Join Happenings

Sign up to save events, get deals, and connect with your community.

Hvor kan man se Supergirl på HBO Max?
September 3, 2026Culture

Hvor kan man se Supergirl på HBO Max?

1 min readNo likesNo comments

Hvor kan man se Supergirl på HBO Max?

DC Studios’ Supergirl er klar til streaming. Filmen får global streamingpremiere på HBO Max den 10. september med Milly Alcock ( House of the Dragon ) i titelrollen som Kara Zor-El.

Filmen er Supergirls første selvstændige eventyr i det nye DC-univers og byder samtidig på dansk islæt. Clara Rosager spiller en Sklarian Raider, der støder sammen med Supergirl under sine galaktiske plyndringstogter.

På rollelisten finder man desuden Matthias Schoenaerts, Eve Ridley, David Krumholtz, Emily Beecham samt David Corenswet som Superman og Jason Momoa.

Kara Zor-El er Supergirl og kusine til Kal-El, bedre kendt som Superman. Men hvor Superman har fundet sin plads på Jorden, lever Kara som en interplanetarisk nomade.

Hun er stædig, erfaren og til tider hensynsløs og har sin helt egen opfattelse af, hvad det vil sige at være en helt.

Da en uventet og nådesløs fjende dukker op, bliver Kara tvunget til at slå sig sammen med en usandsynlig allieret. Sammen begiver de sig ud på en rejse gennem rummet, hvor ønsket om hævn støder sammen med jagten på retfærdighed.

Samtidig står livet på spil for Karas bedste ven, hunden Krypto. Undervejs må Supergirl erkende, at det rigtige valg ikke altid er det nemme – og at heltemod ikke nødvendigvis behøver foregå efter reglerne.

Milly Alcock, kendt som den unge Rhaenyra Targaryen i House of the Dragon , overtager rollen som Kara Zor-El i det nye DC-univers.

Hun får selskab af blandt andre Matthias Schoenaerts, Eve Ridley, David Krumholtz og Emily Beecham, mens David Corenswet vender tilbage som Superman. Danske Clara Rosager er også at finde blandt filmens modstandere som en Sklarian Raider.

Supergirl er instrueret af Craig Gillespie ( Cruella , I, Tonya ) og skrevet af Ana Nogueira. DC Studios-cheferne James Gunn og Peter Safran har produceret filmen.

Du kan streame ‘Supergirl‘ på HBO Max fra 10. september 2026

Andre nye film på HBO Max, du måske vil synes om.

digitalt-tvhbo-maxmatthias-schoenaerts-eve-ridleydavid-corenswetkulturmilly-alcockkara-zor-el

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy