Retssag om afdød to-årig på bosted er gået i gang: Kommune anklages for brud på menneskerettigheder | Sjælland | DR

Tilbage i 2013 gik det så galt, som det kunne gå.

Marie Kaiser mistede sin toårige, multihandicappede søn, Lucas, der var i aflastning på bostedet Heimdal i Slagelse. Selvom der i et dagbogsnotat fra bostedet søndag morgen stod, at “Lucas har sovet fint i nat”, havde han på det tidspunkt været død i flere timer på grund af lungebetændelse.

Flere år senere, i 2020, var det igen ved at gå helt galt på det samme bosted. Kathrine Butzbachs datter Maigen, som er født med en kromosomafvigelse og er afhængig af andres hjælp, udviklede en livstruende forstoppelse.

Begge sager bliver nu taget op i Østre Landsret. Mandag formiddag begyndte retssagen, hvor Slagelse Kommune er stævnet for at have krænket børnenes menneskerettigheder.

• Det er en rigtig alvorlig sag, som handler om nogle rigtig sårbare børn. To børn, som har boet på det samme bosted i Slagelse, og hvor det ene barn ender med at afgå ved døden, og det andet barn har et langvarigt forløb med manglende pleje og pasning, fortæller advokatfuldmægtig Julie Kampmann Grønning fra Pramming Advokater, der repræsenterer forældrene.

Advokaten siger, at de alvorlige sagsforløb giver anledning til at rejse spørgsmålet om, hvorvidt det er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. For Lucas handler det om Artikel 2, retten til liv, og for Maigen handler det om umenneskelig eller nedværdigende behandling, omfattet af Artikel 3.

Sagen er principiel, fortæller advokaten. Det blev afgjort i 2023 ved Retten i Næstved, som henviste sagen til landsretten - og det betyder, at den kan komme til at danne præcedens for fremtidige sager.

• Der er ikke før blevet taget stilling til, hvad det er for minimumskrav, vi stiller til de offentlige myndigheder og kommunale bosteder, som har de allermest sårbare børn i deres varetægt efter Artikel 2 og Artikel 3, siger Julie Kampmann Grønning.

For selvom der har været lignende sager - Slagelse Kommune blev i 2017 dømt til at betale erstatning til tre søstre, der blev misbrugt hos en plejefamilie - adskiller denne sag sig ved, at hændelserne er foregået på et kommunalt bosted, siger Julie Kampmann Grønning.

• Det handler ikke om, hvorvidt kommunen har har haft viden om noget eller ikke har haft viden om noget. Det er kommunen selv, der gør det her, og som har nogle pligter til at passe på de her børn. Direkte pligter, siger hun.

Til retssagen, der begyndte i går og fortsætter onsdag og torsdag, fremlægger forældrenes advokater ifølge Julie Kampmann Grønning omfattende dokumentation for de alvorlige hændelser. Det drejer sig blandt andet om omfattende journalmateriale, afgørelser og tilsynsrapporter fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Erstatningskravet lyder på 300.000 kroner til Maigen, og omkring 400.000 kroner til Lucas' efterladte familie. Men det er ikke det, det handler om.

• Det her handler først og fremmest ikke om penge for forældrenes vedkommende. Det handler om, at der er nogle, der står til ansvar for det, der er sket med deres børn.

Hun fortæller, at erstatningskravet stemmer overens med Menneskerettighedsdomstolens lignende sager.

Frederik Waage, der er professor i forvaltningsret på Syddansk Universitet, vurderer, at sagen kan få stor betydning for kommunernes ansvar fremover.

• Sagen kan få en vidtrækkende betydning for, hvordan vi passer på vores børn i forskellige institutioner på tværs af kommunerne, siger han.

Han fortæller, retssagen er en del af en udvikling i retspraksis, hvor kommunerne i stigende grad bliver stillet til ansvar efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

• Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har ikke været så aktuel for kommunerne før i de senere år. Der har klart været en udvikling, i forhold til at man nu på en række områder gør kommunerne ansvarlige, siger han.

Men så er sagen også et billede, fortæller eksperten, på alt for lange sagsbehandlingstider ved domstolene. Det er nemlig, som tidligere nævnt, tre år siden, at sagen blev henvist til landsretten. Og dét er et stort retssikkerhedsmæssigt problem.

• Det vidner om, at vi har en ordning på nuværende tidspunkt for at prøve retssager mellem borger og myndighed, der ikke virker, fordi der er en treårig sagsbehandlingstid. Det er i virkeligheden utilstedeligt.

• Og det var rimelig hårde ord til sidst. Men det er saftsuseme lang tid, og det er et grundlæggende problem, siger Frederik Waage.

Slagelse Kommune har ikke ønsket at medvirke og vil først udtale sig, når der er faldet dom. Dommen ventes op til otte uger efter torsdag, hvor retssagen afsluttes.