Edderkoppeforsker: Vi skal på fornavn med edderkopperne | Bornholm | DR

Der lever omkring 600 edderkoppearter i Danmark, men kun én ud af tre arter har et dansk navn.

Og det er ærgerligt, for det gør edderkopperne unødigt fremmede for os, mener en af Danmarks førende edderkoppeforskere Frederik Leck Fischer, der er tilknyttet Statens Naturhistoriske Museum.

Sammen med partnerskabet "Vores Vilde Natur" sætter Frederik Leck Fischer i denne uge fokus på danske edderkopper, så vi alle sammen kan lære de ottebenede lidt bedre at kende.

• Når dyr ikke har et navn, så distancerer det de fleste mennesker fra dem. Det er svært at gå ind og læse om en edderkop, hvis man ikke har et navn, man kan slå op. Og lad os være ærlige, de videnskabelige navne er ikke for lægfolk, siger Frederik Leck Fischer.

Derfor mener han, at dem, der ved noget om dyrene, har en formidlingsmæssig pligt til at gøre den viden tilgængelig for almindelige mennesker.

Et eksempel på en edderkoppeart, der endnu ikke har et dansk navn, er Heliophanus auratus. En lille sort edderkop med grønglinsende bagkrop, som kun findes på Bornholm, og som Frederik Leck Fischer netop har været på øen for at registrere og fotografere.

Han foreslår, at arten fremover skal bære navnet "Klippesortspringer".

• Det er den eneste af de fire danske sortspringere, som lever på klipper og derfor kun på Bornholm. Klippesortspringer rammer spot on, fordi det beskriver edderkoppen og samtidig ekskluderer alle andre sortspringere, fordi de ikke findes det samme sted, siger Frederik Leck Fischer.

Han sidder i et videnskabeligt udvalg, som er i gang med at give dansklevende dyrearter danske navne, og det har blandt andet betydet, at omkring 30 edderkoppearter har fået danske navne indenfor de seneste måneder.

Det gælder for eksempel Lyngløbeedderkop (Rhysodromus histrio), Steppe-rudeedderkop (Thanatus arenarius), som i øvrigt kun findes på Raghammer på Bornholm og Sivbøjersækspinder (Clubiona stagnatilis).

• En del af opgaven med at give edderkopperne danske navne er at se på, hvordan de ser ud, og hvor de lever, så det er tydeligt, hvor de adskiller sig fra deres nærmeste slægtninge, så navnet også kan bruges som en slags huskeregel, siger Frederik Leck Fischer.