Flere 'kolde hænder' får tænketank til at sætte spørgsmålstegn ved prioritering af midler | Indland | DR

Sygeplejersker, pædagoger og social- og sundhedsassistenter er nogle af de "varme hænder", som man ofte hører, at der er mangel på.

Derfor har sundhedsvæsnet i flere år fået tilført midler til blandt andet at ansætte flere varme hænder. Eksempelvis fik regionerne, som har ansvaret for sundhedsvæsnet, tildelt 2,3 milliarder kroner i 2026.

De mange investeringer har blandt andet sørget for lidt over 10.000 nye fuldtidsansatte på de offentlige sygehuse samt i psykiatrien de seneste seks år, men næsten halvdelen af de nye ansatte har umiddelbart ikke en "patientrettet funktion".

Det viser en ny analyse lavet af den borgerlig-liberale tænketank CEPOS med tal fra Kommunernes og Regionernes Lønkontor.

Det får nu Karsten Bo Larsen, der er forskningschef i CEPOS, til at stille spørgsmålstegn ved prioriteringen af midlerne.

• Det er værd at stille spørgsmålstegn ved, om den ansættelse vi har set de sidste seks år, om det er den rigtige, siger han til P1 Morgen.

Ud af de 10.000 nye ansatte er cirka 4.900 i ikke-patientrettede funktioner, som ofte kaldes de "kolde hænder". Det indebærer primært administrative medarbejdere, akademikere og ansatte i kategorien 'øvrige', som samlet set er vokset med 4.200 ansatte.

Til sammenligning er der i samme periode blevet ansat 537 sygeplejersker og 2.827 læger, hvilket svarer til en stigning på 1,5 procent.

• Problemet er her, at man i højere grad har ansat folk uden de patientrettede funktioner, og det svarer ikke til den fordeling, der normalt er på sygehusene mellem dem med patientrettede funktioner og dem uden, siger han.

Sundhedsvæsnet er et af de områder, som både vælgere og politikere prioriterer højt. Derfor har de også fået ret betydelige merbevillinger gennem årene, hvilket kan skabe et politisk pres til at ansætte flere medarbejdere, mener Karsten Bo Larsen.

Det kan skabe et såkaldt "afløbsproblem", hvis der eksempelvis ikke er nok sygeplejersker, man kan ansætte. Så ender sygehusene i stedet med at ansætte folk i andre funktioner.

• De penge skal jo bruges, og hvis det er svært at rekruttere flere med sundhedsfaglig baggrund, så må man hente nogle andre, forklarer han.

Karsten Bo Larsen understreger, at de mennesker, som ikke har patientrettede funktioner, stadig er vigtige, men at man skal overveje, om det er den bedste anvendelse af ressourcerne.

DR har forelagt kritikken for indenrigs- og sundhedsminister Ida Auken (S), som ikke havde mulighed for at svare på grund af ferie.

Vi har også rakt ud til Danske Regioner, som har sendt dette skriftlige svar:

• Vi har en aftale med regeringen om administrative besparelser, vi skal leve op til. Målet er at holde administrationen på et minimum. Når vi ser en stigning i antallet af ansatte i sundhedsvæsenet, så dækker det over en positiv udvikling. Men når der samtidig sker en stigning i antallet af administrative stillinger, er det vigtigt at dykke ned i tallene, så vi sikrer os at sundhedsvæsenets ressourcer bruges bedst muligt til gavn for patienterne.