Tysk politi efterforsker muligt angreb mod virksomhed med bånd til forsvarsindustrien, mens frygten for sabotage rundt omkring i Europa tager til | Udland | DR

Tysk politi efterforsker det, der mistænkes for at være et forsætligt angreb mod en byggeplads ved hovedkvarteret for teknologi-virksomheden Rohde & Schwarz i München.

Angrebet skete øjensynligt ved, at ukendte gerningsmænd i nat fra en bil kastede brandfarlige genstande ind på en byggeplads nær hovedkvarteret, hvorefter en af genstandene antændte ved en container nær virksomhedens kontor, skriver Bayerischer Rundfunk.

Det tyske kriminalpoliti (LKA) efterforsker nu hændelsen som et forsætligt angreb mod virksomheden, der udvikler sikkerheds - og kommunikationsteknologi til blandt andet statslige tjenester og til det tyske forsvar, og som tidligere i år har underskrevet et såkaldt forståelsespapir med den ukrainske forsvarsproducent Pegasus Arms, der blandt andet producerer droner.

To bulgarske statsborgere - en mand og en kvinde - er blevet anholdt, men præcist hvordan de er knyttet til angrebet er endnu ikke klart. Til Tagesschau har Rohde & Schwarz bekræftet hændelsen og politiets efterforskning, men en talsperson understreger, at selve virksomhedens ejendom ikke er blevet ramt.

Hændelsen i München kommer godt en måned efter episoden i Leipzig lufthavn, hvor man fandt en drone med eksplosiver. Noget Tyskland tirsdag gav Rusland skylden for, hvilket den russiske præsident Putin har afvist. Han påstår desuden, at Tyskland skulle have plantet beviser.

Tysk politi har ikke meldt noget ud om, hvorvidt hændelsen i München kan have forbindelse til Rusland eller være en del af en hybrid krigsførelse.

Men lige nu befinder Tyskland sig i en hybridkrig. Sådan lyder det fra Florian Hohenwarter, der er leder af KNDS, der producerer pansrede køretøjer ved München. Derfor har man i virksomheden også skærpet sikkerheden, har han for nyligt fortalt til avisen Süddeutsche Zeitung.

• Ja, antallet af hændelser tager til. Det gælder både droner og spionage, siger han blandt andet.

Han påpeger, at der for forsvarsindustrien altid har været en risiko, men at episoden i Leipzig lufthavn har skærpet opmærksomheden. Så virksomheden samarbejder tæt med sikkerhedsmyndighederne ved mistænkelige hændelser:

• Vi er realistiske. Vi må som samfund endelig erkende, at vi befinder os i en kritisk situation. Vi må indse risikoen og forberede os bedst muligt på de forskellige scenarier. Vi har styrket vores sikkerhedsforanstaltninger. Også selvom de i forvejen var strikse, siger Florian Hohenwarter til Süddeutsche Zeitung.

Florian Hohenwarter mener dog ikke kun, at det er forsvarsvirksomheder, der er i risikozone.

• Det gælder om at få så godt et overblik over Tyskland som muligt. Hele Tyskland bliver overvåget. Ikke bare forsvarsvirksomheder, men også militære lokationer og kritisk infrastruktur, siger han.

De seneste uger har blandt andet den britiske avis The Telegraph berettet om, at Rusland har udset sig europæiske forsvarsvirksomheder som mål, og i sidste uge blev flere ledere af britiske forsvarsvirksomheder, som leverer våben til Ukraine, ifølge avisen Daily Mail advaret om risikoen for at være mål for russiske efterretningstjenester.

For Tyskland er langt fra det eneste land, hvor brandstiftelse eller forsøg på samme mod forsvarsvirksomheder er fundet sted. I sidste måned blev tre lettiske statsborgere anholdt af landets sikkerhedstjeneste mistænkt for at sætte ild til en bygning tilhørende det estiske firma Milrem Robotics. Forsvarsvirksomheden specialiserer sig i udvikling af robotter og ubemandede systemer til militæret.

Samtidig har den interne sikkerhedstjeneste i Estland for nylig offentliggjort sin årlige analyse af sikkerhedssituationen i landet og konkluderet, at myndighederne sidste år identificerede rekordmange personer, der arbejdede for russiske efterretningstjenester.

I Polen udbrød der så sent som i mandags brand i en bygning i et produktionsanlæg i byen Skarzysko-Kamienna, der tilhører den polske droneproducent WB Electronics, som forsyner den ukrainske hær.

Ifølge den polske indenrigsminister, så tyder på, at man havde at gøre med en sabotagehandling, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Også i Italien er der debat omkring hybride angreb på våbenindustrien. Det sker efter en eksplosion på en ammunitionsfabrik i nærheden af Rom i midten af august. Her har den italienske forsvarsminister i følge mediet Euractiv afvist, at der antydninger af russisk involvering.

Den italienske opposition har dog krævet, at regeringen skal afklare, om Italien står over for en konkret risiko for russiske hybridangreb.

Rusland har også, ligesom med hændelsen i Leipzig, generelt afvist anklagerne om hybrid krigsførelse mod Vesten.

Se mere om nogle af hændelserne i klippet her fra DR's magasin 'Krigens Døgn'.

Allerede fra begyndelsen af året har der dog lydt advarsler til forsvarsvirksomheder om risikoen for uønsket opmærksomhed fra Rusland.

• Rusland signalerer, at alle, der er involveret i forsvarsindustrien, nu betragtes som legitime mål for russerne, har ekspert i sikkerhedspolitik ved den USA-baserede tænketank Atlantic Council, Elisabeth Braw, tidligere sagt til Daily Mail .

Og ifølge Ph.d., major og militæranalytiker ved Forsvarsakademier Mikkel Storm Jensen, har Rusland fået en større risikoappetit, når det kommer til de mål, de går efter.

• De går efter hårdere mål med voldsommere metoder. De ting, som bliver lavet på de fabrikker, der bliver ramt, det er altså ikke medisterpølser til de ukrainske hjemmemarkeder, siger han i den seneste udgave af DR's magasin 'Krigens Døgn'.

Ifølge Claus Mathiesen, der også er tilknyttet Forsvarsakademiet som lektor, så er der en klar hensigt fra russisk side - og det er at skabe frygt og bekymring rundt omkring i Europa.

• Det er den psykologiske effekt, man sigter efter, hvor man så håber på, at den bliver omsat i politisk praksis, sådan så de partier der er imod støtten til Ukraine får mere politisk opbakning, siger Claus Mathiesen i Krigens Døgn.

Hør og se mere i 'Krigens Døgn' på DRTV.