Join Happenings

Sign up to save events, get deals, and connect with your community.

July 26, 2026Food & drink

48-årig stukket med kniv ved grillbar i Herning | Indland | Samfund | Berlingske

1 min readNo likesNo comments

48-årig stukket med kniv ved grillbar i Herning | Indland | Samfund | Berlingske

Politiet har anholdt 35-årig mand efter knivstikkeri i centrum af Herning. Forurettede er uden for livsfare.

En 48-årig mand er natten til søndag blevet stukket med kniv ved en grillbar i centrum af Herning. Manden er uden for livsfare.

Det oplyser vagtchef Rasmus Poulsen fra Midt- og Vestjyllands Politi søndag morgen.

Politiet, der fik en anmeldelse klokken 02.38, har anholdt en 35-årig formodet gerningsmand.

  • Vi er fortsat i gang med at få klarlagt omstændighederne.

  • Vi ved, at gerningsmanden og den forurettede mødtes omkring Møllegrillen i Herning. I den forbindelse opstår der en situation, hvor gerningsmanden stikker den forurettede, siger Rasmus Poulsen.

Vagtchefen oplyser, at den forurettede er blevet kørt på hospitalet.

  • Det er ikke livstruende, men han bliver undersøgt på hospitalet, siger Rasmus Poulsen.

Senere er en 35-årig formodet gerningsmand anholdt. Anholdelsen fandt ifølge vagtchefen sted inde i Herning Midtby.

  • Vi har netop anholdt gerningsmanden, nu skal det vurderes, om han skal fremstilles i grundlovsforhør senere i dag, siger Rasmus Poulsen.

Vagtchefen kan ikke svare på yderligere detaljer om hændelsen. Det er derfor uklart, om gerningsmanden eller den forurettede var påvirket af alkohol i forbindelse med knivstikkeriet.

Politiet har færdiggjort undersøgelser og har forladt gerningsstedet.

berlingskeherningvestkystenkriminalitetkulturrasmus-poulsen

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy