Folk tror, at 32-årig er dødssyg med kræft – nu kommer hun med opfordring - TV 2

Fiona Kusk Povlsen var til et åbent hus-arrangement på Aarhus Universitetshospital, hvor hun havde inviteret sin far og søster med for at vise dem sin arbejdsplads i kvalitetsafdelingen.

Pludselig kom en ældre kvinde hen og lagde en hånd på hendes skulder.

• Alting skal nok gå, sagde kvinden.

• Jeg fryser og ved ikke, hvordan jeg skal reagere, og jeg tænker: "Hvordan skal jeg sige til hende, at jeg ikke har kræft", fortæller hun til TV2 Østjylland.

Hun nåede ikke at reagere, før kvinden var væk.

32-årige Fiona Kusk Povlsen lider af sygdommen alopecia, der blandt andet kan føre til, at man mister håret. Hun oplever jævnligt, at fremmede henvender sig til hende, fordi de tror, at hun er i kemoforløb med kræft.

0 andre brugere stemmer i øjeblikket

For at undgå misbrug skal du være logget ind for at stemme. Du kan bruge det samme login som til TV 2 Play - abonnement er ikke nødvendigt.

Det hele begyndte i 2018, da hun opdagede, at hun havde mistet hår i en plet bag på hovedet.

• Jeg opdagede, at jeg mistede mit hår, da min kusine nussede mit hår og fandt en plet bag på hovedet på størrelse med en femkrone, fortæller hun.

Herefter begyndte hun at tabe mere og mere hår og gik til lægen, hvor hun fandt ud af, at hun havde pletskaldethed.

I begyndelsen havde Fiona Kusk Povlsen svært ved at acceptere, at hendes lange, flotte hår forsvandt.

Det var en svær proces, og det tog hende fem år, før hun besluttede sig for at barbere håret af. I den periode prøvede hun forskellige behandlinger, men håret kom og forsvandt igen, hvilket føltes som en rutsjebane.

• Da jeg fik håret barberet af, føltes det, som om tusind sten faldt fra mine skuldre. Jeg smilede meget mere, fortæller hun.

Profilbillede fra Facebook af Fiona Kusk Povlsen med hår fra 2019. Foto: / Privatfoto

Men selvom beslutningen gav hende en følelse af frihed, fulgte der en ny udfordring med.

For nu var det ikke længere hendes eget forhold til håret, der fyldte. Det var andres reaktioner på, at hun ikke havde noget hår. Hun finder fremmedes kommentarer til hendes udseende både ubehagelige og frustrerende.

• Hvilke diagnoser man har, er enormt privat. Jeg synes, det er lidt vildt, at folk tror, de har ret til at vide, hvilke diagnoser man har, siger hun.

Pletskaldethed er et pletvist hårtab, som opstår pludseligt og ofte i en ung alder hos både mænd og kvinder.

Cirka 2 procent får alopecia areata i løbet af livet.

Pletskaldethed kan være en belastning for selvværd og livskvalitet, men sygdommen er helt ufarlig.

Pletskaldethed kaldes på fagsprog for alopecia areata.

Camilla Skovbjerg Paldam er lektor i kunsthistorie og visuel kultur ved Aarhus Universitet og forsker i køn og seksualitet. Hun er ikke overrasket over, at hår har stor betydning for, hvordan kvinder bliver set på i det offentlige rum.

• Der er meget kultur og identitet forbundet med hår – ikke mindst kvinders hår. I vores kultur har langt hår været et symbol på kvindelighed og seksualitet, fortæller hun til TV2 Østjylland.

Ifølge hende blev kvinder tidligere barberet skaldet for at ydmyge dem. Derfor kan det, ifølge hende, virke både stærkt og provokerende, når kvinder i dag selv vælger at være skaldede, da det viser, at de er ligeglade med andres meninger og står ved sig selv.

Hun mener også, at kvinders personlige grænser i dag bliver udfordret i det offentlige rum. Det kan både være i form af kommentarer fra andre eller uønsket berøring, for eksempel i forbindelse med graviditet.

• Kvindens krop er længe blevet set som et objekt, som man føler, at man har ret til at røre ved eller kommentere. Det sker langt sjældnere for mænd, siger hun til TV2 Østjylland.

Det er vigtigt for Fiona Kusk Povlsen, at folk ikke skal have ondt af hende.

• Folk skal ikke have ondt af, at jeg ikke har hår på hovedet. For jeg er blevet et meget gladere menneske af det.

Men hun mener, at folk bør tænke sig om, før de kommenterer andres udseende eller stiller personlige spørgsmål.

Ifølge Fiona Kusk Povlsen kan det være forskelligt, hvordan man har det med sig selv, og man burde ikke skulle stå på mål for andres antagelser.

Er det ikke okay, at folk undrer sig over dit udseende?

• Jo, selvfølgelig. Folk må undre sig alt det, de vil. Jeg ville bare ønske, at de lige tænkte sig om, inden de spurgte, siger hun.

Kan du ikke vælge at se det, som om folk faktisk bekymrer sig om dig?

• Jo, det kan jeg sagtens, men jeg har ikke brug for den bekymring. Når folk spørger så direkte, om jeg for eksempel har kræft, får jeg ikke mulighed for at fortælle min egen historie, siger hun.