Join Happenings

Sign up to save events, get deals, and connect with your community.

July 14, 2026Opinion

PET hjælper Mette Frederiksen af med besværlig revolver-gave fra Erdogan | Politik | DR

2 min readNo likesNo comments

PET hjælper Mette Frederiksen af med besværlig revolver-gave fra Erdogan | Politik | DR

En række statsledere stod med noget af en hovedpine, da de fik en gave af Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, i forbindelse med Nato-topmødet i Ankara i sidste uge.

Gaven var en klassisk seksløber i en gaveæske med seks patroner. På revolverløbet var navnet på statslederen indgraveret. Det viser et billede, som Litauens præsident, Gitanas Nausėda, har offentliggjort af sin gave.

Men hvordan håndterer en statsleder pludselig at stå med et skarpt våben, som bærer ens navn?

Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, har fortalt, at der i gaveposen også lå en seddel, der gav en undtagelse fra den tyrkiske eksportkontrol.

Starmer tog dog ikke revolveren med hjem, da det ville være ulovligt at importere den til Storbritannien. Derfor skulle den først deaktiveres, så den ikke længere kan bruges til at skyde med.

Statsministeriet bekræftede i sidste uge, at Mette Frederiksen også fik gaveposen med en revolver i.

  • Gaven er modtaget i overensstemmelse med almindelig international kutyme, lød det fra Statsministeriet.

DR har efterfølgende forsøgt at finde ud af, hvad der er sket med den revolver, som Mette Frederiksen fik.

Statsministeriet henviste til Justitsministeriet. Herfra blev der henvist videre til Politiets Efterretningstjeneste.

Og her viser det sig, at Mette Frederiksens livvagter hjalp hende af med den besværlige gave.

"Pistolen har hele tiden været i PET’s Livvagtsstyrkes varetægt og er blevet transporteret til Danmark af PET. Den er fortsat i PET’s besiddelse", skriver PET i en mail til DR Nyheder.

DR har spurgt ind til, hvad det kræver af tilladelser for at tage en revolver med til Danmark og opbevare den her.

"For så vidt angår våbentilladelse kan det generelt oplyses, at opbevaring af funktionsdygtige skydevåben som udgangspunkt kræver en gyldig våbentilladelse efter våbenlovgivningen.", skriver PET.

Efterretningstjenesten har ikke svaret på opfølgende spørgsmål og har heller ikke forholdt sig til, hvad planerne med revolveren er nu.

Erdogan har ikke selv sagt noget om baggrunden for gaven. Ifølge tyrkiske medier er revolveren produceret af det statslige våbenfirma, MKE, og den skulle sætte fokus på en tyrkisk forsvarsindustri i rivende udvikling.

Flere statsledere, blandt andre Tysklands kansler, Friedrich Merz, lod gaven blive på deres ambassader i Tyrkiet med henblik på at få den deaktiveret.

EU's kommissionsformand, Ursula von der Leyen, vil overdrage sin gave til et militært museum.

Det Hvide Hus har ikke besvaret mediehenvendelser om, hvordan USA's præsident, Donald Trump, forholder sig til revolveren.

Ifølge det internationale medie Middle East Eye fik Donald Trump en helt særlig version af gaven. Hans revolver havde nemlig et greb, der var forgyldt.

Trump og Erdogan er kendt for at have et tæt forhold. Under Nato-topmødet havde Trump også kun pæne ord at sige om den tyrkiske præsident.

  • Han har været min ven længe, han er en stærk mand, en god mand, sagde Trump.
politikkriminalitetkonfliktmette-frederiksen

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy