Join Happenings

Sign up to save events, get deals, and connect with your community.

Trods nærgående ulv: Vi må ikke blive bange for at gå ud i naturen | Indland | DR
August 13, 2026Lifestyle

Trods nærgående ulv: Vi må ikke blive bange for at gå ud i naturen | Indland | DR

1 min readNo likesNo comments

Trods nærgående ulv: Vi må ikke blive bange for at gå ud i naturen | Indland | DR

Videoen har spredt sig hurtigt: En motionsløber står ansigt til ansigt med en voksen ulv og en ulvehvalp i Bunken Klitplantage i Nordjylland. Den voksne ulv viser tænder og rejser nakkehår.

Siden har myndighederne sat advarselsskilte op og frarådet færdsel i et område af plantagen.

Men ulvehændelsen får ikke Danmarks Naturfredningsforening til at aflyse aftenens planlagte naturvandring.

I foreningens lokalafdeling har man, efter at have drøftet myndighedernes udmeldinger, valgt at gennemføre turen. Foreningen understreger, at deltagerne på hele turen vil være mindst 500 meter fra det område, som myndighederne advarer mod:

  • Vi har jo fulgt med i det postyr, der har været omkring ulvene, og vi har vurderet, at eftersom vi holder os i god afstand fra det område, er der ikke noget i vejen for at gennemføre turen, siger turleder Eigil Torp-Olesen.

Og det er vigtigt, at hændelsen ikke afskrækker folk fra at bruge naturen, mener Eigil Torp-Olesen:

  • Vi må ikke blive bange for at færdes i naturen. Det er jo nogle storslåede områder at gå rundt i, og selvfølgelig skal vi kunne fortsætte med det. Men det skal selvfølgelig også være med respekt for det, man har med at gøre, siger han.

Vandreturen kommer til at handle om det fredede område og er altså ikke en ulvevandring, understreger Eigil Torp-Olesen, der dog mener, at de seneste begivenheder med ulve i området, kan tiltrække flere til aftenens arrangement:

  • Måske det har givet ekstra interesse. Og hvis ulven kommer til syne, og det er med en passende afstand, så er det måske et plus for mange, siger han.

Rundturen foregår i naturområdet Råbjerg Hede, som støder lige op til Bunken Klitplantage, hvor løberen fredag stødte på ulven med sin hvalp.

Eksperter har vurderet, at mødet mellem løberen og ulven ikke var en farlig situation, men at ulven forsøgte at få løberen væk fra hvalpen.

nordjyllandpolitikbunken-klitplantage

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy