To professorer kommer Ida Auken til undsætning: 'Jeg er tilbøjelig til at give hende ret' | Politik | DR

Kirkeminister Ida Auken (S) er havnet i voldsom politisk modvind.

Stormvejret har rejst sig rundt om hende, efter hun i sidste uge jublende modtog nyheden om, at Folketinget skal have tilknyttet en præst. Et forslag, som Auken selv kom med sidste efterår.

Hun er blevet kaldt historieløs og beskyldt for ikke at forstå Socialdemokratiets historie. Men nu får hun opbakning fra to af Danmarks førende forskere på området.

• Jeg er faktisk tilbøjelig til at give hende ret, siger professor i historie ved Aarhus Universitet Nina Kofoed.

Stridens kerne handler om forholdet mellem folkekirke og folkestyre. En ting er, om man blander politik og religion sammen ved at tilknytte en præst til Folketinget.

En anden er, hvilken rolle kirken har spillet i udviklingen af demokratiet i Danmark.

Ida Auken har fremhævet, at første gang kvinder fik stemmeret, var til det første valg til menighedsråd i 1903.

• Det var her, det første store demokratiske gennembrud efter Grundloven skete. Folkekirken spiller med andre ord en særlig rolle for vores demokrati, sagde Ida Auken i sidste uge.

Det har antændt en voldsom intern kritik i Socialdemokratiet, hvor arbejderbevægelsens historie vejer tungt, og hvor kirken historisk er blevet set som en modstander.

• Altså, det er jo de store folkelige bevægelser som partierne, andelsbevægelsen, fagbevægelsen og højskolebevægelsen. Det er dem, der har drevet demokratiet frem. Udlægningen af, hvordan historien har formet sig hos Ida Auken, mener jeg ikke er rigtig, sagde Socialdemokratiets tidligere formand Mogens Lykketoft i går.

Lisbet Christoffersen, professor emeritus i kirke- og religionsret ved Roskilde Universitet, mener, at Ida Auken har ret i flere af de ting, hun siger.

For det første var det en afgørende begivenhed, da kvinder i 1903 fik stemmeret til menighedsrådsvalg.

• Det er simpelthen et historisk faktum, at det var det første sted, hvor kvinder både fik valgret og blev valgbare. Under debatten i Rigsdagen sagde man også, at det var en glidebane, og det næste vel blev, at kvinder også skulle være valgbare til kommunalråd og til Rigsdagen. Og ja, det var det næste, siger Lisbet Christoffersen.

Den udlægning er Nina Kofoed enig i.

• For mig at se er menighedsrådsloven i 1903 vigtig som et tipping point, hvor man stopper med at diskutere, om kvinder skal have valgret eller ej. Jeg er ikke sikker på, at man var blevet enig om kvinders valgret til parlamentet i 1915, hvis man ikke havde givet dem valgret til menighedsrådene i 1903, siger Nina Kofoed.

Hun forstår også godt Ida Aukens synspunkt om, at kvinders ret til at stemme ved menighedsrådsvalgene, kan betragtes som en større begivenhed end indførelsen af parlamentarisme i 1901. En forsker har ellers kritiseret Ida Auken for at vægte kvinders stemmeret til menighedsråd over indførelsen af parlamentarismen.

• Det kommer jo an på perspektivet. Altså, hvis vi ser menighedsrådsvalgene som det, der åbner op for, at kvinder får valgret i 1915, så tænker jeg, at det er større end parlamentarismen. Men det er svært at måle, hvad den største demokratiske landvinding er, siger hun.

De to professorer mener også begge, at man kan have en tendens til at undervurdere kirkens betydning for udviklingen af det demokrati, vi har i dag.

• Det er måske ikke folkekirken som institution, men hvis man ser folkekirken som alle menighedsrådene og det, de gør lokalt, og som filantropiske bevægelser inden for kirken, så synes jeg, den er overset, siger Nina Kofoed.

• Det er noget pjat at holde det folkekirkelige demokrati ude af det samlede billede, siger hun.

Selv om kirken langt hen ad vejen har været en modspiller for Socialdemokratiet, er der også en anden side af mønten.

• Den ene del af den socialdemokratiske historie er at være imod kirken, fordi det var en konservativ institution. Men den anden del af den socialdemokratiske historie var at gå ind i kirken og omdanne kirken indefra. Det har man gjort gennem menighedsråd i 125 år, så det er historieforfalskning at sige noget andet.

• Socialdemokraterne har altid opstillet partilister til menighedsrådsvalg, og det har de netop gjort for at bruge dem til at øve sig forud for, at man så gik videre til det kommunale demokrati og det statslige demokrati. Sådan har det været historisk, siger Lisbet Christoffersen.