Svend Svingarm og Cobratårnet sætter action på naturfag: Folkeskoleelever i skole i BonBon-land | Indland | DR

1 g svarer til den påvirkning, vi normalt mærker fra tyngdekraften her på Jorden. Vil man beregne g-påvirkningen, dividerer man accelerationen med tyngdeaccelerationen.

Tja, virker det en smule langhåret? Hvad så, hvis man placerede dig i et roterende hjul, susende over stok og sten, hvor det både snurrer rundt og fyger op og ned, langt over jorden? Så bliver læren om g-påvirkning pludselig noget mere... kropslig.

Det er tanken bag STEM-dag i BonBon-Land, hvor godt 900 folkeskoleelever fra 8. klasse på skoler i Slagelse, Ringsted og Sorø Kommuner fredag mærkede naturvidenskaben på egen krop i forlystelsesparken - og blandt andet blev klogere på netop g-påvirkning i det roterende monstrum af en forlystelse, Hankatten.

Og når man selv lige har mærket det, bliver stoffet en hel del sjovere. Aske Hans Jacobsen fra 8. klasse har i hvert fald fået mere lyst til at beskæftige sig med naturvidenskab i fremtiden.

• Meget. Det gør det mere spændende at lære det på den her måde i stedet for bare at sidde i et klasselokale, fortæller han DR's udsendte, mens de sidder helt stille i Cobra-tårnet, 40 meter over BonBon-Land, og venter på at blive sat i frit fald.

Også eleverne Fabian Kruzie og Emil Nowak har fået sig en på opleveren. Men det er ikke nødvendigvis Newtons love og g-kræfter, de kommer til at huske dagen for:

Dagens undervisere var HTX-elever fra ZBC Slagelse, der stod placeret ved de forskellige forlystelser. Hver forlystelse havde sit eget naturfaglige element og skulle give eleverne både sjove og lærerige ahaoplevelser og vise, at naturfag er langt mere end formler på papir.

Én af underviserne var Sebastian Melgaard, der stod ved netop Hankatten, hvor eleverne kunne få g-påvirkningen helt ind under huden. Han håber, at 8. klasserne mærker noget af den interesse for naturfag, som han selv har.

• Når de sætter sig op i forlystelsen og får lov at mærke det på kroppen, er det helt anderledes, end hvis de får det forklaret i klasselokalet. Derfor tror jeg også, det bliver nemmere at få en kærlighed til det.

Og det kan HTX-eleven selv skrive under på. Han var nemlig en del af én af de første årgange, der deltog i STEM-dagen.

• Det vækkede helt klart min interesse for naturfag. Det kan noget helt særligt. Du får den der følelse af, at det faktisk eksisterer, og at du ikke bare skal sidde og tro på en lærer.

Det giver rigtig god mening, at netop HTX-eleverne var med som naturfagsguider, siger Mads Munkholm Teglskov, uddannelsesleder på HTX, ZBC Slagelse.

• Når vores elever skal forklare fart, acceleration og kræfter til yngre elever, bliver de nødt til at forstå stoffet grundigt og sætte deres egen faglighed i spil. Det er netop den måde, vi gerne vil arbejde på HTX. Teorien skal bruges på konkrete problemstillinger og kunne formidles til andre.

Det er altså en gevinst for både elever og undervisere, siger Nicklas Grønbech Larsen Frederiksen, der er projektleder på ZBC i Slagelse.

• Hele formålet er at se, om vi kan skabe en eller anden form for begejstring for naturvidenskab ved at lade eleverne mærke det på egen krop. Det er noget andet end en formel, man sidder med i et klasselokale.

Ud over det naturfaglige er STEM-dagen også en anderledes skoledag i omgivelser, som børnene normalt forbinder med sjov og underholdning, fortæller projektlederen.

• Man mærker tydeligt, at det ikke er en helt almindelig skoledag. Rammerne er løsere, børnene render rundt og hygger sig, de spiser pizza og candyfloss - og samtidig får de en masse faglighed med hjem.