Forskere er ikke i tvivl: ’De danske farvande løber tør for tid, og vi er nødt til at handle nu’ | Klima | DR

Mange af landets landmænd er lige nu i oprør.

I morgen skal Folketinget efter planen tage endeligt stilling til den såkaldte gødskningslov, der blandt andet skal mindske landbrugets udledning af kvælstof til havmiljøet.

Den lov vil få store konsekvenser for landbruget og livet i landdistrikterne, mener landmændene , som ønsker mere tid til at gennemføre reduktionerne.

Men de danske farvande kan ikke vente meget længere, lyder det fra to forskere, DR har talt med. For iltsvind er et stigende problem, der dræber livet i vandet.

• Hvis vi indfører loven i dag, så ser vi ikke en forbedring i morgen. Vi taler årtier, før vi ser et hav i nogenlunde god tilstand. Og for hvert år, vi skubber det, kan det måske give fem års forsinkelse, siger professor i hav-økologi Erik Kristensen fra Syddansk Universitet.

Udover udledning af kvælstof, så skyldes den alarmerende situation med iltsvind også andre faktorer. Og klimaforandringer er en af dem. Det forstærker problemet, forklarer Jacob Carstensen, professor i anvendt marinøkologi og modellering ved Aarhus Universitet.

• Når der er varmere temperaturer, og havvandet bliver varmere, så kan det indeholde mindre ilt. Ilttilførslen bliver altså reduceret. Samtidig vil stigende temperaturer gøre, at forbruget også stiger. Så der er en dobbelt-mekanisme.

I de seneste par dage har landmænd demonstreret mod gødskningsloven på Christiansborg Slotsplads. Og her har flere af dem udtalt, at de undrer sig over eksperternes vurderinger.

• I 40 år har vi begrænset kvælstof til vores vandmiljø. Vi har mere end halveret det, og ingen steder har det haft nogen effekt, lød det blandt andet i tirsdags fra landmand Vagn Lundsteen fra Holbæk.

Forskere blev først opmærksomme på iltsvind i vandet tilbage i 1980’erne. Derfor var indholdet af kvælstof og fosfor, som også bidrager til problemet, langt højere dengang, end det er i dag. For lige siden har landmænd reduceret begge dele markant. Fosfor-udledningen er nu så langt nede, at der ifølge forskerne ikke kan rykkes mere på den front.

Men det er ikke korrekt, at landmændenes tiltag ikke har hjulpet, understreger professor Erik Kristensen:

• I 90’erne kunne vi simpelthen se en forbedring i havmiljøet. Men så blev der ikke gjort flere indsatser. Og i de seneste 15-20 år er iltsvindet steget dramatisk år for år. Og det er altså temperaturstigninger, der er skyld i det.

Så selvom udledningen af kvælstof er blevet reduceret, så har det i kombination med klimaforandringer stadig ført til alarmerende iltsvind.

Problemet er, forklarer Erik Kristensen, at vi ikke kan gøre noget ved klimaet nu og her. Det eneste, vi selv kan gøre, er at barbere endnu mere af kvælstof-udledningen.

• De danske farvande løber tør for tid, og vi er nødt til at handle nu, siger han.

En af dem, der jævnligt oplever konsekvenserne af iltsvind, er fritidsdykker og formand i Assens dykkerklub Ulrik Vendelbo. Han har netop dykket en tur ved Gamborg Fjord Sydøst for Middelfart.

• Der er desværre totalt dødt på bunden. Få krabber er i live derude, og der er nærmest ikke andre ting. Og de enkelte planter, der stikker op, er halvdøde og smurt ind i fedtemøg og snask. Det er desværre virkelig skidt, siger han.

Ifølge gødskningsloven, hvis den bliver endelig godkendt, skal landbruget reducere kvælstofudledningen til fjorde og hav med cirka 14.000 ton i 2027.

Men professor i hav-økologi Erik Kristensen mener, der skal mere til, hvis vi skal redde havmiljøet.

• Jeg er sikker på, det ikke er nok, men det er dog et skridt på vejen, siger Erik Kristensen.

Det var den daværende SVM-regering, der lavede den grønne trepartsaftale, som gødskningsloven er en del af, sammen med partierne SF, Liberal Alliance, Konservative og Radikale Venstre. Fire partier står uden for aftalen. Det er Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Alternativet og Enhedslisten.

Her ses en video fra Gamborg Fjord taget af Ulrik Vendelbo. Der er ikke meget liv i videoen.