Alexander gik til kamp mod 'urimelige' strafrenter - nu raser han over ministers løfte | Penge | DR

Boligejeren Alexander Mustafa Sethi fra Amager blev først godt gal i skralden på skattevæsnet, og nu er det så skatteminister Jakob Engel-Schmidt han retter kritik mod i sagen om strafrenter.

• Det er jo ikke en retsstat værdigt, siger han.

Sidste år gik det op for boligejeren, at han skulle betale strafrente, fordi han helt uforskyldt havde fået en forkert skatterabat ved overgangen til det nye boligskattesystem. En situation, som cirka 300.000 andre boligejere også stod i.

Og selv om renterne blot løb op i 223 kroner, så var sagen så principiel for ham, at han valgte at klage til skattevæsnet, der efter ni måneder gav ham ret i, at renteregningen skulle betales tilbage .

Ud over ham har flere end 200 boligejere fået ret i deres klager og kan dermed, få deres renteregning tilbagebetalt.

Der er dog stadig hundredtusindvis af boligejere, som hænger på deres strafrenter, og derfor blev Alexander Mustafa Sethi glad, da skatteminister Jakob Engel-Schmidt (M) i begyndelsen af juli kaldte strafrenterne for "krænkende".

Sådan sagde Jakob Engel-Schmidt i starten af juli:

Ministeren sammenlignede strafrenterne med "dummebøder" og lovede dengang hjælp til de ramte boligejere.

• Det krænker min retsfølelse, at skatteborgere skal bøde for forsinkede ejendomsvurderinger, de ikke kender størrelsen på. Det er ikke et retssamfund værdigt, tordnede ministeren.

Men den amagerkanske boligejer glædede sig lidt for tidligt på vegne af de 300.000 boligejere, der er havnet i den samme situation.

Gruppen af boligejere får nemlig slet ikke deres strafrenter tilbagebetalt, bekræfter Skatteministeriet i et efterfølgende skriftligt svar til DR.

Det får Alexander Mustafa Sethi op i det røde felt.

• Det her handler jo ikke om, at jeg ikke vil betale den restskat, der er opstået på grund af den forkerte skatterabat.

• Det her handler om, at det ikke er rimeligt, at man skal betale renter af en restskat, som er baseret på en fejl, som myndighederne har lavet, siger han.

Jakob Engel-Schmidt stiller ikke op til interview om sagen. I stedet har ministeriet sendt et skriftligt svar, hvor ministeren kalder det en kendt problemstilling, som han sammen med partierne bag de nye ejendomsvurderinger vil se på igen.

Hermed står de 300.000 boligejere i en anden situation end cirka en halv million andre. Den halve million skal ifølge skatteministeren være en del af en kompensationsordning, hvor de får deres strafrenter tilbagebetalt.

Strafrenterne for den halve million boligejere er opstået, fordi skattevæsnet på grund af de massive forsinkelser har været nødsaget til at lave såkaldte foreløbige ejendomsvurderinger, som boligejerne er blevet beskattet af.

For eksempel fik alle landets cirka 3,1 millioner boligejere en foreløbig 2022-vurdering i september 2023, hvor de hverken kunne gøre indsigelse eller klage.

Den vurdering blev de så beskattet af i 2024, hvor det nye boligskattesystem trådte i kraft.

Nu er skattevæsnet så godt i gang med at sende de endelige 2022-vurderinger på gaden - flere år efter planen - og det er her, at renteklemmen kan opstå.

Ifølge juraprofessor Rasmus Grønved Nielsen er det ulovligt at opkræve strafrenter hos de 300.000 boligejere:

For hvis den endelige vurdering viser sig at være højere, end den foreløbige vurdering, som boligejerne blev beskattet af forrige år, så vil det formentlig betyde, at boligejeren skal punge ud igen.

Hvis det er tilfældet, vil boligejeren få en ny årsopgørelse fra skattevæsnet, hvor det fremgår, at de skal indbetale det skyldige beløb plus renter. Men renterne skal boligejerne nu have tilbage, mener ministeren.

Sagen er dog en helt anden for de 300.000 boligejere, som er ramt af en forkert skatterabat, fordi skattevæsnets systemer i forbindelse med forskudsopgørelsen for 2024 og 2025 ikke kunne beregne rabatten korrekt.

De får ikke deres renter tilbage, hvilket to professorer kritiserede hårdt tidligere i dag. Alexander Mustafa Sethi er enig i den vurdering.

• Hvis ministeren kan blive krænket på sin retsfølelse det ene sted, så kan jeg ikke forstå, at han ikke synes, at det også er urimeligt i forbindelse med den anden fejl, man har lavet, siger han.

I et skriftligt svar fra Skatteministeriet lyder det, at den forkerte skatterabat skyldtes, at 'den trinvise implementering af Boligskatteforliget i personskattesystemerne'.

• Det er aftalt i forligskredsen på ejendomsområdet, og der er lovgivet herom, herunder om muligheden for via et tillægslån at indefryse de restskatter, som skyldes den manglende tværgående beregning af skatterabatten, skriver ministeriet.

Alexander Mustafa Sethi, Skatteministeriet peger på, at du kunne have valgt at indefryse din restskat og betale senere. Hvad tænker du om det?

• Jeg fravalgte tillægslån, og det gjorde jeg af den simple årsag, at jeg ikke ønskede at have den gæld. Den vil jo skulle betales tilbage, når man engang sælger boligen, og der vil blive opkrævet flere og flere renter løbende, siger han.

DR Nyheder har bedt skatteministeren om at svare på kritikken og sendt ministeriet en række spørgsmål.

Ministeren stiller ikke op til interview og siger i et skriftligt svar, at det ville være "rimeligt", hvis de 300.000 boligejere også blev omfattet, selv om det i gennemsnit "kun er renter på 20 kroner".

• Det er en problemstilling, som er kendt af både forligskredsen og Folketinget, og som jeg kommer til at se på sammen med dem igen. Men flere års problemer bliver desværre ikke løst på få uger – og heldigvis har vi sikret, at problemet ikke opstår igen, siger han.