Join Happenings

Sign up to save events, get deals, and connect with your community.

Medie: FCK tæt på FCM's store transferdrøm - Indkast
August 30, 2026News

Medie: FCK tæt på FCM's store transferdrøm - Indkast

1 min readNo likesNo comments

Medie: FCK tæt på FCM's store transferdrøm - Indkast

FC Midtjylland forsøgte i vinter at gøre Maher Carrizo til en af Superligaens dyreste spillere. Nu kan den argentinske kantspiller i stedet ende hos FC København.

FC København er tæt på at gøre det, som FC Midtjylland ikke lykkedes med for et halvt år siden: at hente Maher Carrizo til Superligaen.

Ifølge Tipsbladets Farzam Abolhosseini forhandler FCK med Ajax om en lejeaftale for resten af sæsonen, og parterne skulle allerede være nået langt. Også det hollandske medie De Telegraaf skriver, at københavnerne forsøger at hente den 20-årige kantspiller.

FC København er tæt på at hente Maher Carrizo fra Ajax på en lejeaftale for hele sæsonen. Den argentinske kantspiller, som var millimeter fra at komme til FC Midtjylland for et halvt år siden, har næsten ikke fået noget spilletid for hollænderne. https://t.co/yfXd61aLYN

Carrizo var i vinter FC Midtjyllands helt store transfermål. Dengang kunne Bold afsløre, at midtjyderne havde budt ti millioner dollar, cirka 63 millioner krone, plus bonusser for argentineren.

Vélez Sarsfield afviste imidlertid tilbuddet og krævede i stedet 14 millioner dollar, svarende til knap 90 millioner kroner. Dermed var der fortsat omkring 27 millioner kroner mellem klubbernes vurderinger af stortalentet.

FC Midtjylland fik aldrig lukket handlen, og kort før vinterens transfervindue lukkede, skiftede Carrizo i stedet til Ajax. Han forlod Vélez efter 51 førsteholdskampe med 11 mål og tre oplæg samt et argentinsk mesterskab i 2024.

Opholdet i Amsterdam har indtil videre ikke udviklet sig som håbet. Carrizo har blot fået 32 minutters spilletid i Æresdivisionen og samlet 176 minutter på banen, når de europæiske kampe tælles med.

Den manglende spilletid har åbnet døren for et lejeskifte. Hvor FC Midtjylland i vinter var klar til at betale mindst 63 millioner kroner for Carrizo, kan det nu blive rivalerne fra FC København, der får glæde af argentineren i Superligaen.

esportindkastkoebenhavnmidtjyllandfodboldmedie-fckmaher-carrizofc-koebenhavnfc-midtjylland

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy