July 13, 2026News

Antiterror-enhed overtager efterforskning i sag om drab på britisk politiker | Udland | DR

1 min readNo likesNo comments

Antiterror-enhed overtager efterforskning i sag om drab på britisk politiker | Udland | DR

Den britiske antiterror-enhed har overtaget ledelsen af efterforskningen af drabet på den 78-årige konservative politiker Ann Widdecombe, der i sidste uge blev fundet død i sit hjem.

Det skriver landets indenrigsminister, Shabana Mahmood, i et opslag på X.

  • Mine tanker går i dag til Anns familie og venner samt alle dem, der holdt af hende, skriver hun.

Udmeldingen sker, efter der er kommet nye beviser og information frem i sagen.

Tidligere har det lydt, at politiet ikke mistænker, at der er tale om et politisk motiveret drab.

Oprindeligt blev en 28-årig mand anholdt og mistænkt for drabet, men nu er han blevet anholdt på ny mistænkt for udførelse, forberedelse eller anstiftelse af terrorhandlinger, oplyser Counter Terrorism Policing South East ifølge britiske BBC.

Den mistænkte skulle være blevet set på overvågningsbilleder stige ind i en bil i Yorkshire nogle timer før, at Ann Widdecombe menes at være blevet overfaldet i sit hjem i Devon. Med sig skulle billederne vise, at manden bar en lang genstand, har det britiske medie The Sun skrevet.

Tidligere har også en 26-årig mand været mistænkt for drabet, men han blev lørdag løsladt og er ikke længere en del af efterforskningen.

Udover at være mangeårig konservativ politiker, så var Ann Widdecombe også tidligere juniorminister. Det er en britisk ministertitel, som betyder, at man er underordnet den siddende minister på et område og ikke selv er medlem af kabinettet.

I 2019 skiftede hun til Brexit Party, og siden blev hun medlem af Reform UK, hvor hun flere gange optrådte som partiets immigrations- og retsordfører.

Dagen før hun døde, medvirkede Ann Widdecombe hos streamingtjenesten Talk TV, hvor der blev talt om Reform UK og partileder Nigel Farage.

kriminalitetpolitikuddannelse

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy