Vandrehistorie om jagt på mennesker kan vise sig at være virkelig - TV 2

ADVARSEL: Denne artikel indeholder billeder og beskrivelser, der kan virke voldsomme.

Det forelskede par kom gående langs floden i det skønne forårsvejr.

Når en fyr dukker op med et gevær, der er mere egnet til vildsvinejagt i Schwarzwald end til gadekamp på Balkan, så ved man godt, hvad det handler om

Betragtede man flodbredden gennem et kikkertsigte, var det nemt at se, at det var en mand og en kvinde i begyndelsen af 20'erne, som slæbte på hver sin lille kuffert.

Han var iført hvide basketballstøvler, blå jeans og en mørk jakke, mens hun havde taget nogle fine sandaler og en kjole på.

Det unge par inden krigen brød ud. Foto: TV 2

Parret havde truffet en ekstremt dristig beslutning.

De var nu på vej gennem en krigszone for at flygte fra den belejrede storby Sarajevo i Bosnien.

Kalenderen viste 19. maj 1993, og oppe ad skråningen på flodens modsatte bred, dannede de grønne træer en skarp kontrast til den ødelagte by i dalen, hvor de to unge mennesker ikke længere kunne holde ud at være.

Brændende højhuse i Sarajevos centrum kort efter krigsudbruddet. Foto: Scanpix Denmark

Parret hed Boško Brkić og Admira Ismić, han var bosnisk serber, hun var bosnisk muslim.

De to unges familier stod således på hver sin side i konflikten , hvor bosniske serbere kæmpede med kroater og muslimer om, hvem der skulle bo og regere i Bosnien.

Men de to unge havde valgt hinanden.

Og denne onsdag eftermiddag havde de serbiske snigskytter oppe ad skråningen givet de unge elskende tilladelse til at krydse floden, passere frontlinjen og flygte.

Eller det var i hvert fald, hvad det unge par troede.

Men alligevel var der nogle, som betragtede parret gennem et sigtekorn.

Hvem, der rettede sin riffel mod dem, er aldrig blevet opklaret.

Her bliver de færreste drab efterforsket, og når der atter er sluttet fred, er der ikke ret mange, som har lyst til at prale af, at de har slået nogen ihjel.

For lige siden 1990'erne har der gået nogle rygter.

Da jeg ankom til Sarajevo i slutningen af 1994, fortalte man mig straks: "Dér er de der safarier, du ved"

Det er de rygter, denne artikel skal handle om.

Rygter om rige mennesker fra samfundets elite, der tog imod et af oplevelsesøkonomiens mest ekstreme tilbud og angiveligt endte med at gå på menneskjagt i Sarajevo og skyde folk for sjov.

Rige og magtfulde mennesker, der – hvis de altså findes – måske er villige til at gå ganske langt for, at jagthistorierne aldrig kommer frem i lyset.

En familie løber af frygt for snigskytter nær den olympiske landsby ved Sarajevo i juli 1993. Foto: Imago / Ritzau Scanpix

Rygterne svirrede i årtier, uden at sandheden kom ret meget nærmere.

I løbet af det seneste år er der nemlig kommet så mange konkrete oplysninger frem, at rygterne undersøges af politiet flere steder i Europa.

Det var den italienske journalist og forfatter Ezio Gavazzeni, der for alvor satte skub i efterforskningen sidste år, da han kontaktede en undersøgelsesdommer i Milano i forbindelse med arbejdet til en ny bog.

Ezio Gavazzeni vakte opsigt med sin bog, og han har fået myndigheder i flere europæiske lande til at efterforske de gamle rygter. Foto: Filippo Monteforte/AFP / Ritzau Scanpix

Ezio Gavazzenis bog 'Weekendskytterne' udkom på italiensk i marts.

I bogen tegner forfatteren et billede af et netværk med centrum i Italien, som transporterede ”turister” til Beograd og videre til Sarajevo, hvor de i løbet af weekenden skød mennesker sammen med de bosniske serbere.

Afrejserne skete ifølge Ezio Gavazzenis oplysninger fra Trieste i Italien fredag eftermiddag, hvor jægerne fløj til Beograd med det serbiske flyselskab Aviogenex.

De bar dyre læderjakker, og jeg fik at vide, at de var italienere, tyskere og briter

Herfra gik turen videre med bus eller helikopter op i bakkerne omkring Sarajevo, hvor jægerne fik lov til at nedlægge mennesker mod betaling.

Ifølge Ezio Gavazzeni var der ganske mange af menneskejægerne – omkring 400 til 500 personer.

I bogen fortæller han, at de beskrev sig selv som ”bueskytter”, kaldte deres ofre for ”kronvildt”, og at gerningsmændene var folk med interesse for jagt, samt våbenentusiaster, personer fra den yderste højrefløj, og frem for alt velhavende mennesker, der betalte for at slå ihjel for sjov.

"Velkommen til Helvede" står der på en af murene langs Sarajevos berygtede "Sniper Alley", hvor snigskytter fra de omkringliggende bjerge terroriserede byens befolkning. Foto: Gabriel BOUYS / AFP / Ritzau Scanpix

Bogen bygger primært på vidneudsagn, mens der ikke er så mange tekniske beviser.

Ekstraordinære påstande kræver som bekendt solide beviser, og ifølge Ezio Gavazzeni selv er han i øjeblikket i kontakt med anklagemyndighederne i Milano, Wien, Bruxelles og Sarajevo, der alle efterforsker anmeldelser om mulige dødsturister.

Dermed kan fremtiden måske bringe en reel afgørelse, hvor en dommer tager stilling til, hvad der skete, ud fra konkrete beviser og måske bringer vandrehistorierne ind i virkelighedens domæne.

Ingen er dog endnu dømt for noget.

Og det kan måske vise sig vanskeligt at bevise, hvem der præcis slog hvem ihjel midt i en krigszone for over 30 år siden.

Men som du skal læse her, har de gamle rygter alligevel fået mere substans end nogensinde før.

Indbyggere i Sarajevo søger dækning mod snigskytter 19. marts 1993. Foto: Vincent AMALVY / AFP / Scanpix Denmark

Før vi kommer til dem, er det nødvendigt ganske kort at opridse baggrunden for dem.

Først og fremmest er det nødvendigt at vide, at storbyen Sarajevos befolkning dagligt blev terroriseret af snigskytter under byens 1425 dage lange belejring.

FN's krigsforbrydertribunal for det tidligere Jugoslavien har fastslået, at de bosniske serbere begik forbrydelser mod menneskeheden i Sarajevo, og ifølge en ufuldstændig opgørelse fra tribunalet blev mindst 3111 mennesker dræbt af snigskytter i belejringens første to år, mens der mangler tal for den sidste periode.

Et håndtegnet bykort over Sarajevo under belejringen. Byen var totalt omringet af de bosniske serbere, der ikke havde styrker nok til at erobre bymidten. Foto: FAMA Collection

Sarajevo ligger i en dal, og i april 1992 omringede de bosniske serbere byen uden at være i stand til at erobre den fra de muslimer og kroater, der boede i den.

Højderne omkring Sarajevo gjorde det nemt for snigskytter at skyde folk nede i byen.

Faktisk blev belejringens første skud affyret af snigskytter for rullende kameraer.

Det første skud dræbte en 23-årig medicinstuderende, som demonstrerede for fred, og hun faldt om på netop den betonbro, hvor kæresteparret forsøgte at komme ud af byen med deres små kufferter et år senere.

Broen var et af de allerfarligste steder i Sarajevo.

Og den spiller også en rolle i historien om menneskejægerne.

Kæresteparret var et nemt mål for snigskytter, som de gik der på kanten af floden.

Fra husene lige ved siden af dem fulgte muslimske og kroatiske soldater det risikable forehavende på nærmeste hold, og de frygtede det værste.

Udsigt til broen nede fra det sted hvor soldaterne så det unge par forsøge at flygte. Foto: Arkiv / TV 2

En af de kroatiske soldater, Dino Ćapin fortalte et år senere om det til den canadiske dokumentarist John Zaritsky.

Først lød et skud oppe fra højderne.

Det var en forbier, og det unge par fortsatte trods faren.

• Så vidt jeg kunne se, blev fyren dræbt med det samme, sagde Dino Ćapin.

Endnu et projektil blev sendt ned mod dem.

Den unge kvinde sank sammen, og soldaterne få meter væk kunne høre, at hun skreg.

Så kravlede hun langsomt over til sin livløse kæreste.

• Hun krammede ham, og så var der ikke længere nogen livstegn, fortalte Dino Ćapin.

Det unge par ligger livløse på broen. Foto: Arkiv / TV 2

De to lig forblev i hinandens arme i otte dage, fordi ingen af de stridende parter ville indgå en våbenhvile eller hente dem af frygt for snigskytternes kugler på den livsfarlige bro.

Broen er interessant i denne historie, fordi den ligger lige neden for Sarajevos store jødiske kirkegård.

Bakken lige over det sted, hvor det unge par blev skudt, var kendt for at skjule snigskytter. Foto: Google Earth / TV 2

Der er cirka 250 meter i kugleflugtslinje fra kirkegårdsmuren til broen, og lige fra belejringens begyndelse blev området omkring kirkegården regeret af en af borgerkrigens mest berygtede militsledere.

Slavko Aleksic med en gruppe militssoldater i højderne syd for Sarajevo. Foto: Facebook / Voјvoda Slavko Aleksic

Slavko Aleksić tog ikke rigtig imod ordrer fra nogen, og han var typen, som gik sine egne veje.

Han havde for eksempel monteret et kranie iført en blå FN-hjelm på køleren af sin sorte Toyota Land Cruiser.

Slavko Aleksić styrede sin egen paramilitære gruppe, men der var også andre soldater fra de regulære bosnisk-serbiske styrker udstationeret på kirkegården.

En af dem er den tidligere kampvognssoldat Aleksandar Licanin.

Han er øjenvidne til, hvad der foregik, og han har givet flere længere interviews til den britiske avis The Times .

• Aleksić havde et afgrænset område på kirkegården 200 meter fra os, som vi kunne se, fortalte Aleksandar Licanin til avisen i februar i år.

• De skød på kvinder, børn og ældre. De var helt ude af kontrol, og Aleksić var åbenlyst psykopat – man kunne se det i hans øjne, fortalte Aleksandar Licanin.

Slavko Aleksic med nogle af hans allierede i begyndelsen af 1990'erne. Foto: Facebook / Voјvoda Slavko Aleksic

Cirka et år inde i belejringen bemærkede Aleksandar Licanin, at der begyndte at komme velklædte udlændinge på besøg på kirkegården.

• De bar dyre læderjakker, og jeg fik at vide, at de var italienere, tyskere og briter, fortalte Aleksandar Licanin til The Times .

• De fik hjælp til at finde mål, og skudlinjen fra kirkegården var helt fri – man havde det fulde overblik, sagde han.

Fra højderne nær kirkegården var det nemt at skyde ned i byen. Her står en bosnisk mand ved sit ødelagte hus i bydelen Grbavica, hvor kirkegården ligger. Foto: Odd Andersen/AFP / Scanpix Denmark

Udlændingene var indkvarteret i et afspærret område nær kirkegården, og de betalte ifølge den tidligere soldat et sted mellem 500 og 1000 D-mark (cirka 2000 til 4000 kroner) ekstra for at få de mest eftertragtede pladser.

• Efter jagten ryddede nogle en café for at gøre plads til dem. Så ankom Aleksics jeep, som havde et dødningehoved på kølerhjelmen. Vi skred, for vi ville ikke have noget med dem at gøre, sagde Aleksandar Licanin til The Times .

Ifølge Aleksandar Licanin festede udlændingene – hvoraf flere var kvinder – med grillmad, cognac og whiskey for at fejre den afsluttede jagt.

Slavko Aleksić med den serbisk-amerikanske højreekstremist Zlatko Novkovic. I dag er Zlatko Novkovic bosat i Rusland, hvor han aktivt støtter regimets invasion af Ukraine. Foto: Facebook / Voјvoda Slavko Aleksic

Aleksandar Licanins vidneudsagn står ikke alene.

Der er nemlig også en beretning fra den tidligere bosniske efterretningsagent Edin Subasic.

Edin Subasic, der blandt andet medvirker i Ezio Gavazzenis bog om sagen, har forklaret til flere medier, at han hørte om menneskejagterne fra en tilfangetaget bosnisk serber i 1993.

Han hævder også, at han orienterede Italiens efterretningstjeneste SISMI om menneskejagterne.

Man ville få udleveret et snigskyttegevær og tre patroner

Ifølge Edin Subasic reagerede SISMI hurtigt, og han siger, at italienerne allerede i marts 1994 fortalte ham, at man havde opdaget, hvilke ruter krigsturisterne brugte og lukket dem.

Hvis det er sandt, ligger der altså måske gamle hemmeligtstemplede dokumenter om sagen hos de italienske myndigheder, der kan kaste mere lys over, hvad der er foregået.

Civile og soldater søger dækning, efter de er kommet under beskydning af en snigskytte i Sarajevo. Foto: Mike Persson/AFP / Ritzau Scanpix

Og det ser ud til, at italienerne faktisk blev advaret flere gange.

Et andet italiensk vidne, den nu 73-årige Roberto Ruzzier, siger nemlig til medierne Der Spiegel og Il Messagero , at han som 40-årig blev tilbudt at deltage i en menneskejagt i Bosnien, og han meldte det til politiet.

De foreslog, at vi skulle skyde på børn

Roberto Ruzzier var medlem af en airsoft-gruppe, der legede krig i camouflageudstyr og skød med plastikkugler, og ifølge Roberto Ruzzier var det et af gruppens andre medlemmer, der først hørte om det usædvanlige tilbud.

• Der var mulighed for at tage til Sarajevo mod betaling, siger han til Il Messagero og hævder, at prisen var på nogle millioner lire.

En mand løber i dækning i Sarajevo i slutningen af maj 1992. Foto: Georges Gobet/AFP / Ritzau Scanpix

• Man ville få udleveret et snigskyttegevær og tre patroner. Med det udstyr kunne man gøre, hvad man ville. Men det var umuligt, at nogen i vores omgangskreds havde råd til at betale den slags. Vi var arbejdere, familiefædre, to carabinieri-betjente og et par soldater, siger han til Il Messagero.

• De foreslog, at vi skulle skyde på børn, men vi anmeldte det, fortæller han og forklarer, at der var en "takst for hver tredje patron".

Ifølge Roberto Ruzzier blev anmeldelsen aldrig fulgt op, og han hørte ikke mere.

Oplysninger om menneskejægerne blev dog tilsyneladende delt hos de italienske myndigheder, for den næstkommanderende på Italiens diplomatiske mission i Sarajevo under krigen hævder nemlig, at han blev briefet om dem.

Han hedder Michael Giffoni, og sidste år blev han afhørt i Italien.

• Jeg husker det stadig, og også med en vis bevægelse. Da jeg ankom til Sarajevo i slutningen af 1994, fortalte man mig straks: "Der er de der safarier, du ved". Der kom vognlæs af rige mennesker fra alle steder. Jægere, men også erhvervsfolk, fortalte han under afhøringen, der er refereret i avisen Repubblicca .

Michael Giffoni er en veteran i det italienske diplomati. Her ses han i Kosovo i 2012. Foto: Handout / Italiens militær

Ifølge Michael Giffoni kom oplysningerne fra de bosniske styrker inde i Sarajevo, og han fortalte under afhøringen, at den italienske efterretningstjeneste SISMI kendte til sagen.

• Informationerne blev givet til cheferne for sikkerhedstjenesten i Rom. Nogle få måneder senere informerede to embedsmænd os om, at de havde identificeret bagmændene, og at sagen var blevet lukket, fortalte Michael Giffoni under afhøringen.

Antallet af personer som kom til Sarajevo for at skyde, sætter Michael Giffoni dog kun til "et dusin mennesker eller deromkring".

Men faktisk var det slet ikke nogen hemmelighed, at udlændinge kunne få lov til at skyde efter mennesker i Sarajevo.

Allerede i 1992 udkom dokumentarfilmen Serbian Epics, hvor man kan se den russiske digter Eduard Limonov skyde ned mod Sarajevo med et maskingevær med påmonteret kikkertsigte under et besøg i højderne omkring byen.

Og 30. marts 1995 trykte to italienske aviser så de første historier om menneskejagterne.

• De tager dig med højt op i bakkerne, hvor du er beskyttet af sandsække eller betonpanser. Du finder en silhuet i sigtekornet og skyder, står der i artiklen fra La Stampa, der beskriver turene som en slags "storvildtsjagt", at turene blev organiseret "fra visse europæiske lufthavne".

I en anden artikel fra Corriere della Sera, med titlen Krigsferier i Bosnien, berettes der om "italienske turister, der tager til det tidligere Jugoslavien for at overvære kampene. Og der er dem, der morer sig med at dræbe".

Den bosniske avis Oslobodenje genoptrykte artiklen fra italienske Corriere dela Sera nogle dage senere. Foto: Oslobodenje

Da krigsforbrydertribunalet for det tidligere Jugoslavien i 2007 førte en sag med en serbisk general, dukkede emnet op igen.

Denne gang som et vidneudsagn fra den amerikanske brandmand og tidligere marineinfanterist John Jordan, der forklarede, at han havde set "turister" sammen med snigskytterne.

• Jeg så dem blive ført rundt til kendte snigskyttepositioner. Jeg så dem aldrig skyde, men det er åbenlyst, at de overhovedet ikke kendte terrænnet. Tøjet og de våben, som de bar, fik mig til at tænke, at det var turister, som ville skyde, forklarede John Jordan ifølge afhøringsrapporten .

John Jordan afhøres af krigsforbrydertribunalet. Foto: ICTY

Han bemærkede, at de fremmedes påklædning og våben stak ud.

• De lokale bar bestemte typer våben, og når en fyr så dukker op med et gevær, der er mere egnet til vildsvinejagt i Schwarzwald end til gadekamp på Balkan, så ved man godt, hvad det er, fortalte John Jordan under afhøringen og tilføjede:

• Og når man så ser, hvordan han bliver håndteret, og det er tydeligt, at han er nybegynder i at bevæge sig i murbrokker og ruiner, så gælder det gamle ordsprog: Hvis det ligner en and og lyder som en and, så er det nok også en and,

Og så fortalte John Jordan, at han især var stødt på de fremmede weekendkrigere i bydelen Grbavica, hvor militslederen Slavko Aleksić kørte rundt med et kranium på kølerhjelmen af sin Toyota.

Trods vidneudsagnet udeblev den internationale skandale.

Begge sider havde snigskytter. Her sigter en bosnisk soldat mod bosnisk serbiske mål i udkanten af Sarajevo. Foto: Pascal Guyot/AFP / Scanpix Denmark

Det var først næsten tre årtier senere, at der igen blev sat fokus på historien om de morderiske turister.

Interessen tog fart igen i 2022, da den slovenske filmskaber Miran Zupanič udgav dokumentaren Sarajevo Safari, som tager udgangspunkt i vidneudsagn fra en anonym slovener, der angiveligt havde arbejdet for den jugoslaviske efterretningstjeneste.

Dokumentarfilmen Sarajevo Safari forsøger at dokumentere, at menneskejagterne har fundet sted. Foto: Al Jazeera Balkan / Arsmedia / Iridium Film

Den tidligere agent hævdede, at han havde set vesteuropæere blive bragt til Grbavica-området og andre positioner omkring Sarajevo, hvor de fik udleveret rifler og fik lov til at skyde mod mennesker i den belejrede by.

Filmen fik myndighederne i Bosnien til at åbne en efterforskning, der dog indtil videre ikke har kastet nogle offentligt kendte resultater af sig.

Nu er det så den italienske journalist og forfatter Ezio Gavazzeni og hans bog, der har fået sagen til at rulle i Italien.

Efterforskningen koordineres af anklager Marcello Viola og viceanklager Alessandro Gobbis, der får hjælp fra politistyrken Carabinieris særlige efterforskningsenhed ROS.

Og det er faktisk lykkedes dem at finde frem til flere mulige mistænkte.

En af dem er den 80-årige tidligere lastbilchauffør Giuseppe Vegnaduzzo, der angiveligt har pralet med, at han tog på menneskejagt i Sarajevo under krigen.

Ifølge den italienske avis Corriere della Sera er Giuseppe Vegnaduzzo erklæret fascist og våbenentusiast, og under ransagningen af hans hjem fandt politiet to pistoler, fire rifler og en karabin.

I februar 2026 talte Giuseppe Vegnaduzzo med avisen Il Messagero og sagde, at han "tager det helt roligt", at "det hele vil gå over igen", og at han da godt nok var i Bosnien, men at det var på grund af arbejde og ikke for at gå på jagt.

Giuseppe Vegnaduzzo taler med pressen i Milano i februar 2026. Foto: Marco Ottico / Shutterstock / Ritzau Scanpix

En anden mistænkt er en 64-årig adelsmand bosat nær den italienske by Alessandria.

Han blev ifølge medierne ANSA og La Capitale anmeldt af sin tidligere partner, som hævder, at han har fortalt hende, at han havde skudt mennesker på en weekendtur med en gruppe, der rejste fra Milano til Bosnien.

Ifølge kvinden havde manden mareridt om sine oplevelser og betroede sig til hende.

Da mandens hus blev ransaget af det italienske politikorps Caribineri, fandt betjentene en lyddæmper og et ældre foto af manden i militærtøj. På bagsiden af billedet var der skrevet en tekst på "et fremmed sprog", der kan tolkes som adgangstilladelse i en konfliktzone.

Ifølge La Capitale var der nogle streger og cirkler på billedets bagside, som den tidligere samlever hævder er en opgørelse over mandens ofre.

Når du har en ny historie om rige psykopater, der betaler for at dræbe, så virker historien godt, fordi folk elsker at hade de rige

De øvrige mistænkte ved vi mindre om.

I Italien er der ifølge flere medier mistanke mod en 64-årig forretningsmand i Brianza og en person i Toscana.

I Østrig indledte anklagemyndigheden ifølge landets justitsministerium 25. april 2026 en efterforskning af "en østrigsk statsborger samt en anden endnu ukendt medgerningsmand".

I maj 2026 fulgte anklagemyndigheden i Belgien trop og indledte en efterforskning af mulige belgiske deltagere.

Også i Schweiz er myndighederne opmærksomme på sagen, selvom der ikke er åbnet en efterforskning, er myndighederne ifølge mediet RSI i kontakt med anklagerne i Milano.

Mens politiet i flere lande således prøver at finde ud af hvor vandrehistorierne slutter og virkeligheden begynder, er der også et spor i Bosnien og Serbien.

Desværre er der ikke længere mulighed for at afhøre flere af de centrale vidner.

Militslederen Slavko Aleksić – altså ham med kraniet på kølerhjelmen – endte med at betale en bødestraf for sin rolle i konflikten.

Slavko Aleksić støttede Ruslands præsident Vladimir Putin frem til sin død og var aktiv ved politiske arrangementer i Bosnien. Foto: Facebook / Voјvoda Slavko Aleksic

Han forblev i Bosnien, hvor han var politisk aktiv og støttede de bosniske serbere, indtil han blev ramt af en pludselig sygdom i november 2025 – altså umiddelbart efter anklageren i Milano åbnede sin efterforskning.

Slavko Aleksić døde i midten af december under omstændigheder, der ikke er offentligt kendt.

I midten af januar døde et andet muligt nøglevidne, nemlig Mark Lugonja, der var efterretningschef i det militærkorps, som deltog belejringen af Sarajevo.

Inden sin død benægtede Marko Lugonja over for journalistfællesskabet BIRN, at der foregik menneskejagter i byen.

• Det er ikke baseret på fakta, sagde han.

Heller ikke den øverste chef for de bosniske serberes militær, Ratko Mladic er det muligt at spørge.

Han døde 27. august 2026 efter længere tids sygdom.

Dødsfaldene har sat gang i nye rygter, spekulationer og konspirationsteorier, ikke mindst fordi Serbiens nuværende præsident Aleksandar Vučić i sin tid arbejdede sammen med Slavko Aleksić og dermed måske kendte til menneskejagterne.

Faktisk optræder han på flere videooptagelser , hvor man ser ham sammen med Aleksandar Vučić og militslederens makabert udsmykkede Toyota.

En ung Aleksandar Vučić optræder på flere optagelser sammen med Slavko Aleksić og hans mænd. Foto: Youtube / 212 Brdska Brigada Srebrenik

Og i november blev der indgivet en strafferetlig anmeldelse til anklagemyndigheden i Milano, hvor en kroatisk journalist hævder, at præsidenten deltog som frivillig i en militærenhed på den jødiske kirkegård i Sarajevo under krigen, og at han dér kom i kontakt med de udenlandske jægere.

Journalisten Domagoj Margetić hævder over for det tyske magasin Der Spiegel , at han har bevismateriale fra 1992 og 1993.

Aleksandar Vučić i juni 2026, i dag er han præsident i Serbien. Foto: Stevo Vasiljevic / Ritzau Scanpix

Det drejer sig blandt andet om militærpapirer, hvor en kommandør skriver, at den frivillige Vučić skal udstyres med et halvautomatisk Zastava M59/66-gevær, og et dokument, hvor der står, at Vučić havde tilladelse til at ledsage "udenlandske gæster", samt at han modtog 20.000 D-mark (cirka 145.000 nutidskroner), som tidligere var blevet "doneret" af en "italiensk gæst" ved den jødiske kirkegård i Sarajevo.

Her skal det siges, at den serbiske præsident Aleksandar Vučić afviser alle anklager.

Ifølge præsidentens eget udsagn arbejdede han som journalist, og i 2025 sagde han, at videooptagelser af ham med en sort genstand, der kan ligne et våben, i virkeligheden bare er af ham som bærer et kamerastativ.

Aleksandar Vučić sammen med bevæbnede bosniske serbere. Man kan ane en sort genstand på ryggen af ham. Slavko Aleksić ses også på optagelserne, men er ikke med i billedet her. Foto: VZ Studio

Præsidentens afvisning blev i øvrigt bakket op af kirkegårdens nu afdøde kommandant Slavko Aleksić, der så sent som 24. november 2025 gav et interview til serbisk TV, hvor han afviste, at Aleksandar Vučić havde noget at gøre med snigskytterne.

Igen er det svært at afgøre, hvad der er virkelighed, og hvad der er vandrehistorie.

Og måske siger interessen for menneskejagterne i virkeligheden også noget om, hvad det er algoritmerne fodrer vores skærme med her i 2026.

Den tyske avis Frankfurter Algemeine udkom forleden med en artikel om menneskejagterne, og her advarer den bosniske journalist Danijal Hadžović om, at fortællingen om nogle få rige turister risikerer at forvrænge historien om, hvad der faktisk skete under krigen.

• Når du har en ny historie om rige psykopater, der betaler for at dræbe, så virker historien god, fordi folk elsker at hade de rige, siger Danijal Hadžović og kalder menneskejagterne en historie for Hollywood.

Dyk sammen med artiklens forfatter, journalist Peter Møller, dybere i historien om "Menneskejagt i krigszoner" på TV 2 Play.

Ifølge journalisten handler den virkelige historie om krigen om meningsløst had og de forfærdelige grusomheder, som folk i Sarajevo blev udsat for.

Og så er der Sarajevos Romeo og Julie, der blev dræbt af ukendte snigskytters kugler på broen den forårsdag i 1993.

De er endt som et symbol på sameksistens, menneskelighed og kærlighed.