De danske have er fyldt med dræbergopler og brandmænd | Indland | DR

En ny bølge af varme nærmer sig - og for mange betyder det en tur i vandet.

Men du er ikke alene i det store badekar. Tværtimod.

Faktisk er der usædvanligt mange gopler i vandet for tiden. Nogle er store og røde og trækker lange snore i vandet.

Andre er helt klare og harmløse.

Og så er der dem, der om natten lyser op på LED-lignende manér.

Uanset, hvilken art der er tale om, så er der gode odds for, at du støder på dem.

• Jeg er da lidt betænkelig ved at skulle hoppe i vandet til dem lige nu, siger Chris Sejerskilde, der er havbiolog og med i dykkerklubben 'Biodyk' i Aarhusbugten.

Han sidder nemlig i en gummibåd ud for Kalø Vig med sine dykkervenner og skal til at ploppe i vandet, hvor der allerede er synligt mange brandmænd omkring båden.

• Så der er nok gode chancer for, at jeg bliver brændt rundt om munden, som er det eneste sted min dragt ikke dækker.

Over hele landet er der i år et usandsynligt stort antal af både brandmænd, vandmænd og den invasive art, der hedder amerikansk ribbegople og i folkemunde går under navnet 'dræbergople'.

Det fortæller Cornelia Jaspers, der er en af landets førende eksperter i gopler og biologisk oceanograf ved Københavns Universitet.

• I løbet af juni kunne vi konstatere, at vi har en meget voldsom opblomstring af ikke kun den invasive ribbegople, men også brandmanden og den almindelige vandmand i vores farvand.

Goplerne stortrives i vores vand i år, og så er de dukket frem to måneder tidligere end normalt, ifølge hendes observeringer.

Den invasive ribbegople blev først set i Danmark omkring 2005, men har siden spredt sig ivrigt.

Cornelia Jaspers fortæller, at der i Limfjorden er blevet målt en tæthed på op til én gople per liter.

• En invasiv ribbegople producerer 13.000 æg om dagen. De er både han og hun i én, så de har ikke brug for at finde en partner. Så selv ét dyr i et nyt område er nok til, at de formerer sig.

På trods af kaldenavnet 'dræbergople' brænder den ikke mennesker ligesom brandmanden.

Til gengæld så kan de være en trussel overfor blandt andet sild og brislinger, da de spiser det samme mad.

Ved Kalø Vig i Aarhusbugten er havbiologen Chris Sejerskilde kommet op til vandoverfladen igen.

• Vi dykkede ned på bunden, men på vej op var der vildt mange brandmænd og måske en ti-stykker af de amerikanske ribbegopler, beretter han.

Som spået havde en brandmand da også ramt ham. Dens sting slår ham dog ikke ud denne gang.

I går måtte de ellers aflyse et dyk af samme årsag.

• Vi var sejlet ud fra havnen og smed anker tæt på kysten. Men vi kunne simpelthen ikke komme i vandet, fordi der var 20-30 brandmænd per kvadratmeter.

• Så der var ingen, der turde hoppe i.

Han og hans dykkervenner har over de sidste 15 år oplevet, hvordan der er kommet flere af især de invasive ribbegopler til hvert år. Nu er de en fast del af deres dyk.

De er lette at genkende, da de modsat vandmændene er cylinderformede, og så har de otte striber - eller ribber - ned af siden, som glimter i vandet og lyser i mørket.

• De er meget flotte. Det er ikke fedt, at den er i Danmark, men vi kan ikke få den væk.

• Så vi kan jo godt nyde at se på den, på trods af at den gør skade på havmiljøet.