Croissant eller currywurst? Ansøgere til sproguddannelser styrtdykker | Indland | DR

Stadig færre søger mod sproguddannelserne.

Tirsdag tikkede der et optagelsesbrev ind i i alt 58.673 håbefulde ansøgeres indbakke.

Men kun 73 af de nyoptagede skal starte på en almen uddannelse inden for tysk og fransk.

Det et fald på 13 procent i forhold til 2025.

På fem år interessen for sproguddannelser styrtdykket. I 2021 blev 2.369 studerende optaget på en sproguddannelse, mens der i år optages 1.218. Det er næsten en halvering af antal optagede.

Det viser tal fra Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet.

Udviklingen ærgrer SMVdanmark, som er de små- og mellemstore virksomheders interesseorganisation. For der er stor efterspørgsel på gode sprogkundskaber ude i erhvervslivet, lyder det fra Jesper Beinov, direktør for politik, analyse og kommunikation i SMVdanmark i P1 Morgen.

• Tyskland er SMV'ernes største samhandelspartner. Det vil sige, Tyskland fylder endnu mere, end USA gør i forhold til samhandelen. Derfor er der behov for, at unge, der arbejder i virksomhederne, ved siden af alt det andet også kan noget tysk.

Det store fald i optag på sproguddannelser kommer ikke bag Helene Caprani, forkvinde i Magisternes A-kasse og spansklærer på Midtsjællands Gymnasium.

Hun kalder de årlige studieoptag på sproguddannelserne for en "bizar, rituel stammedans".

• Hvert eneste år får vi tallene fra sproguddannelserne på universitetet. De er dårligere end året før. Så er der nogle sprogfolk som mig selv, der går ud og begræder det. Så er der et par politikere, som går ud og siger, at det er for dårligt, og så sker der ingenting.

Hun efterspørger politisk handling på området.

• Fordi ellers så risikerer vi, at sprogfagene meget hurtigt kommer til at uddø i Danmark.

Uddannelsesminister Christina Egelund (M) udtalte allerede i juli sidste år, at hun var "bekymret" over faldet af ansøgere til sprogfagene.

Regeringen afsatte derfor i november 2025 i alt 68 millioner kroner til at styrke sproguddannelserne.

De skulle både gå til sprogfag på universiteterne - og til at styrke sprogtræning for lærerstuderende i tysk og fransk.

Uddannelsesminister Christina Egelund (M) havde ikke mulighed for at stille op i P1 Morgen onsdag. Hun skriver i en skriftlig kommentar:

”Det tager tid, før den slags initiativer slår igennem og får effekt, men jeg vil følge området tæt og løbende vurdere, om der bliver brug for, at vi gør endnu mere.”

Kunstig intelligens er i fuld gang med rive kendte arbejdsgange fra hinanden og sætte dem sammen på ny.

Også inden for sprogfagene, hvor jobs som oversætter og tekstforfatter møder ny konkurrence fra kunstig intelligens.

Men kunstig intelligens kan ikke erstatte kompetencerne, man får fra en uddannelse i sprog. Sådan lyder det fra Jesper Beinov, direktør for politik, analyse og kommunikation i SMVdanmark:

• Sprogfag er også kulturfag, der giver en forståelse af, hvad er det for et land, man har med at gøre.

Det betyder noget, når direktøren kan tale med sine medarbejdere på deres modersmål, eller når de danske eksportører kan forstå den tyske forretningskultur, siger han.

• Hvornår er man dus? Hvornår er man des? Hvordan skriver man et forretningsbrev? Hvad skriver man ikke? Og så videre. Alt det kan ikke klares bare ved kunstig intelligens og sprogoversættelsesprogrammer.

Magistrenes A-kasse deler heller ikke frygten for arbejdsløshed blandt de sproguddannede.

Ledigheden ligger på to til fire procent for de medlemmer af A-kassen, der har kompetencer inden for tysk, fransk, spansk og italiensk, siger Helene Caprani.

-Det er temmelig lavt, ikke mindst i humaniora. Det skal siges, at vores gennemsnitlige ledighedsprocent blandt alle vores medlemmer er på 4,8, så den er faktisk lavere hos dem, som har sprogkompetencer.

Du kan lytte til historien i P1 Morgen: