
Medie: Tre af ministerens udsagn er forkerte | TV2 ØST
Medie: Tre af ministerens udsagn er forkerte | TV2 ØST
Sådan lyder dommen over tre af de udsagn, økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr (SF) kom med i forbindelse med at hun mandag præsenterede fordelingen af en milliard kroner i særtilskud. Det konkluderer mediet NB-Økonomi, som også går i rette med et par andre udsagn, der vurderes at være overdrevne.
To af udsagnene kom Pia Olsen Dyhr med i interview med TV2 ØST . Her sagde hun blandt andet, at regeringen med særtilskuddet leverer ”en milliard mere til velfærden ude i vores kommuner”.
Men det er altså faktuelt forkert, konstaterer NB-Økonomi. Mediet påpeger nemlig, at en stor del af milliarden fra puljen til særtilskud modregnes i det samlede bloktilskud til kommunerne – så mens nogle kommuner får et særtilskud, får andre kommuner tilsvarende mindre.
hvordan kan lokalpolitikerne lukke en skole eller skære i rengøringen til ældre, når der ifølge indenrigsministeren ikke bare er penge nok til at opretholde det nuværende serviceniveau, men også til at løfte det?
Det andet faktuelt forkerte udsagn i et interview med TV2 ØST lød, at regeringen ”er i gang med at indhente noget efterslæb, der har været fra tidligere, hvor man ikke har lavet så gode velfærdsaftaler til vores kommuner.”
Regeringen har ganske vist via økonomiaftalen med kommunerne givet flere penge. Men da udgifterne samtidig er steget – blandt andet på grund af et stigende antal ældre og større udgifter til specialområdet – løfter aftalen ikke velfærden.
En tredje faktuel fejl kom ministeren med i et interview med Orientering på P1. Her sagde hun, at der har været mange år med besparelser i kommunerne. ”Det har været en direkte konsekvens af, at vi har haft borgerlige regeringer i Danmark, som så har valgt at spare", tilføjede hun.
Men sidst, der var borgerlige regeringer, var i perioden 2015-2019, og den sparede ikke mere end de efterfølgende regeringer, konstaterer NB-Økonomi.
Mediet mener også, det var en overdrivelse, da Pia Olsen Dyhr til TV2/Nyhederne sagde, at puljen med særtilskud er blevet markant større. For godt nok er den vokset fra 800 til 1000 millioner kroner. Men det skal, mener NB-Økonomi, holdes op imod, at skævheden i udligningssystemet bliver større og større, så behovet for særtilskud vokser.
På lignende vis mener mediet, at det var en overdrivelse, da hun til P1 Orientering sagde, at kommuneaftalen er historisk stor – fordi udgifterne som tidligere nævnt er steget.
Faktatjekket er udført af NB-Mediers chefredaktør, Arne Ullum, som finder fejlene dybt problematiske. For når regeringens ministre taler om løft af velfærden, skaber det forkerte forventninger i den befolkning, der oplever, at deres lokale byråd skal gennemføre besparelser.
- Så opstår de store frustrationer hos borgerne. Når de ser en indenrigsminister, som kommer med masser af løfter om bedre velfærd, kan jeg da godt forstå, at frustrationerne og de lokale konspirationsteorier får frit løb, når virkeligheden lokalt er en helt anden. For hvordan kan lokalpolitikerne lukke en skole eller skære i rengøringen til ældre, når der ifølge indenrigsministeren ikke bare er penge nok til at opretholde det nuværende serviceniveau, men også til at løfte det? skriver Arne Ullum, som kalder Pia Olsen Dyhrs udtalelser for ”et af de værste eksempler i mange år”.
NB-Økonomi har bedt Pia Olsen Dyhr og hendes ministerium om en kommentar til faktatjekket, men har ikke fået et svar, der forholder sig til de faktuelle fejl i udtalelserne. TV2 ØST har også bedt om en kommentar, men endnu ikke modtaget nogen.
Onsdag aften danner Skovtårnet rammerne for en helt særlig koncert.
For andet år i træk kommer musikeren Noah Rosanes forbi og giver en såkaldt refleksionskoncert højt over trækronerne i 45 meters højde.
- Lokationen og omgivelserne påvirker oplevelsen og de refleksioner, der opstår, som folk indsender til sidst i koncerten som en del af konceptet, siger han til TV2 ØST.
De refleksioner som gæsterne gør sig, vil så blive læst op af en AI-stemme. Målet er, at koncerten - sammen med naturen - skal skabe et rum for fordybelse og indre ro.
-Jeg kommer helt sikkert til at gøre mig nogle refleksioner undervejs. Det er ganske unikt at få lov til at mærke og reflektere over tingene i andre omgivelser, end man er vant til, siger Majken Pommer, der er kommet fra Kettinge for at opleve koncerten.
Det hele foregår faktisk i stilhed, for publikum får udleveret hovedtelefoner, hvor de kan høre koncerten igennem.
Sidste år eksporterede Danmark 17 millioner levende svin til udlandet – lidt under halvdelen af den samlede danske produktion.
Men det skal være forbudt inden for fem år, hvis det står til det borgerpanel om fremtidens dyrevelfærd, som Folketinget har nedsat.
Her har 36 almindelige borgere sat sig sammen for at udarbejde en række forslag til, hvordan Folketinget kan forbedre dyrevelfærden i Danmark.
I stedet for at eksportere levende grise til slagtning i udlandet skal slagtning og forarbejdelse i stedet ske i Danmark, mener borgerne.
Panelet anbefaler en væsentlig nedskalering af griseproduktion og et skifte væk fra masseproduktion og levende eksport. De accepterer færre grise, tab af markedsandele og dyrere grisekød, hvis det skulle blive konsekvensen af bedre velfærd.
Hvis den konventionelle produktion ikke grundlæggende ændres, mener panelet, at den bør reduceres med 95 procent.
Grisens ret til et naturligt liv
Færre og stærkere pattegrise, senere fravænning, stop for fiksering og halekupering og bedre mulighed for naturlig adfærd.
Markant mere plads både inde og ude samt halm, grovfoder og rodemateriale.
Entydig lovgivning og styrket kontrol
Klarere regler, hårdere sanktioner, ombudsperson og klageadgang for dyrevelfærdsorganisationer.
Nedskalering til velfærdsorienteret grisehold
Færre grise og væk fra masseproduktion og levende eksport.
Attraktiv omlægning af grisehold
Landmænd skal hjælpes med støtte, overgangsordninger og investeringer i højere dyrevelfærd.
Gør det nemt at vælge god dyrevelfærd
Obligatorisk mærkning, større åbenhed og forslag om lavere moms på produkter med høj dyrevelfærd.
Mere statsstøttet dyrevelfærdsforskning og et nyt forskningscenter.
Færre dyr, mindre gyllebelastning og strammere krav til natur, vandmiljø og naboer.
Kilde: Dyrenes Beskyttelse/Fødevarestyrelsen
Københavnerbænke forsvinder fra gadebilledet i Kalundborg.
I april skrev TV2 ØST om, hvordan byen det seneste år har mistet 13 Københavnerbænke .
Nu er endnu en forsvundet - denne gang på Rubjerg Allé i bymidten, skriver Sjællandske .
Det er angiveligt en stigende tendens, at Københavnerbænke bliver stjålet og solgt videre på det sorte marked, fortæller Christian Wolff-Petersen til TV2 ØST i april. Han ejer GH Form og sælger 400 Københavnerbænke hvert år.
Ifølge Jakob Beck Jensen (V), formand for teknik-, natur- og miljøudvalget, er det endnu ikke drøftet politisk, om kommunens bænke skal sikres.
Kalundborg Forskønnelsesforening fik i 2022 og 2023 penge af kommunen til at placere 47 københavnerbænke i bymidten.
Tyverierne har kostet foreningen mere end 150.000 kroner.
I april kunne Midt- og Vestsjællands Politi bekræfte anmeldelser om stjålne bænke. Der havde de ingen spor i sagen.
TV2 ØST har onsdag forsøgt at få et svar fra politiet, om hvor de står i sagen nu - dog uden held.
Midt- og Sydsjællands Brand og Redning kan se frem til at modtage en ny lastbil med kran næste år. Lastbilen koster 3,3 millioner kroner og finansieres med midler fra en statslig akutpakke til beredskabsområdet.
Lastbilen skal blandt andet bruges til at transportere pumper og andet materiel til brug ved oversvømmelser, drikkevand ved nødsituationer og vand til større brande, ligesom den kan håndtere brændende elbiler.
Med andre ord skal den understøtte håndteringen af flere af de hændelser, som følger af et skærpet risiko- og trusselsbillede.
Midt- og Sydsjællands Brand og Redning dækker kommunerne Ringsted, Faxe, Næstved og Vordingborg, og her skal politikerne sige god for, at det er sådan støttemidlerne skal bruges.
I Ringsted har Økonomiudvalget forleden sagt god for planen. Torsdag skal Økonomiudvalget i Vordingborg behandle sagen.
Et af verdens største skibe kommer snart forbi Storebælt.
Den 26. september skal offshorefartøjet Pioneering Spirit nemlig efter planen sejle sydpå mellem Korsør og Sprogø og videre under Storebæltsbroen.
Det fremgår af en meddelelse til de sejlende i Storebælt. Under passagen bliver andre skibe bedt om at sejle forsigtigt, fordi Pioneering Spirit vil passere med meget lav fart.
Fartøjet er 382 meter langt og 124 meter bredt. Med udstyr til rørlægning måler det samlet 477 meter i længden. Allseas, som ejer skibet, betegner det som verdens største offshore-konstruktionsfartøj, og fartøjet er målt på bruttotonnage verdens største skib.
Storebæltsbroen har en gennemsejlingshøjde på 65 meter. Pioneering Spirit kan tage ballastvand ind og dermed sænke sig længere ned i vandet. Ved en dybgang på 26 meter er højden over vandet ifølge Allseas 57 meter.
Skibet passerede også Storebæltsbroen i 2018. Dengang dækkede vi på TV2 ØST begivenheden tæt. Det kan du læse om herunder.
To gange var en mand på spil i Sorø, hvor han den ene gang havde held med at komme ind på en 7-årig piges børneværelse.
Her befølte han hendes tæer, fortæller hendes mor, Sarah, som TV2 ØST har talt med.
- Følelsen af, at man ikke kan føle sig sikker i sit eget hjem er forfærdelig. Det er så krænkende, at en fremmed trænger ind på den måde og ovenikøbet har held med at komme ind i børneværelset, fortæller Sarah.
Kvinden er anonymiseret, men hendes rigtige navn er TV2 ØST bekendt.
Fremgangsmåden er identisk med den, Roskildemanden anvendte. Den 24-årige mand blev så sent om i juli idømt en fængselsstraf for gentagne tilfælde af krænkelser.
Hvorvidt det er den samme mand, vil Anklagemyndigheden ikke hverken bekræfte eller afkræfte.
Tirsdag den 1. september startede et rekordstort hold af nye fængselsbetjente på uddannelsen på Falster.
Der kunne bydes velkommen til 18 nye elever, som er det største hold af elever, siden uddannelsen flyttede til Falster tilbage i 2022.
- Det vigtigste, synes jeg, er at komme ind til mine nye kollegaer, som er hårdt pressede og kunne hjælpe med at aflaste dem lidt, siger Ronnie, ny elev på fængselsbetjentuddannelsen.
Lolland Kommune inviterer til borgermøde angående etablering af et nyt datacenter, der skal placeres på Lundegårdsvej nær Rødby.
Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.
Projektudvikleren Stender Innovation vil udvikle datacentret på et et cirka 114 hektar stort område med en el-kapacitet på op til en gigawatt - svarende til 1.000 megawatt.
Anlægget vil bestå af flere datahaller, strøm- og køleanlæg, batterianlæg, interne veje, servicefaciliteter og beplantning, der skal bidrage til at afskærme anlægget i landskabet, skriver kommunen.
Det forventes, at datacentret kan skabe cirka 390 til 450 arbejdspladser.
Hele projektet har mødt modstand fra flere byrådsmedlemmer , men nu har kommunen sendt et idéoplæg i fire ugers høring for at få borgernes forslag til den kommende planlægning.
Herefter vil der blive udarbejdet forslag til kommuneplantillæg og lokalplan, som udsendes i otte ugers offentlig høring. Derefter kan forslagene endeligt vedtages.
Borgermødet bliver afholdt den 15. september.
Økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr (SF) kom med flere faktuelle fejl, da hun kommenterede uddelingen af særtilskud til økonomisk trængte kommuner. Det fastslår mediet NB-Økonomi.
Det nationale videnscenter mod skolefravær har nu officielt slået dørene op for deres arbejde med at få elever tilbage på skolebænken.
Tirsdag blev der afholdt kickoff på videnscentrets matrikel, der er placeret på den gamle Østre Skole i Holbæk.
Videnscentrets opgave består blandt andet i at understøtte skoler og kommuner med at forebygge og håndtere længerevarende skolefravær.
Region Sjælland er det sted i landet med den højeste andel af elever med bekymrende fravær.
Mejeriselskabet Lactalis Danmark A/S tilbagekalder italiensk salami på grund af risiko for metalstykker i produktet.
Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Metalstykker udgør en potentiel sundhedsrisiko, da der kan opstå skader i mund, svælg og i mavetarmkanalen.
Der er tale om en salami fra mærket Galbani, som bliver solgt i specialvareforretninger i hele landet.
Fødevarestyrelsen opfordrer alle, der har købt produktet til at kassere det eller aflevere det tilbage til butikken.
Hun boede i Danmark, men fortalte de svenske myndigheder, at hun kom direkte fra Irak og var truet på livet.
53-årige Salwa Jwad fra Slagelse søgte i 2010 asyl i Sverige under falsk navn. Hun fik asyl og senere svensk statsborgerskab.
Det viser en aktindsigt fra de svenske myndigheder, som TV 2 og mediet Sydsvenskan har gennemgået.
Salwa Jwad havde på det tidspunkt boet i Danmark siden slutningen af 1990'erne og havde permanent opholdstilladelse her.
Flere partier kræver nu, at regeringen undersøger sagen og ser på, om hendes danske opholdstilladelse kan inddrages.
Hent vores app og få de vigtigste nyheder fra regionen lige ved hånden.