Join Happenings

Sign up to save events, get deals, and connect with your community.

Danmarkshistorie: Ikonisk S-tog bliver udstillet i Odense
August 28, 2026Culture

Danmarkshistorie: Ikonisk S-tog bliver udstillet i Odense

2 min readNo likesNo comments

Danmarkshistorie: Ikonisk S-tog bliver udstillet i Odense

Alle danskere kender de røde S-tog, der forbinder Københavns forstæder og centrum.

Det S-tog mange husker er 2. generation, som kørte fra 1967 helt frem til 2007. Takket være en bevilling fra Thomas B. Thriges Fond og donationer fra over 100 af museets venner og gæster er det nu muligt at istandsætte det enestående stykke dansk kulturarv.

Og derfor flytter et S-tog fra 1967 snart ind på Danmarks Jernbanemuseum.

S-toget får en central plads i den store nye udstilling, som Danmarks Jernbanemuseum er ved at forberede. Det bliver en aktiv udstillingsgenstand, hvor gæsterne får lov at træde ind i og opleve en S-togs-tur, som den var dengang.

Det bliver muligt at fornemme mylderet med 8- og 16-toget, men også at opleve roen midt på dagen og ud på de små timer.

Den nye udstilling forventes at åbne ved udgangen af 2027. Det bliver hovedudstillingen på museet, hvor jernbanens betydning for samfund, mennesker og teknologi formidles gennem en række temaer. Hovedgrebet er at gøre lokomotiver og vogne levende med de mennesker, der har rejst med tog eller haft jernbanen som en del af dagligdagen.

S-toget er en væsentlig del af den danske jernbanehistorie.

De første strækninger åbnede i 1934, og siden er mange flere kommet til. For rigtig mange københavnere giver S-toget en hurtig og nem forbindelse til arbejde, skole, fritidsaktiviteter, fester og meget andet. S-toget er også en grøn historie med offentlig transport, der virker og binder mennesker sammen.

S-togene var fra begyndelsen elektriske og gjorde luften i storbyen lidt renere. Med grøn strøm i ledningerne er S-toget en meget klimavenlig transportform.

Den nye generation af S-tog leveret fra 1967 var 2.generation af S-tog, og de markerede et stort teknisk og komfortmæssigt løft for S-banen og muliggjorde dens udbygning i 1960’erne og 70’erne.

De nye tog havde lettere og mere moderne elektriske komponenter, automatisk åbnende døre og en indretning med bedre plads, hvilket gav en forbedret rejseoplevelse. Mellem 1967 og 1978 leverede A/S Scandia og Frichs Fabrikker 556 motor-, styre- og mellemvogne med elektrisk udstyr fra bl.a. Thrige-Titan. De pålidelige elmotorer gav en effektiv drift med hurtig acceleration og op til 100 km/t.

  1. generations S-togenes fleksible opbygning med to- og firevognstog udvidede kapaciteten og erstattede ældre materiel. Togene understøttede S-banens rolle som rygrad i hovedstadens voksende forstæder, bandt by og opland tættere sammen og blev et symbol på Københavns puls gennem fire årtier.
city-cultureodensekoebenhavnhovedstadenkulturikonisk-s-togdanmarkshistorie-ikonisk-s-togdanmarks-jernbanemuseum

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy