Join Happenings

Sign up to save events, get deals, and connect with your community.

July 22, 2026News

Den glemte krig fortsætter trods "såkaldt våbenhvile" - TV 2

4 min readNo likesNo comments

Den glemte krig fortsætter trods "såkaldt våbenhvile" - TV 2

En palæstinensisk mand sidder i et hus, der tidligere lørdag blev ramt af et israelsk angreb. Foto: Mahmoud Issa / Ritzau Scanpix

Mens verdens øjne er rettet mod krigen mellem Iran og USA, mod Ukraine og mod Sydeuropas skovbrande, går andre af verdens kriser mere ubemærket hen.

For befolkningen i Gaza er krig ikke en overskrift. Det er deres hverdag

Heriblandt konflikten mellem Israel og Hamas, som fortsat er i fuld flor, selvom de gule bjælker hos medierne er fraværende.

  • Den står lidt i skyggen af det, der ellers sker i regionen. Opmærksomheden er flyttet mod USA og Iran, og hvis det ikke er dem, er det houthierne eller Libanon. Vi hører ikke meget om Gaza, siger Allan Sørensen, der er mellemøstkorrespondent for Kristeligt Dagblad, til TV 2.

Og verdens manglende opmærksomhed går ikke ubemærket hen blandt civilbefolkningen i Gazastriben.

Det siger forperson i Læger uden Grænser i Danmark Gitte Rønde til TV 2.

De lever nemlig stadig med "sult, sygdomme, angreb, frygt og håbløshed":

En pige kigger ud mellem to tæpper i en teltlejr i Khan Younis i Gazastriben den 20. juli i år. Foto: Ramadan Abed / Ritzau Scanpix

  • Når verdens opmærksomhed flytter sig, så betyder det også, at der er mindre politisk pres og humanitær støtte. De kan føle sig glemt og efterladt, og at deres liv ikke rigtigt betyder noget for verden, siger Gitte Rønde.

Konflikten mellem Israel og Hamas udvikler sig fortsat.

Ifølge FN fortsætter Israel med at ekspandere i Gaza, hvilket betyder, at områdets to millioner beboere fortsat får mindre og mindre plads at bo på.

  • Det går næsten ubemærket hen, fordi der sker så meget andet, siger Allan Sørensen.

Der var ellers udsigt til fred, da FN's Sikkerhedsråd tilbage i november sidste år godkendte Donald Trumps fredsplan for Gaza.

BoP skal på et tidspunkt afgive kontrol til den palæstinesiske selvstyremyndighed, hvis den lever op til reformkrav, som dog ikke præciseres i fredsplanen. Men der henvises til en fælles fransk-saudisk plan.

Inden for det første år, når magten er overdraget, skal den palæstinensiske selvstyremyndighed holde frie valg.

Israel afviser både Hamas og den palæstinesiske selvstyremyndighed som fremtidige ledere af Gaza.

Dengang lød det fra den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), at han håbede , at resolutionen ville sikre "varig fred og en to-statsløsning, hvor Israel og Palæstina kan leve side om side i fred og sikkerhed".

Siden da er situationen låst fast. Efter planen var det meningen, at afvæbningen af Hamas skulle være gået i gang tilbage i januar.

Men den afvæbning er altså gået "helt i ged", lyder det fra Allan Sørensen.

  • Den er strandet der, hvor Hamas siger, at de ikke vil lade sig afvæbne, så længe Israel ikke har trukket sig tilbage. Fra Israels side lyder det til gengæld, at de ikke vil trække sig tilbage, fordi de ikke stoler på Hamas, når de ikke har afvæbnet sig, siger Allan Sørensen.

Det er også derfor, at man i Læger uden Grænser i Danmark kalder det for en "såkaldt våbenhvile".

  • Situationen er fortsat meget alvorlig. Angrebene fortsætter. Der er stadig civile, der bliver dræbt eller såret. For befolkningen i Gaza er krig ikke en overskrift. Det er deres hverdag, siger forperson Gitte Rønde.

En palæstinensisk dreng blev den 17. juli såret i et israelsk angreb mod en teltlejr i Gaza. Foto: Eyad Baba / Ritzau Scanpix

Hun fortæller, at organisationens ansatte har foretaget mere end 40.000 sårbehandlinger efter skud eller lignende de første seks måneder af våbenhvileaftalen, som trådte i kraft i oktober sidste år.

Tilbage står Gazas civilbefolkning i en hverdag, der fortsat er præget af usikkerhed og uro.

  • De kan intet udrette selv. De kan ikke komme ud af Gaza. Det er en overlevelseskamp, de stadig er fanget i, fordi de bor under kummerlige vilkår, og hospitalerne fortsat ikke fungerer ordentligt, siger Allan Sørensen.

Vand er en sparsom ressource i Gaza, siger Læger uden Grænsers forperson Gitte Rønde. Billedet er taget den 15. juli i år. Foto: Dawoud Abu Alkas / Ritzau Scanpix

En stor del af civilbefolkningen bor i lejre, hvor latrinerne flyder over, når det regner, og hvor der er svært at opretholde en helt almindelig hygiene. Læger uden Grænsers personale behandler derfor patienter, der kommer med insekter og larver i sårene.

  • De civile lever under kummerlige forhold, siger Gitte Rønde.

Senest blev en familie på seks dræbt i Gaza By, efter at et israelsk luftangreb ramte deres hus tirsdag. Det oplyser lægepersonale ifølge Reuters.

Den dræbte familie blev begravet i går – tirsdag – på en gravplads i Gaza By. Foto: Mohammed Saber / Ritzau Scanpix

Også Israel har bekræftet angrebet. Her lød det, at målet var en Hamas-militant, men at de endnu ikke kan konkludere, om målet blev ramt.

Vestbredden er også ramt, hvor der ifølge Allan Sørensen ses "markant øget vold" fra de israelske bosætteres side. Det finder sted dagligt, lyder det fra korrespondenten.

Senest blev to palæstinensere dræbt i et sammenstød med bosættere søndag. Det skriver The Guardian .

TV 2 publicerer nyheder ud fra journalistiske principper om etik og balance. Det betyder blandt andet, at vi faktatjekker, interviewer kilder og altid forsøger at lade sagens parter komme til orde. Du kan læse vores etiske retningslinjer her. TV 2 er desuden tilmeldt pressenævnet og følger de presseetiske regler.

konfliktsundhedritzau-scanpixkriminalitet

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy