den ukendte kvinde blev fundet – er hun blevet efterlyst af politiet i 196 lande, men der er stadig ingen, der kender til hende.

Selvom kvindens identitet fortsat er ukendt, har sagen sat tydelige spor i området.

I Thy er historien om den ukendte kvinde blevet noget, folk taler om.

  • Det er jo noget, alle har kendt til. Alle snakker om, at der er en, som ingen vil kendes ved. Vi lever jo i et lille lokalsamfund her i Thy – alle ved lidt, uden at vide noget, siger Hans Ole Vester.

Bisættelsen var en særlig arbejdsopgave for Hans Ole Vester, der i sine 25 år som bedemand aldrig har oplevet at bisætte en ukendt person.

Og selvom der ikke kom nogle til bisættelsen, så er det en opgave, der skal klares alligevel, siger han.

  • Ingen skal følge det sidste stykke vej, uden at nogen stopper op og viser omsorg og respekt.
thistedkriminalitethans-ole-vester

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy