Hemmelige billeder viser iransk atomaktivitet trods Trumps løfter - TV 2

Få dage efter, at Trump fejrede sin sejr, blev dette billede taget, 21. juni. Det viser køretøjer i begge retninger ved indgangen til det underjordiske anlæg ved det såkaldte Pickaxe Mountain. Foto: Vantor / Ritzau Scanpix

Det er under en måned siden, at USA's præsident, Donald Trump, hev en aftale med præstestyret i Iran hjem. I samme anledning proklamerede han, at Iran ikke ville få atomvåben, og det gik de med til.

Her en måned efter er rammeaftalen ikke mere værd end de murbrokker, krigen har efterladt.

Og Iran er muligvis i gang med at genopbygge formodede atomanlæg. Det skriver CNN , som har fået eksklusiv adgang til satellitbilleder, der viser aktivitet ved både militære og atomare anlæg i landet.

Donald Trump underskrev aftaleteksten, der oprindeligt sluttede krigen med Iran, på Versailles-slottet uden for Paris. Ved siden af sidder præsident Emmanuel Macron. Foto: Reuters

Kristeligt Dagblads Mellemøsten-korrespondent, Allan Sørensen, er ikke overrasket over de ny billeder.

Han fortæller, at mens rammeaftalen har været gældende, har Iran haft ro til at arbejde ved anlæggene, mens det internationale samfund taler mere om Hormuzstrædet.

• Det er logisk, at iranerne er i gang her. Udvikling af atomvåben er deres bedste forsvar og det eneste, der virker, siger han til TV 2.

Det er ikke godt nok at være tæt på at have en bombe.

Et af stederne, hvor Iran mistænkes for at have krænket rammeaftalen, er ved Kuh-e Kolang Gaz La – ofte bare kaldt Pickaxe Mountain – der ligger ved Natanz-atomanlægget. Det var i mange år det eneste sted i Iran, man berigede uran.

Billeder fra bjerget viser køretøjer, der bevæger sig ind og ud af det underjordiske område 21. juni. På et tidspunkt, hvor Trumps hævnvundne aftale kun var fire dage gammel – og stadig var i kraft.

Blandt de billeder, CNN bruger, er dette, som viser bjerget ved Natanz. Foto: Reuters fra Vantor

Billederne alene viser dog ikke, hvorvidt Iran har genoptaget sit atomprogram. Det mener Jacob Kaarsbo, der er sikkerhedspolitisk rådgiver og tidligere chefanalytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste.

• Men med mit kendskab til banditterne i Teheran (Irans hovedstad, red.), kan de meget vel beslutte, at der skal udvikles på det. Uagtet aftaler med USA.

Der er ingen tvivl om, at Trump og hans nærmeste rådgivere er stærkt provokeret over Irans opførsel. Her og nu er det primært den usikre situation omkring Hormuz, som bekymrer, fordi den direkte influerer energipriserne, også i USA, og det presser Trump.

Billederne af Irans mulige genopbygning af deres atomare anlæg kan både hjælpe Trump og det modsatte.

De kan bruges til at forklare vælgerne, hvorfor det er så vigtigt at have kontrol med det iranske styre på trods af de økonomiske ulemper. Altså en forklaring på, hvorfor krigen var berettiget, og hvorfor den muligvis skal fortsætte.

På den anden side kan de jo også underminere Trumps troværdighed, når han tidligere har hævdet, at alt det farlige atomare i Iran er blevet tilintetgjort.

De billeder, CNN baserer deres analyse på, er taget mellem 22. juni og 7. juli. Altså før Donald Trump rev rammeaftalen med Iran i stykker og angreb landet. Det skete 7. juli, og dagen efter sagde han om aftalen, at "den var slut".

Jacob Kaarsbo vurderer ikke, at det er et amerikansk kendskab til disse billeder, der har fået Trump til at genstarte konflikten med Iran. Situationen i Hormuzstrædet er rigeligt dertil.

• Men det er da et behændigt argument at have for Trump. Se nu, hvad iranerne gør, som de ikke må, siger han.

CNN mener ud fra deres billeder at kunne hævde, at der her har været "bemærkelsesværdig aktivitet" ved militærkomplekset i Parchin. Det ligger 30 kilometer syd for Teheran, og på anlægget pågår der angiveligt genopbygningsarbejde.

Eksperter formoder, at komplekset omfatter en højeksplosiv reaktor, der kan bruges til udvikling af atomvåben.

Parchin-komplekset, som det så ud, før det blev ramt af missiler i juni 2025. Både i efteråret 2025 og foråret 2026 har der været genopbygningsarbejde på området, og – som CNN's billeder viser – igen i juni. Foto: Maxar Technologies / Ritzau Scanpix

Og Irans potentielle mulighed for dette fylder meget i de omkringliggende lande. Både i Israel og golfstaterne, siger Kristeligt Dagblads Allan Sørensen.

• En ting er, at landene skal forholde sig til droner og gengældelsesangreb. Hver gang talen falder på atomare anlæg, er der en helt anden alvor i hele Mellemøsten, siger han.

En videreudvikling af det iranske atomprogram kan komme til at vise, at Donald Trumps taktik har slået fejl. Det siger Jacob Kaarsbo, der noterer sig, at iranerne kan nå længere nu, end de var, før USA og Israel angreb områderne i sommeren 2025.

Iran har indtil nu ønsket at opbygge en såkaldt tærskelkapacitet, forklarer han. Det har omfattet et ønske om at have "ingredienserne til at lave atomvåben", men ikke få bomberne.

• Men det gamle styre og den gamle åndelige leder blev jo dræbt for det. Så det virkede tydeligvis ikke for dem, siger den sikkerhedspolitiske rådgiver til TV 2.

På dette gadehjørne i Teheran blev iranske atomforskere sidste år hyldet med et stort banner. Foto: Majid Asgaripour / Ritzau Scanpix

Derfor har det nuværende styre og ikke mindst Revolutionsgarden en årsag til at udvikle reelle atombomber. Tankegangen er, at sad landet inde med bomber, ville det have haft en afskrækkende effekt på Israel og USA, som så ville afstå fra at angribe landet, forklarer han.

• Det er iranernes eneste måde til at holde skindet på næsen, og det ved de godt selv. Det er ikke godt nok at være tæt på at have en bombe, siger Allan Sørensen.

At rammeaftalen med Iran ikke holdt, kan meget vel vise den amerikanske regering, at Iran ikke spiller efter regler som andre lande, siger Allan Sørensen.

Han forudser, at konflikten på ingen måde vil blive mindre, efter at de her billeder er kommet frem.

• Tværtimod. Amerikanerne er blevet enormt provokeret af Irans fremfærd og snakken om at likvidere Trump .

Krigen mellem Iran og USA begyndte 28. februar, da USA og Israel angreb landet. På krigens første dag blev den åndelige leder ayatollah Ali Khamenei dræbt. Foto: Majid Asgaripour / Ritzau Scanpix

Da rammeaftalen blev indgået, forudså flere, at Iran ville bruge tiden til at besigtige skaderne på sine anlæg. Det er så det, Iran allerede har gjort, påpeger korrespondenten.

Derfor tror han også, at Trump-regeringen kan blive nødt til at finde på noget nyt i tilgangen til Iran, og han vurderer, der er "en overhængende fare for", at man vil skrue op for konflikten og krigen.