Hun blev fortryllet af idéen om livet uden for København, men hurtigt kom fortrydelsen snigende - TV 2

Der gik ikke længe, før Cecilie Rubini for alvor kom til at savne København. Foto: / Privatfoto

Det er en drøm, mange kender til.

Drømmen om at flytte ud af byen. Ud til natur. Til fred og ro.

I et hus med en stor have, hvor familien kan boltre sig og komme tættere på lykken.

Men etnolog Julia Lahme peger på, at vi i dag romantiserer livet udenfor byen "helt vildt".

• Vi overromantiserer altid det, vi ikke kender. Fordi det er ukendt for os, så tror vi, at det er federe, end det er i virkeligheden, siger hun.

Sandheden er ifølge Julia Lahme den, at der også følger besvær og udfordringer med, når vi flytter ud af byen.

Og det kan være en overraskelse for mange.

• Vi ønsker os det idylliske landliv, men vi har ikke nogen forventning til, hvor arbejdsintensivt det er. Og man får så tæt kontakt med naturen, at det går op for en, at der er mus alle vegne, siger Julia Lahme.

"Jeg tror, vi kommer til at se flere og flere, der opgiver drømmen," siger etnolog Julia Lahme. Foto: Frederik Kongsgaard / Ritzau Scanpix

En af dem, der fulgte drømmen og flyttede ud af byen, er 40-årige Cecilie Rubini, der er kommerciel redaktør hos Heartbeats. Hun og familien flyttede til Hornbæk, til trods for at hun er inkarneret københavnerbarn.

Hun var overbevist om, at flytningen ikke bare ville give mere plads og ro. Det ville også gøre familien med tre børn lykkeligere.

Københavneriet er titlen på TV 2 Kosmopols nye podcast med Mads Bager Ganderup i værtsrollen. Du finder podcasten på Spotify og i Apple Podcasts, Foto: / Rebecca Helene Hoffmann

Men virkeligheden viste sig at være langt fra drømmen, fortæller hun i TV 2 Kosmopols podcast 'Københavneriet'.

• Jeg har virkelig lært, at jeg skal være sådan lidt bedre til at mærke efter. Og ikke at være så påvirket af, hvad samfundet og alle andre synes, at man skal, siger Cecilie Rubini.

Hun følte sig fanget og forkert, og det var, som om hun var flyttet ind i en drøm, der alligevel ikke tilhørte hende.

Cecilie Rubini blev forblændet af idéen om livet uden for København, fortæller hun i TV 2 Kosmopols nye podcast 'Københavneriet'. Foto: / Privatfoto

Julia Lahmes gæt er, at vi kommer til at se langt flere, som gør ligesom Cecilie Rubini.

• Det lykkes jo for nogle. Men jeg tror, vi kommer til at se flere og flere, der opgiver drømmen, siger Julia Lahme.

Etnologen kan godt forstå, hvorfor mange jagter drømmen uden for byen.

På tv og på sociale medier bliver vi fodret med fortællingen om, hvor lykkeligt livet er, når vi ikke længere bor tæt sammen i byen.

• Vi har en idé om, at vi kommer så tæt på vores naboer, når vi flytter ud af byen, og at der er et andet community . Det er indtil, man finder ud af, at der er flere kilometer hen til nærmeste nabo i strid modvind.

Det, som mange gerne vil finde uden for byen, er en tættere kontakt med naturen og os selv, men vi overser, hvor meget arbejde der følger med, vurderer Julia Lahme.

• Meget af det, man kommer for at få, kan ende med at være rigtig irriterende.

Hun fremhæver faktorer, som at afstandene til naboer, indkøb og venner kan blive længere, hvilket gør, at livet i højere grad skal planlægges.

• Lige nu ser vi, at folk rykker deres liv op med roden, tager de tre år på landet, og så går det op for dem, hvor koldt og ensomt det er, siger Julia Lahme.

Cecilie Rubini oplevede nærmest, at der var konsensus om, at det var synd for børn at vokse op i byen. Foto: / Privatfoto

På spørgsmålet om, hvorvidt etnologen omvendt også oplever en tendens, hvor folk romantiserer livet i byen, er svaret klart.

• Det oplever jeg faktisk overhovedet ikke. Der er ikke nogen stærk tendens imod det. Vi er blevet mere realistiske, når det kommer til bylivet. Vi ved godt, det er dyrt og besværligt, lyder det fra Julia Lahme.

Og det er den slags realisme, som hun håber, at vi også vil gå til livet uden for byen med.

Inden Cecilie Rubini flyttede fra København til Hornbæk, oplevede hun, at andre nærmest så livet i byen som noget, der er "synd for børn".

At livet i byen er nærmest synd for børn, er en myte, Julia Lahme sagtens kan genkende.

Den samme idé herskede i 1970'erne, hvor folk flyttede fra boligkarréerne til parcelhusene, påpeger hun.

• Det handlede om, at det var for voldsomt at være stenbro-barn. Det er noget, vi er mange generationer af forældre, der har oplevet. Det lyder, som om at man jo nærmest er ond ved sine børn, hvis de vokser op i byen.

Og det er også en myte, som Julia Lahme gerne vil gøre op med.

For lykken kan ikke på den måde sættes på formel.

• Vi skal virkelig passe på, at vi ikke bliver ædt af de der myter. Uanset hvad man har myte om, så er det langt vigtigere, at man forsøger at være realistisk, end at man forsøger at jagte et liv, der lever op til ens forestillinger om noget, der er på en eller anden måde perfekt.

For man får ifølge Julia Lahme meget godt foræret ved at bo i byen.

• Meget af det, man giver sine børn, det er jo tolerance og åbenhed og kontakt med mange forskellige mennesker. De lærer at navigere langt mere selvstændigt i et komplekst samfund, end man måske gør, når man bor på landet og går i en lille homogen landsbyskole.

Du kan lytte til ' Københavneriet ' på Spotify og Apple Podcasts .