Fortroligt dokument lækket – modsiger skattechef i sag om millionkrav mod uskyldige - TV 2

Et fortroligt dokument modsiger på centrale punkter den forklaring, som Skattestyrelsens underdirektør, Søren Have Enevoldsen, gav offentligheden i Operation X-programmet 'Flået af Skat' Foto: / Operation X

Skattestyrelsen havde handlet, som den skulle.

Så klar var konklusionen fra Skattestyrelsens underdirektør, Søren Have Enevoldsen, da TV 2 i Operation X-dokumentaren 'Flået af Skat' i juni afslørede, at uskyldige borgere i årevis var blevet mødt med fejlagtige millionkrav.

På trods af at politiet allerede fra 2023 havde gjort Skattestyrelsen opmærksom på, at de mente, at borgerne var uskyldige ofre for identitetstyveri, genoptog styrelsen først sagerne i dette forår.

• Vi har været nødt til at afvente Københavns Politis afslutning i de her sager, og i og med vi så har fået den afslutning, så er vi gået i gang med at revurdere dem – fuldstændig som vi skal, sagde underdirektør Søren Have Enevoldsen dengang til TV 2.

Men den fortrolige redegørelse, som Skattestyrelsen i kølvandet på Operation X-programmet sendte til skatteminister Jakob Engel-Schmidt (M) om sagen, modsiger på centrale punkter den forklaring, som Skattestyrelsen gav offentligheden.

• Det er naturligvis stærkt bekymrende, at der sidder en underdirektør i Skattestyrelsen, som giver udtryk for noget, der simpelthen ikke er rigtigt, siger Frederik Waage, der er professor i forvaltningsret ved Syddansk Universitet, til TV 2.

TV 2 er kommet i besiddelse af redegørelsen, som Skatteministeriet ellers har afvist TV 2 at få indsigt i.

Her vurderer Skattestyrelsen selv, at den allerede i 2023 – og igen senere i 2024 og 2025 – burde have gjort mere for at få sagerne om muligt identitetstyveri undersøgt.

Er du berørt af den her sag, eller har du tips om den eller andre sager, så skriv til x@tv2.dk

Og modsat den forklaring, underdirektøren gav til TV 2, behøvede Skattestyrelsen ifølge redegørelsen ikke nødvendigvis afvente politiets afslutning af efterforskningen for at gribe ind.

• Det afgørende er, om karakteren af oplysningerne indikerer, at der er grund til at reagere, står der i redegørelsen.

Netop det, at flere borgere afviste at stå bag pengeoverførslerne og pegede på identitetstyveri, kunne ifølge redegørelsen være en indikation på, at Skattestyrelsen havde "pligt til at undersøge forholdet nærmere".

Det giver alligevel ridser i troværdigheden, at man tidligere så stædigt har afvist alle bekymringer

Samtidig var der også allerede i 2023 to borgere i komplekset, som fik skatteankenævnets ord for, at de ikke stod bag de pengeoverførsler, som Skattestyrelsen ellers havde afgjort, at de skulle betale skat af.

Ifølge redegørelsen burde det have fået Skattestyrelsen til at undersøge, om afgørelserne også kunne få betydning for andre igangværende eller afsluttede sager, hvor borgeren havde sagt, at de var udsat for identitetstyveri.

• Det må anses for at være en fejl, at det ikke skete, står der i dokumentet.

Frederik Waage betegner underdirektørens tidligere forklaring som "misvisende" og mener, at udmeldingen om Skattestyrelsens ansvar i sagen fremstår "vildledende".

• Om det skyldes en bevidst handling, eller at man ikke ønsker at håndtere den her sag, eller man ikke har klædt underdirektøren ordentligt på, kan jeg jo ikke sige noget om. Men det er en meget beklagelig håndtering fra Skattestyrelsens side i første omgang over for TV 2, siger han.

Han understreger samtidig, at Skattestyrelsen som myndighed er underlagt en almindelig sandhedspligt, og at det er "helt åbenbart", at det er i strid med forvaltningsretten, hvis en myndighed ikke reagerer på oplysninger fra politiet.

Også Michael Gøtze, professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet, hæfter sig ved Skattestyrelsens tidligere udmeldinger og konklusionerne i redegørelsen.

• Det er altid nemmere at vurdere noget på bagkant, men det giver alligevel ridser i troværdigheden, at man tidligere så stædigt har afvist alle bekymringer, siger han og slår fast, at Skattestyrelsen nu står "noget vingeskudt tilbage".

Februar 2023: 10. februar holdt Københavns Politi møde med Skattestyrelsen om hvidvasksagen. Her fortalte politiet, at det var ejeren af et vekselkontor og ikke kunderne, som politiet ville holde ansvarlig for de manglende skatteindbetalinger.

Marts 2023: 14. marts påpegede en advokat for en række klienter omfattende fejl i dokumentationen bag styrelsens millionkrav. Det skete i en mail Skattestyrelsens retssikkerhedschef.

April 2023: 25. april udsatte Skatteankestyrelsen behandlingen af en borgers sag, fordi politiet oplyste, at den anså klageren som forurettet. Skattestyrelsen havde tidligere truffet afgørelse i samme sag.

August 2023: 15. august nedsatte Skatteankenævnet en borgers indkomst med flere hundrede tusinde kroner, fordi Skattestyrelsen ikke havde sandsynliggjort, at borgeren havde overført penge til udlandet. Også her oplyste politiet, at borgeren havde været udsat for identitetstyveri.

December 2025: 22. december skriver politiet i et brev til Skattestyrelsen om en konkret borger, at de efterforsker tyveri af borgerens identitet og ikke vurderer, at han står bag millionoverførsler til udlandet.

Februar 2026: 19. februar tabte Skatteministeriet en sag i Retten på Frederiksberg. Borgeren havde ikke klaget over Skattestyrelsens afgørelse inden for fristen, men alligevel pålagde byretten Skatteankestyrelsen at behandle sagen. Retten lagde blandt andet vægt på, at borgeren ifølge politiet var forurettet og ikke stod bag pengeoverførslerne til udlandet.

For nogle af borgerne fik skattekravene store konsekvenser.

Simon Mhreteab Gebreselasie blev eksempelvis mødt med et skattekrav på 5,6 millioner kroner for pengeoverførsler, han ikke stod bag. I perioder blev hans trækprocent hævet til 81 procent, og han var nødt til at have to jobs.

Da Operation X spurgte Søren Have Enevoldsen, hvorfor styrelsen ikke havde stoppet opkrævningerne trods de mange advarsler, forklarede underdirektøren sig med, at borgerne ikke havde klaget inden for fristen.

Det står meget slemt til i forhold til retssikkerheden på det her område. Og det er noget, man skal reagere på

Og derfor var der ifølge loven ikke mulighed for at omgøre sagerne – heller ikke selvom Skattestyrelsen fik besked om, at der var sket fejl.

• I de her tilfælde, desværre, jamen så er løbet kørt, svarede underdirektøren.

Men i redegørelsen skriver Skattestyrelsen selv, at loven faktisk giver styrelsen mulighed for at få stoppet opkrævningerne hos Gældsstyrelsen, "hvis der er begrundet formodning" om, at et krav ikke er opgjort korrekt.

• Hvis Skattestyrelsen på et tidligere tidspunkt havde søgt sagskomplekset yderligere oplyst og havde forholdt sig mere konkret til indsigelserne om identitetstyveri, kan det ikke udelukkes, at det ville have givet Skattestyrelsen anledning til at kontakte Gældsstyrelsen i forhold til en afklaring af, om inddrivelsen kunne stoppes, står der.

Da Skattestyrelsen i slutningen af juni sendte redegørelsen til skatteministeren, erkendte styrelsens direktør, Thomas Hjortenberg, offentligt, at der var begået fejl i sagsbehandlingen.

Men frem til nu har Skattestyrelsen ikke selv fortalt om, hvad fejlene bestod i.

Frederik Waage mener, at redegørelsen samlet set viser et alvorligt problem med Skattestyrelsens håndtering af borgernes retssikkerhed.

• Det står meget slemt til i forhold til retssikkerheden på det her område. Og det er noget, man skal reagere på, siger han.

Michael Gøtze peger på, at konsekvenserne ikke alene handler om jura, men også om tilliden til Skattestyrelsen.

• Nu er der dømt oprydning både i forhold til jura og til troværdighed. Det sværeste er nok det sidste, slår han fast.

Efter at Skattestyrelsen sendte redegørelsen til skatteminister Jakob Engel-Schmidt i slutningen af juni, stillede ministeren en række opfølgende spørgsmål og bad styrelsen lave en opdateret redegørelse om sagen.

I en skriftlig kommentar til TV 2 skriver styrelsen, at de gerne kommenterer sagen, når den endelige redegørelse er offentliggjort. Styrelsen oplyser, at det sker senere mandag.

Skattestyrelsen mente, at Simon Mhreteab Gebreselasie havde sendt over otte millioner ud af landet.

I en periode blev hans trækprocent hævet til 81 procent, og han fik frataget sin opsparing på over 100.000 kroner.

Han har flere gange talt med politiet, som i et brev til Skattestyrelsen blandt andet har oplyst, at de efterforsker tyveri af hans identitet og ikke mener, at han selv har sendt pengene ud af landet.

17. april i år oplyste Skattestyrelsen, at de ville nulstille hans sag. Han har indtil videre fået tilbagebetalt 250.000 kroner.

Skattestyrelsen mente, at Shams Zain havde sendt tre millioner kroner ud af landet.

Shams Zain fik ikke klaget i tide, og selvom både han og politiet efterfølgende fortalte Skattestyrelsen, at de mente, at han havde været udsat for identitetstyveri, fortsatte styrelsen med at opkræve ekstra af hans løn.

Shams Zain har derfor i perioder været nødsaget til at arbejde i Ikea om dagen og på et hotel om aftenen for at kunne forsørge sin hustru og deres tre børn.

17. april i år oplyste Skattestyrelsen, at de ville nulstille hans sag.

Skattestyrelsen mente, at Efrem Tekleab havde sendt over 600.000 kroner til udlandet.

Han kontaktede politiet, men fik ikke klaget i tide til Skattestyrelsen.

Derfor fastholdt styrelsen kravet.

I 2024 klagede Efrem Tekleab til Skatteankestyrelsen og anlagde derefter en sag mod Skatteministeriet ved domstolen.

Skattestyrelsen blev efterfølgende pålagt at genoptage Efrem Tekleabs sag. I dommen, som TV 2 har set, blev der lagt stor vægt på, at politiet anså ham som forurettet i sagen.

Skattestyrelsen har indstillet hans sag, men ikke truffet en endelig afgørelse.

Skattestyrelsen mente, at Tsegay Daniel Sium havde sendt cirka 7,4 millioner kroner til udlandet.

Han benægtede det store millionbeløb, politianmeldte det for identitetstyveri og fik sat en advokat på sagen.

I 2023 blev hans skattesag sat i bero, efter at hans advokat havde klaget til Skatteankestyrelsen.

Skatteankestyrelsen lagde i behandlingen af sagen vægt på, at politiet havde påbegyndt en efterforskning af sagen og mente, at Tsegay Daniel Siums navn var blevet misbrugt.

I dag verserer sagen stadigvæk ved Skatteankestyrelsen, men Skattestyrelsen har indstillet til, at sagen nulstilles.

Skattestyrelsen mente, at Teklit Ghebrehiwet Kidane havde sendt fire millioner kroner til udlandet. Han fik ikke klaget i tide, men politianmeldte det for identitetstyveri.

En dommer gav Gældsstyrelsen lov til at fratage ham hans opsparing på over 100.000 kroner, og der blev taget udlæg i hans bil.

Han fik sat sin sag i bero i starten af året. Og nu har Skattestyrelsen meddelt ham, at de vil nulstille den.

Skattestyrelsen mente, at borgeren havde sendt 8,8 millioner kroner til udlandet.

TV 2 kender ikke borgerens sagsforløb, men i dokumenter, TV 2 har fået indsigt i, fremgår det, at borgerens sag blev nulstillet 15. april i år.

Skattestyrelsen mente, at borgeren havde sendt 5,5 millioner kroner til udlandet.

Efter at have klaget til Skatteankenævnet blev sagen først sat i bero og senere lukket.

Skatteankenævnet afviste blandt andet Skattestyrelsens dokumentation, fordi den indeholdt forkerte telefonnumre. Samtidig var numrene registreret på andre personer i samme sagskompleks.

Skattestyrelsen mente, at borgeren havde sendt cirka 1,2 millioner kroner til udlandet.

Borgeren modsatte sig det og gjorde via en advokat Skattestyrelsen opmærksom på, at der var fejl i deres dokumentation.

Alligevel fastholdt Skattestyrelsen kravet.

Borgeren klagede til Skatteankestyrelsen, hvorefter sagen – ifølge TV 2s seneste oplysninger – blev sat i bero.

Skattestyrelsen mente, at borgeren havde sendt 1,1 millioner kroner til udlandet.

Sagen endte i retten, hvor det kom frem, at borgerens tidligere samlever havde misbrugt vedkommendes navn og sendt penge til udlandet via et vekselkontor.

Samtidig afviste Københavns Byret Skattestyrelsens dokumentation, da den var behæftet med fejl. Det fremgår af dombogen i sagen.

Derfor blev sagen lukket i 2022, og borgeren fik slettet sin skattesag.