Join Happenings

Sign up to save events, get deals, and connect with your community.

Redningsarbejdet fortsætter i Japan, hvor mindst 13 har mistet livet efter et kraftigt jordskælv i går ramte landet | Udland | DR
July 29, 2026News

Redningsarbejdet fortsætter i Japan, hvor mindst 13 har mistet livet efter et kraftigt jordskælv i går ramte landet | Udland | DR

1 min readNo likesNo comments

Redningsarbejdet fortsætter i Japan, hvor mindst 13 har mistet livet efter et kraftigt jordskælv i går ramte landet | Udland | DR

Mindst 13 personer er omkommet efter et jordskælv med en styrke på 6.8 i går ramte den sydlige del af Japan.

Det oplyser landets premierminister, Sanae Takaichi, ifølge BBC .

Hun sagde ifølge mediet samtidig, at der stadig er mange mennesker, der venter på at blive reddet.

  • Det er en kamp mod tiden, lød det.

Flere af de bekræftede dødsfald kommer efter et indkøbscenter delvist styrtede sammen i en eksplosion efter jordskælvet. Ved indkøbscenteret er der fortsat et større redningsarbejde i gang, fordi flere frygtes fortsat at være fanget indenfor, skriver det japanske public-service medie NHK.

Også i Yatsushiro er et større redningsarbejde i gang. Her er flere personer ifølge NHK meldt savnet på en papirfabrik i byen.

Der er desuden meldinger om flere sårede i landet, mens også bygninger og anden infrastruktur er blevet påvirket.

Samtidig oplyser brand- og katastrofeberedskabsstyrelsen i landet, at mere end 260.000 mennesker er blevet opfordret til at evakuere. De fleste befinder sig i præfekturet Kumamoto, hvor jordskælvet ramte, skriver AP.

Det berørte område ligger omkring 900 kilometer sydvest for landets hovedstad, Tokyo.

Jordskælvet, der i går ramte landet, var et kraftigt et af slagsen. Først blev det målt til en styrke på 7.1, men senere blev det altså justeret til 6.8.

Det er dog langt fra et ukendt naturfænomen i landet, der er et af de steder i verden, der er mest udsatte, når det kommer til jordskælv. Det skyldes, at Japan er placeret et sted, hvor flere tektoniske plader mødes.

Og ifølge nyhedsbureauet Reuters, så sker omkring 20 procent af verdens jordskælv med en styrke på 6 eller derover i og omkring Japan. Derudover oplever landet hvert år op mod 2.000 skælv, der kan mærkes af mennesker, lyder det.

Flere store jordskælv har også ramt Japan i løbet af de seneste 15 år.

Mange husker sikkert det meget kraftige jordskælv i 2011, som med en styrke på 9,0 ramte det nordøstlige Japan og kostede næsten 20.000 mennesker livet og forårsagede store skader på atomkraftværket i Fukushima, hvilket førte til verdens værste atomkatastrofe siden Tjernobyl.

Min kollega Simone Nielsen spurgte i går en ekspert, hvorfor Japan igen er blevet ramt af jordskælv. Du kan høre forklaringen i videoen herunder. Den er desværre uden undertekster.

sundhedsportpolitik

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy