
Mange børn bliver kørt i skole: Nu skal flere op på cyklen | TV2 ØST
Mange børn bliver kørt i skole: Nu skal flere op på cyklen | TV2 ØST
Mange børn i Vordingborg Kommune bliver kørt i skole, selv om de har under én kilometer. Det gælder blandt andet næsten hvert fjerde barn i niende klasse, viser kommunens skolevejsundersøgelse fra 2025.
Fra 7. til 20. september vil kommunens folkeskoler derfor få flere børn op på cyklen med kampagnen Alle Børn Cykler.
Flere end 1.000 lokale børn deltager. De behøver ikke cykle hele vejen til skole. Ture i fritiden og weekenden tæller også, så alle kan være med uanset afstand og hverdagens rutiner.
Klasserne registrerer deres cykeldage, mens brug af hjelm og cykeltjek giver ekstra point.
Målet er, at børnene får mere motion og erfaring med at færdes i trafikken. Samtidig kan flere cyklende børn bidrage til mindre bilkørsel og mere ro omkring skolerne.
To togafgange på linje 410 mellem Tølløse og Slagelse er aflyst fredag den 4. september på grund af problemer med materiellet.
Det gælder toget fra Tølløse klokken 19.37 med planlagt ankomst i Slagelse klokken 20.26.
Også toget fra Slagelse klokken 20.32 med planlagt ankomst i Tølløse klokken 21.23 er aflyst.
Der bliver ikke indsat togbusser.
Adskillige kortbetalinger er fredag blevet afvist på grund af en "opsætningsændring" hos Nets.
Det oplyser pressechef Søren Winge til Ritzau.
- Der har været en systemændring, der har gjort, at en stor del af kortbetalingerne er blevet afvist, siger han.
Nets oplyser, at betalingerne blev afvist ved 14-tiden og 20 minutter frem.
- Alle kortbetalinger med dansk udstedte kort synes at være ramt i perioden, tilføjer pressechefen.
Nets forventer dog, at problemet kort efter klokken 15.00 er løst, men der kan stadig være ustabilitet, lyder det.
Sagen om de opsigtsvækkende rapvideoer fra Ringparken i Slagelse rykker nu ind på Christiansborg.
Danmarksdemokraternes retsordfører, Hans Kristian Skibby, kræver svar fra justitsminister Nicolai Wammen (S) på, hvad regeringen vil gøre for at sikre tryghed for beboerne i området.
- Hvad vil regeringen gøre for at sikre lov og orden og skabe tryghed for beboerne i Ringparken i Slagelse efter de seneste rapvideoer med maskerede unge mænd, macheter og skydevåben, ulovligt fyrværkeri og mulige skud nær en lokal skole, spørger Hans Kristian Skibby.
Spørgsmålet kommer, efter TV2 ØST har beskrevet videoer fra Ringparken, hvor maskerede unge mænd optræder med macheter og pistoler.
Fra i dag kan interesserede ansøge om midler til projekter, der gavner drikkevandet. Der er i alt afsat 130 millioner kroner.
Har du en ubenyttet brønd, som du gerne vil sløjfe? Så kan du fra i dag søge om økonomisk hjælp.
Miljøstyrelsen behandler ansøgninger om i alt 130 millioner kroner, der har en fællesnævner, nemlig beskyttelse af vores drikkevand. Hvem, der kan søge om at få del i pengene og til hvad, spænder til gengæld bredt.
Vandforsyninger kan få tilskud til rensning af drikkevandet for PFAS-forurening, ligesom vandforsyninger og kommunalbestyrelser kan søge om penge til at købe arealer, der kan blive til skov eller anden beskyttelse.
For på søndag indvier unge fra Ungdomshusprojektet JB10 et helt nyt hus på pladsen i Næstved. Her skal de kunne stable arrangementer på benene i al slags vejr, planlægge nye projekter og låne skateboards og løbehjul ud.
JB10 består af 40 unge kulturskabere mellem 15 og 25 år. De har fået huset gennem Realdania og Vores Sted og vil tage kulturen fra JB10 med til Høje Plads, hvor unge selv får ansvar for aktiviteterne.
Målet er at trække endnu flere til pladsen og udvikle den til det, de unge selv kalder "Næstveds Street Mecca".
- Vores Sted vil være et rigtig godt sted for folk at starte deres projekter, få idéer til nye projekter og have et sted at planlægge ting, siger Smilla Haupt fra JB10 i en pressemeddelelse.
Fra klokken 12 byder dagen på taler, musik, basketball, graffiti, skating og grill.
Lørdag er der, trods en våd vejrudsigt, god grund til at læne hovedet tilbage og lade blikket søge mod himlen.
I anledning af Flagdagen for Danmarks udsendte sender Flyvevåbnet to F-35-kampfly ind over en lang række danske byer som en hilsen til de danske veteraner, nuværende soldater, de faldne og deres familier.
Flyene flyver fra Jylland, over Fyn, Sjælland, Bornholm og hen over Sjælland igen, før de sætter kurs mod Jylland. De flyver både på formiddags- og eftermiddagsruten hen over vores region område, og flyver over centrum af de byer, der er markeret på kortet her:
Oplevelsescenter Nyvang ved Holbæk åbnede i sommer et badehotel. Et hotel, der nok vil vække genkendelse hos mange danskere.
Det er nemlig en kopi af det hotel, som mange danskere har set gennem ti sæsoner af den populære TV 2-serie "Badehotellet".
Og det vil folk tilsyneladende rigtig gerne opleve.
- Det er gået mere end forrygende. Vi har tre gange så mange gæster som normalt, siger Frits Thorarinsson, direktør ved Oplevelsescenter Nyvang, til Politiken .
Direktøren fortæller også, at de ville have endnu flere besøgende, hvis de havde pladsen til det.
Lizette Høgh er ny uddannelseschef på ZBC.
Hun har fremover ansvaret for pædagogisk assistent- og SOSU-uddannelserne i Holbæk og Roskilde.
Og arbejdet er faktisk allerede begyndt.
- Hun tiltrådte sin nye stilling 1. august, oplyser ZBC-pressemedarbejder Oliver Perry, til TV2 ØST.
Lizette Høgh har tidligere været underviser på ZBC, og i 2020 blev hun uddannelsesleder i Holbæk.
I alt er der tilknyttet syv uddannelseschefer på ZBC.
Sent torsdag aften kørte en 44-årig mand fra Nordfalster ind i en parkeret bil i Stubbekøbing.
Vidner tilbageholdt manden, og da han virkede fuld, tilkaldte de politiet.
Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Da politiet ankom, foretog de et par alkometertests, og de viste, at manden havde en promille på over to, hvilket går under betegnelsen vanvidskørsel.
Manden blev sigtet for spirituskørsel, og grundet hans høje promille har han også mistet retten til at køre bil. Desuden blev mandens bil beslaglagt.
Politiet har stadig ikke nogen spor i sagen om de stjålne københavnerbænke i Kalundborg.
I april beskrev TV2 ØST, at der det seneste år er forsvundet 13 af de ikoniske bænke fra gadebilledet. Nu er endnu en bænk så forsvundet, skriver Nordvestnyt .
Heller ikke i foråret havde politiet nogen spor i sagen.
De hører derfor fortsat gerne fra folk, der har viden om tyverierne, fortæller Thomas Kristensen, pressetalsperson for Midt- og Vestsjællands Politi.
- Der sidder nok nogen derude, der ved, hvem der laver det her. Vi vil gerne høre fra dem, der ved noget.
De stjålne københavnerbænke er nogle af de 47, Kalundborg Forskønnelsesforening i 2022 og 2023 fik penge til at sætte op i bymidten.
Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Tilpas dit samtykke til cookies her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.
Du kan altid ændre dine præferencer senere.
Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter. Du kan se flere detaljer om vores cookies her
Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.
Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.
Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.
Statistiske cookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.
Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.
Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.