Biolog Vicky Knudsen er taget på sællortejagt for at finde fiskenes 'sorte boks' | Natur | DR

Vært og biolog Vicky Knudsen har trukket et par plastikhandsker på.

I programmet ' Dyrenes Danmark ' er hun sammen med et hold forskere sejlet ud til et lille klippeskær i Østersøen, ikke langt fra Christiansø. Her holder en stor sælkoloni til.

Men de er ikke kommet for at se på sælerne. Og dog.

For forskerne er på jagt efter sælernes efterladenskaber. I afføringen gemmer der sig nemlig vigtig viden om, hvad sælerne spiser, og hvor de finder deres føde.

Lotte Kindt-Larsen, der er seniorforsker på DTU Aqua, har i mange år forsket i gråsæler. Hun rejser rundt i Danmark for at kortlægge, hvor sælerne lever og opholder sig.

• Man må ikke komme herud normalt, så de ligger her meget uforstyrret og kan være helt i fred, fortæller hun i programmet.

Gråsæler er sky over for mennesker, og der er kun få steder i Danmark, hvor de samles i større flokke. Ved Christiansø kan der på nogle dage ligge op mod 400 sæler.

Sælerne hopper også hurtigt tilbage i vandet, idet forskerne kommer tættere på.

Seniorforskeren har udstyret både sig selv og Vicky Knudsen med plastikposer. Nu gælder det om at spotte de små, indtørrede sællorte, der ligger rundt omkring på klippeskæret.

• Man ved aldrig, hvor mange man får, siger Lotte Kindt-Larsen, mens hun og Vicky Knudsen går rundt på klipperne.

Og der går ikke længe, før der er gevinst.

Sælernes afføring kan afsløre, hvad gråsælerne spiser, og hvor de finder deres føde. Og det er vigtig viden for forskerne.

Gråsæler kan dykke helt ned til 300 meters dybde, og de bevæger sig vidt omkring. Deres føde består hovedsageligt af fisk, men de kan også spise blæksprutter, bløddyr og krebsdyr.

Når maden er fordøjet i sælens mave, er der ikke meget tilbage. Men én ting bliver ikke nedbrudt: fiskenes øresten, også kaldet otolitter.

Ørestenene er meget hårde og kan derfor overleve turen gennem sælens fordøjelsessystem.

• Ørestenene er dem, der vokser aller langsomst på fisken. Det er en slags fiskens "sorte boks". Du kan se årringe og beregne, hvor stor den har været, og hvor den er fra. Det er det allervigtigste, vi skal finde, fortæller Lotte Kindt-Larsen, mens de går rundt på klippeøen.

Plastposerne ender med at blive godt fyldt med sælernes efterladenskaber, som forskerne vil tage med hjem og undersøge nærmere.

Allerede på klippeskæret kan Lotte Kindt-Larsen se, at sælerne har spist torsk.

Men ørestenene afslører også en bagside: Torsken er i problemer.

Den vokser langsommere og lever kortere end tidligere. Samtidig er mange torsk smittet med en parasit, der spredes fra gråsælernes afføring til de arter, som torsken spiser.

Sælerne er dog langt fra den eneste forklaring på torskens tilbagegang. Overfiskeri, forurening, udledning af næringsstoffer og iltsvind har også været med til at presse bestanden.

I dag er det forbudt for både lyst- og fritidsfiskere at hjemtage torsk i hele Østersøen og Øresund. Fanger man en torsk her, skal den straks genudsættes.

Ud over at kigge på sællort, undersøger første afsnit af Dyrenes Danmark også, hvordan landbruget har forandret sig så meget, at kirkeuglerne ikke kan finde en mage. De kan ikke flyve særlig langt, så de er isoleret fra kærligheden: