Join Happenings

Sign up to save events, get deals, and connect with your community.

Bådvrag hober sig op i danske havne: Ejerne er som sunket i vandet | Indland | DR
August 29, 2026News

Bådvrag hober sig op i danske havne: Ejerne er som sunket i vandet | Indland | DR

2 min readNo likesNo comments

Bådvrag hober sig op i danske havne: Ejerne er som sunket i vandet | Indland | DR

Forladte både står både på land og vand rundt omkring i landets havne, og der bliver flere af dem. Alene sidste år dukkede 900 forladte både op i havnene - og i løbet af fem år er der i alt dukket cirka 2.000 forladte både op, viser en spørgeskema-undersøgelse, som lystbådehavnene har svaret på.

Sådan lyder det fra Foreningen af Danske Lystbådehavne, FLID. Derfor ønsker foreningen et landsdækkende register over lystbåde i Danmark.

Et register har de hos vores naboland Sverige, og det gør det langt nemmere at få kontakt med nogle af de mennesker, der efterlader usælgelige lystbåde, siger foreningens formand, Bent Ole Jonsen.

  • Folk efterlader nogle gange både som skrot i en havn - eller deres forladte båd ligger for anker, siger han.

Kenneth Borum Kjærgaard er havnefoged i Lemvig og med i bestyrelsen for FLID, og han holder justits med sine egne bådpladser.

Men han har også oplevet, at der er for mange både i omløb i havnene.

  • Det er ved at udvikle sig til at være et problem. I forbindelse med corona-krisen fik vi et opsving af både, og nu har folk så en tilbøjelighed til at glemme at kigge til dem, siger Kenneth Borum Kjærgaard.

Blandt sejlerne i de danske havne dukker udfordringerne med efterladte både også op.

Hvis man selv holder sin båd godt, er det ikke noget kønt syn at sejle ind i en lystbådehavn med flere vrag - eller måske endda sunkne både på bunden af havnen.

Det siger Eva Thomsen fra Jegindø. Hun er formand for den lokale sejlerforening, og hun vil også gerne have et centralt register for lystbåde:

I mange af de større lystbådehavne fortæller havnefogederne, at de holder hård justits med spøgelsesbåde for at få dem ud af havnen hurtigst muligt. En række regler skal overholdes, inden en båd kan skaffes af vejen: Bådene skal fremlyses offentligt, og ejerne skal om muligt kontaktes. Hjælper det ikke, kan bådene sælges på auktion med priser helt ned til en krone per båd.

Lige nu ligger Skive Lystbådehavn inde med to spøgelsesbåde. Der var fem-seks spøgelsesbåde for kort tid siden.

Formanden for Skive Søsports Havn, Jan Stilling, vil gerne af med de to sidste også. De er næppe sødygtige, og ejerne skylder for leje af bådpladsen, fortæller han.

Og så tager de efterladte både pladser op for andre lystbåde, som generelt bliver større og større.

  • De ligger på nogle mindre pladser. Vi skal bruge flere af de større og bredere pladser til de større både. Hvis man nu kunne fjerne en pæl i midten - så man havde to pladser, man kunne slå sammen - så havde man én plads til en stor, siger Jan Stilling.

Erhvervsminister Martin Lidegaard (RV) er den, som et register ville høre under.

Han ser positivt på muligheden, oplyser han i et skriftligt svar.

  • Jeg forstår godt, at forladte både er en gene i nogle havne og andre steder – for miljøet, for økonomien og for øjet. Jeg vil derfor bede Søfartsstyrelsen om at se på sagen.

  • Jeg er selvfølgelig altid lydhør over for bekymringer, og generelt er det helt afgørende, at vi formår at løse problemer klogt, uden at pålægge mere papirarbejde end højest nødvendigt. Målet er mindre besvær i havnene og mere tid på vandet – og at regningen lander de rigtige steder, siger Martin Lidegaard.

skive

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy