Et nyt kapløb om Månen spidser til: 'Kina kan ende med at lande før amerikanerne' | Teknologi | DR

Når mennesker igen sætter fod på Månen, er det langt fra sikkert, at de også denne gang bærer det amerikanske stjernebanner på skuldrene.

Det kan lige så vel være Kinas røde flag.

USA og Kina har begge meldt ud, at de vil landsætte mennesker på Månen inden for de næste fire år. Når det sker, bliver det den første bemandede landing siden NASA's Apollo 17-mission i 1972.

Kina sigter mod en landing omkring 2030, mens USA går efter 2028. Men amerikanernes tidsplan er meget optimistisk.

Det mener astrofysiker ved DTU Space Michael Linden-Vørnle:

• Amerikanerne er ikke klar med deres landingsfartøj endnu. Og der er jo ikke lang tid til 2028. Så det er noget, der hænger i en silketynd tråd.

Som det ser ud nu, tror Michael Linden-Vørnle, at Kina derfor kan ende med at komme først.

• Kina har formået at levere alt det, de har sagt, de vil levere, til den tid, de gerne vil levere det. Så Kina kan godt ende med at lande før amerikanerne.

Og sker det, vil det få stor betydning for amerikanernes selvforståelse, mener Michael Linden-Vørnle:

• Det er jo Kina og USA, der lige nu konkurrerer om den ultimative stormagtsstatus i verden. Og på mange måder kan man sige, at USA ligger nummer et. Netop af den grund vil det være et virkelig hårdt slag i ansigtet på USA, hvis Kina bringer mennesker tilbage til Månen før dem.

Tidligere i år sendte NASA for første gang siden 1972 fire astronauter ud mod Månen - dog uden at lande. Missionen hed Artemis II.

Astronauterne blev sendt afsted med NASA's SLS-raket og rumskibet Orion.

Det er også SLS og Orion, der efter planen skal sende astronauterne afsted mod månelandingen i 2028. Men selve fartøjet, der skal fragte dem fra kredsløb om Månen og ned på overfladen, skal sendes separat op med en anden raket.

Her spiller Elon Musks SpaceX og Blue Origin, grundlagt af Amazon-stifteren Jeff Bezos, en central rolle. De kæmper om at levere både landingsfartøjet og den raket, der skal sende det afsted. Og ingen af dem er klar med det endnu.

• Der skal ikke meget til før, tidsplanen skrider. Hvis ikke rumfartøjerne bliver klar, så kan man ikke gennemføre missionen, og så er USA jo bagud, siger Michael Linden-Vørnle.

Kinas mission er mere enkel. Landet er i gang med at færdigudvikle rakettypen Long March 10, som skal bruges i to eksemplarer til månemissionen: Én til at sende taikonauter, som kinesiske astronauter kaldes, mod Månen, og én til at sende landingsfartøjet Lanyue afsted.

• Kina har en tendens til at arbejde meget systematisk og målrettet, og de har ikke alle mulige politiske forstyrrelser. Det er jo både det gode og dårlige ved et system som det kinesiske, at man kan lave meget lange tidsplaner, da det ikke afhænger af, hvem der tilfældigvis leder landet, siger Michael Linden-Vørnle.

Rumagenturet i Kina, CNSA, har endnu ikke sendt mennesker ud forbi Månen. Men de har haft stor succes med ubemandede landinger i de senere år, fortæller Christina Toldbo, astrofysiker og leder af Rundetaarns Observatorium.

• De er kommet til nummer syv ud af otte i deres robotmissioner. Og de er som de første nogensinde lykkedes med at hente stenprøver ned til Jorden fra Månens bagside, siger hun.

• Og så har de bygget en rumstation, hvor de har lært at bo og leve i rummet, ligesom vi også har gjort på den Internationale Rumstation. De har bare gjort det selv, fortsætter hun.

Tilbage i maj eksploderede Blue Origins New Glenn-raket under en test. New Glenn er en vigtig brik i NASA's måneplaner. Eksplosionen kan derfor påvirke tidsplanen.

I det store månekapløb er det dog ikke afgørende, hvem der bliver de første i nyere tid med en enkelt bemandet landing, understreger både Michael Linden-Vørnle og Christina Toldbo.

På længere sigt er det nemlig ambitionen for begge nationer at bygge en base og få en permanent tilstedeværelse på Månen.

• Kommer kineserne først, er det ikke sådan, at USA dropper sine planer. Så øger det i virkeligheden interessen. For ræset om at etablere sig fortsætter jo i langt længere tid, siger Christina Toldbo og fortsætter:

• Og selvom man ikke kan eje Månen, så kan man eje det, man bygger på den. Og så er det jo med at komme først og bygge noget, de andre er afhængige af. For eksempel en tankstation.

NASA vil til Månen igen, blandt andet fordi, den kan bruges som trinbræt til Mars. Og fordi den er fyldt med ressourcer, som mennesker på Jorden kan udnytte. Det kan du læse mere om her.

Når mennesket lander på Månen næste gang, får vi billeder i noget bedre kvalitet end for 54 år siden. Her ses et sammenklip fra den første Månelanding i 1969 (Apollo 11). I årene efter gennemførte NASA flere månelandinger, og i alt har 12 mennesker gået på Månen.