Super-El Niño kan være på vej - og den kan overgå den værste nogensinde | Klima | DR

Det fremgik tidligere af faktaboksen i denne artikel, at El Niño finder sted i Atlanterhavet. Det er ikke korrekt, da klimafænomenet finder sted i det tropiske Stillehav. Faktaboksen er derfor blevet rettet.

Vejrfænomenet El Niño er lige nu under udvikling i det centrale tropiske Stillehav, hvor havtemperaturen lige nu viser udsving langt over de normale.

Det har fået forskerne til at kigge bekymret på prognoserne fra de internationale klimamodeller.

• Vi har en El Niño, der er under udvikling, og at den vil udvikle sig meget kraftigt og formentlig blive den kraftigste, vi har haft i meget lang tid, siger Eigil Kaas, professor i klimafysik og meteorologi ved Niels Bohr Instituttet.

Forskerne har godt vidst, at det tilbagevendende vejrfænomen El Niño var på vej. Men de nyeste prognoser viser, at vi kan få en af de værste nogensinde.

Prognoser fra 14 klimamodeller forudser, at havtemperaturen i det centrale tropiske Stillehav, der fungerer som nøgleområde for målingen af vejrfænomenet, kan afvige med hele 3,6 grader.

Det er ifølge klimatologen Zeke Hausfather omkring 0,8 grader varmere end den hidtidige rekord.

Der er dermed stor sandsynlighed for, at vejrfænomenet i løbet af efteråret vil tage til i styrke og ramme verdens vejr som en såkaldt super-El Niño med kraftig tørke nogle steder og voldsom nedbør andre steder.

Årets El Niño kan ligefrem blive værre end den store El Niño i 1877-1878, som var medvirkende faktor bag den værste hungersnød nogensinde, hvor 30-60 millioner døde.

• Vi ved ikke, præcis hvor kraftig den var i 1877-78, men den var meget kraftig. Måske er den her lige så kraftig eller kraftigere, siger Eigil Kaas.

"Den store tørke" i 1877-1878 førte til millioner af døde i Kina, Indien og Brasilien. Så galt behøver det ikke gå denne gang, siger Eigil Kaas.

• I dag er man jo meget dygtigere til at tilpasse sig, siger han.

For eksempel er mulighederne for kunstvanding meget bedre, end de var i slutningen af 1800-tallet. Fødevareforsyningen er også mere fleksibel, men lokalt er der risiko for lokal hungersnød og stigende fødevarepriser.

Særligt et bælte langs hele ækvator vil blive påvirket. Blandt andet kan det nordøstlige Brasilien blive ramt af voldsom tørke.

• Det kan have stor betydning for verdens fødevareproduktion og priser på for eksempel soja og sådan noget i de kommende år, siger Eigil Kaas.

Han forventer, at vi snart kan komme til at slå temperaturrekorderne fra 2024 , hvor vi blandt andet havde de varmeste globale havtemperaturer.

De største globale vejrpåvirkninger ventes at slå igennem i vinteren 2026/2027, og El Niño forventes at fortsætte ind i foråret 2027.

I Agrocura, et fondsmæglerselskab med speciale i landbrug, forventer man, at El Niño kan føre til en halvering af den globale kornproduktion.

Verdens kornlagre er dog indtil videre godt fyldt op, men på længere sigt vil årets El Niño føre til højere fødevarepriser.

• Det er svært at sige, men vi kan jo godt komme til at få stigninger på 10-15 procent på vores fødevarepriser, siger Henrik Andresen, kundechef for råvarer i Agrocura.

• Det er ikke lige inden for de næste 14 dage eller en måned, men når vi har de lidt længere briller på, så vil vi begynde at se det, siger han.

Efterårets El Niño forstærker de klimaforandringer, der allerede denne sommer er med til at give os hedebølge flere steder i Europa.

• Man har jo virkelig haft det varmt i Sydeuropa nu her. Specielt i Frankrig, fortæller Henrik Andresen fra Agrocura.

I Frankrig, der står for 25 procent af den europæiske majsproduktion, har man allerede nedjusteret forventningerne til årets høst.

• Det betyder, at vi så skal til at importere majs ind i Europa, siger han.

Man forventer også, at høsten i Australien vil blive markant mindre. Men også herhjemme har sommervarmen sat sit præg på markerne, hvor kornet lige nu modnes med rekordfart.

• Det går lige stærkt nok med vores afgrøder herhjemme, siger Henrik Andresen.

• Høj temperatur og sol fremmer jo modningsprocessen i forhold til normalt. Og så er det, at kernerne ikke helt når at udvikle sig til sidst, og så bliver de faktisk lidt mindre, siger han.