Join Happenings

Sign up to save events, get deals, and connect with your community.

Tidligere S-formand angriber regeringens planer om lavere moms på mad | Politik | DR
July 30, 2026Opinion

Tidligere S-formand angriber regeringens planer om lavere moms på mad | Politik | DR

3 min readNo likesNo comments

Tidligere S-formand angriber regeringens planer om lavere moms på mad | Politik | DR

Det var et af regeringens store slagnumre, da Mette Frederiksen i starten af juni kunne præsentere den nye regerings politiske planer: Momsen på mad skal halveres, og på frugt og grønt skal den helt fjernes.

Men det er på flere måder en rigtig dårlig idé, lyder det nu fra en af hendes forgængere som partiformand, Mogens Lykketoft.

I et debatindlæg i Politiken konstaterer Mogens Lykketoft, at det givetvis er et ’populært’ forslag, som også ’lover godt’ for det kommende regeringssamarbejde.

  • Alligevel er der gode grunde til at genoverveje momsaftalen. De penge, som lavere madmoms koster statskassen, kan ubestrideligt – nu som før – deles ud socialt mere rimeligt og på en administrativt langt enklere måde, skriver Mogens Lykketoft.

Ud over at have været formand for Socialdemokratiet fra 2002-2005, har Mogens Lykketoft blandt andet været både skatteminister og finansminister i en længere årrække.

I debatindlægget understreger Mogens Lykketoft, at han har ’talt mod momsdifferentiering gennem 60 år.’ Han mener, at regeringens lavere madmoms rammer socialt skævt.

  • Det er en kendsgerning, at selvom madudgifternes andel af budgettet er højest hos familier med lav indtægt, så slår lavere madmoms stensikkert ud med mange flere kroners lettelse til dem med høje indkomster og dyrere madvaner, skriver Mogens Lykketoft, der også har et konkret forslag til, hvad regeringen kunne gøre i stedet:

  • Hvis de penge, der nu er sat til side til lavere madmoms, i stedet bruges til at forbedre privatøkonomien med lige mange kroner til alle, så vil det have en klart bedre social profil. Og dette kan ske superenkelt ved at hæve skattefordelen af personfradraget i indkomstskatten og satsen for børnechecken med et ensartet beløb.

Hos Socialdemokratiet afviser man fuldstændig, at regeringens plan for lavere madmoms skulle være socialt uretfærdigt.

  • Selv om folk med høje indkomster bruger flere penge på mad, så udgør det jo en mindre del af deres samlede forbrug. Så hvis man ser det relativt, så er det altså først og fremmest folk med lave indkomster, som er blevet hårdt ramt af de senere års prisstigninger. Det er dem, som kommer til at få en fordel af den lavere moms, siger finansordfører Kaare Dybvad Bek (S) og fastslår, at kritikken fra den tidligere S-formand ikke vil få regeringen til at genoverveje den lavere madmoms.

  • Fra Socialdemokratiets side har vi i flere år været interesseret i at gøre noget ved de stigende fødevarepriser på blandt andet kød, æg og mælk. Det rammer nogle familier rigtig hårdt, at man ikke længere har råd til at leve på den måde, som man måske har gjort tidligere, siger han.

Hvornår sker det så, at madmomsen bliver sat ned og helt fjernet på frugt og grønt?

  • Vi har et stærkt og ambitiøst regeringsgrundlag, som vi skal have udmøntet, og der er flere forskellige ting, der skal leveres på. Så det kan jeg ikke svare på endnu, siger Kaare Dybvad Bek.

I debatindlægget i Politiken anfører Mogens Lykketoft også, at der vil være 'en betydelig risiko for, at madpriserne ikke falder helt i takt med momsnedsættelsen'.

En kritik, som også tidligere er blevet fremført af overvismand og økonomiprofessor Carl-Johan Dalgaard.

  • Der er meget, der tyder på, at specielt på de markeder, hvor der ikke er særlig meget konkurrence, så bliver de her momsreduktioner, hvis man skal formulere det sådan lidt diplomatisk, absorberet i forsyningskæderne.

  • Hvilket er en pæn måde at sige på, at det også kan sætte sig i øget profit eller indtjening for dem, der producerer varerne, snarere end at sætte sig i lavere priser, lød det fra Carl-Johan Dalgaard.

politikkriminalitetfodboldtidligere-s-formandoekonomimogens-lykketoft

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy