Join Happenings

Sign up to save events, get deals, and connect with your community.

Miljøminister om vandløbsforureninger i tusindvis: 'Alt for høje tal' | Indland | DR
July 29, 2026Lifestyle

Miljøminister om vandløbsforureninger i tusindvis: 'Alt for høje tal' | Indland | DR

3 min readNo likesNo comments

Miljøminister om vandløbsforureninger i tusindvis: 'Alt for høje tal' | Indland | DR

Miljøminister Maria Reumert Gjerding (SF) reagerer nu på de nye tal, der viser, at langt de fleste danske vandløb er forurenet med tungmetaller.

  • Det er alt for høje tal, som vi skal tage meget alvorligt, siger miljøministeren i en skriftlig kommentar til DR.

Næsten fire ud af fem vandløb er forurenet med tungmetallet zink. Og næsten halvdelen er forurenet med kobber. Det viser DR’s gennemgang af de store mængder data, som ligger til grund for Miljøministeriets seneste tilstandsvurderinger af knap 6.700 vandløbsstrækninger i Danmark.

Langt det meste af den zink og kobber, der er havnet i vandmiljøet, anslås at stamme fra landbrugsgødning. Det viser tal fra Miljøministeriet, som DR har gennemgået.

Zink og kobber er i årtier blevet tilsat grisenes foder. Derfra havner en del af tungmetallerne i gyllen, som bliver spredt på marken, og herfra bliver en del stofferne vasket ud i vandløbene.

De nye tal viser ifølge miljøministeren, at den omstilling af landbruget, som regeringen har lagt op til, er nødvendig.

  • I regeringsgrundlaget har regeringen sat en tydelig retning for omstillingen af landbruget med et mål om mindre dyrehold. Det vil betyde færre svin, mindre dyrefoder og mindre gødning med miljøfarlige stoffer som zink og kobber, der kan belaste vandmiljøet, skriver miljøministeren til DR.

Ministeren vil nu inddrage de nye oplysninger i det kommende arbejde med omstilling af svinesektoren.

  • Derfor vil jeg også sikre, at behovet for yderligere tiltag til at nedbringe udledninger af zink og kobber fra gødning bliver vurderet i forbindelse med de kommende vandområdeplaner, skriver miljøministeren til DR.

Danmark er – ligesom resten af EU-landene – forpligtet til at sikre god tilstand i blandt andet vores vandløb inden udgangen af næste år.

Det er i forvejen umuligt ud at komme i mål med. Men med de mange nyopdagede zink- og kobberforureninger er målet endnu længere væk. Sådan lyder vurderingen fra John Jensen, der er seniorforsker i økotoksikologi på Aarhus Universitet.

  • Det er helt og aldeles fundamentalt urealistisk. Det kan ikke lade sig gøre, siger han.

Danmarks Naturfredningsforening er enig.

  • Det her er alene to stoffer, som er ude i vores vandløb. Men der er en lang række andre problemer, som også skal løses, før vi kan nå de forpligtelser, vi har til EU om god tilstand i vores samlede danske vandløb, siger Anna Bak Jäpelt, der er landbrugspolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

Miljøministeren skriver til DR, at Folketinget allerede er blevet orienteret om, at Danmark ikke når målsætningen.

  • Med det efterslæb, der er fra årtiers forurening af vandmiljøet, så skal der tages mange skridt for at nå i mål. Men målet ligger helt fast: Vandmiljøet skal i god tilstand, og Danmark skal leve op til vandrammedirektivet, skriver miljøministeren til DR.

Ministeren skriver ikke til DR, hvornår den nye regering forventer, at de danske vandløb, søer, kystvande og grundvand kommer i god tilstand og dermed blandt andet er fri af forurening med miljøfarlige stoffer.

Landbrugets interesseorganisation, Landbrug & Fødevarer, understreger, at svineproducenterne har overholdt reglerne for brugen af zink og kobber.

  • Vi har fulgt de regler, der har været, med hensyn til hvor meget man måtte tilsætte foderet. Man er bare for sent blevet opmærksom på den store konsekvens, det har haft for miljøet, og man skulle have reguleret på det noget tidligere, siger Bent Ib Hansen, der er chefkonsulent hos Landbrug & Fødevarer.

Så I mener, at myndighederne har et stort ansvar her i forhold til hvornår tingene er blevet rettet op. Men hvad med jeres eget ansvar?

  • Vi har jo alle sammen et ansvar. Vi har jo brugt det ud fra, hvad der var godt for dyret produktionsmæssigt og vækstmæssigt og har ikke haft fokus på de miljømæssige sideeffekter, forklarer Bent Ib Hansen.

Heldigvis er der grund til at tro, at udviklingen for zink vil vende.

Siden 2022 har det nemlig været forbudt at give grisene medicinsk zink, som danske grise ellers fik oven i den zink, der er tilsat foderet.

  • Vi forventer da på sigt, at grænseværdierne vil blive overholdt ude i vandmiljøet, siger Bent Ib Hansen fra Landbrug & Fødevarer.

De nyeste tilstandsvurderinger bygger på målinger frem til og med 2022. Derfor er effekten af forbuddet mod medicinsk zink ikke slået igennem i de nuværende tilstandsvurderinger.

Seniorforsker John Jensen tvivler dog på, at alle zinkforureningerne vil forsvinde uden yderligere handling.

  • Det er klart, at det (forbuddet mod medicinsk zink, red .) vil have en gunstig effekt, i forhold til hvad det ellers havde udviklet sig til. Om det er tilstrækkeligt til, at vi kommer i mål? Det mener jeg ikke, vi kan sige for indeværende, siger John Jensen.
aarhuspolitikklimasundhed

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy