Join Happenings

Sign up to save events, get deals, and connect with your community.

August 28, 2026Lifestyle

Unge kvinder viser deres måltider – det er okay at spise, lyder opråb - TV 2

4 min readNo likesNo comments

Unge kvinder viser deres måltider – det er okay at spise, lyder opråb - TV 2

Rose Marie Rasmussen og Tifany Viktoria er to af kvinderne, der jævnligt deler videoer af, hvad de spiser på en dag. Foto: Tiktok

En portion græsk yoghurt til morgenmad, slik i løbet af dagen og pasta om aftenen.

Det er alle eksempler på måltider, som unge kvinder er begyndt at dele på det sociale medie Tiktok.

Der burde jo ikke være behov for at vise, at det er okay at spise

I stedet for et overdrevet fokus på at spise sundt, kaloriefattigt og restriktivt er budskabet fra flere kvinder, at det er okay at spise mad.

Det sker i såkaldte ”hvad jeg spiser på en dag”-videoer.

  • Jeg er en pige, der kan spise forholdsvis meget mad, og jeg har lyst til at vise, at det altså også kan være helt normalt, siger Rose Marie Rasmussen i en video , som hun for nylig har delt på Tiktok.

Flere tilslutter sig hendes budskab, og videoerne er blevet til en ny bølge af madindhold på sociale medier, påpeger trendforskere.

Unge danske influencere deler videoer af alt fra morgenmad, frokost og aftensmad til en række mellemmåltider i løbet af en dag.

  • At spise for lidt er blevet så normaliseret, at flere nu tror, at dét at spise, nok er at spise for meget, lyder det fra Tifany Viktoria i en Tiktok-video .

Hun uddyber over for TV 2, at hun ønsker at gøre op med "de opstillede billeder af mad og krop", som hun også selv eksponeres for i sit feed.

I flere videoer viser Tifany Viktoria, hvad hun spiser i løbet af en dag. Foto: tifanyviktoria / Tiktok

Begge influencere beskriver en tendens på sociale medier, hvor det ifølge dem er blevet mere normalt at spise meget lidt mad.

  • Det synes jeg, er lidt bekymrende. Derfor har jeg lyst til at være med til at nuancere billedet, siger Rose Marie Rasmussen til TV 2.

Rose Marie Rasmussen har ifølge hende selv fået en del kommentarer på sine madvideoer om, at hun spiser meget mad.

  • Min måde at spise på siger ikke noget om, hvordan andre personer skal spise. Jeg prøver altså på ingen måde at inspirere andre til at spise, præcis som jeg gør, siger influenceren.

Her ses et eksempel fra madvideoerne, som Rose Marie Rasmussen deler på sine sociale medier. Foto: roserasmussen_ / Tiktok

Hun ønsker i stedet at vise, at der ikke findes én rigtig måde at spise på, og at hun selv har fået et forholdsvis afslappet forhold til mad.

Og det kan virke paradoksalt, at man er nødt til at normalisere noget så basalt som at spise mad, uddyber Nathalie Larsen, der er kreativ direktør i Lead Agency og ekspert i sociale medier.

Madvideoer har fyldt på de sociale medier i en længere årrække.

Det fortæller både Nathalie Larsen og de to trendforskere Louise Byg Kongsholm og Julia Lahme.

  • I en lang årrække har vi set mad som en forhindring i forhold til at se ud, som man gerne vil, konstaterer Julia Lahme.

På sociale medier har der i en årrække floreret meget poleret indhold med eksempelvis stylede avocadomadder. Dernæst kom en bølge af videoer med et helsefokus, hvor man optimerer og måler sin mad.

Nu ser vi ifølge trendforskerne, at ”det helt almindelige” bliver dyrket.

Er det i virkeligheden ikke lidt absurd, at vi har brug for at få videoer med den slags indhold?

  • Jo, det kan man sige. Men vi står også et sted, hvor det nok er ret sundt for mange – særligt unge kvinder – at blive mindet om, at de sociale medier er en iscenesat udgave af virkeligheden, siger Nathalie Larsen.

Foto: Ida Marie Odgaard / Ritzau Scanpix

Kropspositivisme fyldte en del i 2010’erne.

Derefter kom der et udbredt fokus på tynde kroppe – særligt for et par år siden med introduktionen af vægttabsmedicin.

I 2025 blokerede Tiktok søgninger på ’Skinnytok’, der netop dyrkede det skønne tyndhedsideal. Videoerne eksisterer stadig på sociale medier, og det er altså den slags indhold, som den nye madtrend er et modsvar på.

  • Videoerne her er ikke et opgør med sundhed. De er et opgør med, at sundhed er blevet en optræden, siger trendforsker Louise Byg Kongsholm.

Børn og unge bliver præsenteret for snævre kropsidealer på sociale medier – med indhold om alt fra inspiration til træning, sund mad og makeup.

Det er med til at påvirke unges trivsel, konkluderer Børns Vilkår i en analyse fra juni 2026.

Der er meget ekstremt indhold på sociale medier

For nylig har der været et stort internationalt fokus på verdensstjernen Ariana Grandes krop, efter at både fans og eksperter har udtrykt bekymring omkring hendes tynde kropsvægt, og hvilket signal det sender.

Det er ifølge trendforskerne et meget godt billede på tyndhedsidealiseringen, som madvideoerne er en modvægt til.

Men bliver det ikke også en lidt ”gratis omgang” for de her influencere at dele indholdet? Det er vel svært at være uenig i, at et balanceret forhold til mad er godt?

  • Jo, men det er også en vigtig debat at tage op. Der er meget ekstremt indhold på sociale medier, og derfor kan det være rart for mange at se ”noget normalt” i deres feed, siger Nathalie Larsen

Rose Marie Rasmussen kan også godt sætte sig ind i, at ”det kan virke skørt”, at den slags indhold er nødvendigt.

  • Der burde jo ikke være behov for at vise, at det er okay at spise, når man er sulten. Men jeg synes, der er brug for et opgør med idealet om at spise for lidt, siger hun.
tifany-viktoriamarie-rasmussen

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy