Join Happenings

Sign up to save events, get deals, and connect with your community.

Vestjyder fejrede Ukraines uafhængighedsdag | Indland | DR
August 24, 2026News

Vestjyder fejrede Ukraines uafhængighedsdag | Indland | DR

1 min readNo likesNo comments

Vestjyder fejrede Ukraines uafhængighedsdag | Indland | DR

Der var nærmest "Roskilde-stemning", da det ukrainske band Skryabin gik på scenen i Lystanlægget i Holstebro.

Det var kulminationen på en festdag i krigens skygge.

Omkring 500 tilskuere var mødt op med flag til fællessang, folkedans og fejring af Ukraines nationaldag. Heraf mange ukrainere.

  • Det betyder rigtig meget for mig. Vi synger vores sange og danser vores danse. Jeg bliver faktisk lidt rørt, sagde Tina Shurma fra Ukraine, som nu selv har boet fire år i Danmark.

Mandag var det Ukraines uafhængighedsdag. Det blev markeret flere steder i landet - blandt andet med folkefesten i Holstebro, som sluttede med et rockbrag.

Festen blev arrangeret af "Ukraine Rocks" i samarbejde med Ukraine Centret og Kulturperlen i Holstebro.

  • Vi skal støtte ukrainerne og vise, at danskere og ukrainere er gode venner. Og så er det jo en måde at vise noget fantastisk ukrainsk musik frem, siger Thomas Poulsen fra Ukraine Rocks.

At det er lykkedes at få Skryabin på scenen i Holstebro, synes han er et hit.

Bandet har været med siden slut-80'erne og har ifølge arrangøren tusindvis af koncerter og millioner af afspilninger på diverse streamingtjenester bag sig.

  • Det er et kæmpe, kæmpe navn. De er lige så store som Gasolin' eller Shu-bi-dua har været herhjemme, siger Thomas Poulsen.

Men det var ikke alle, som var mødt op på grund af det ukrainske topnavn.

  • Det er for at vise solidaritet. Vi støtter, så godt vi kan, med ting og sager og penge, sagde Bo Paarup-Laursen.

Han støtter krudt og kugler, fordi Ukraine i den grad har brug for våben. Og det har den pensionerede fra Flyvevåbnet ingen problemer med.

  • Alt det vi gør af "gode gerninger" - det er jo til gavn for os selv, mener Bo Paarup-Laursen.

Ukraine Rocks har siden 2022 stået bag op mod 50 støttekoncerter i både Danmark og Ukraine.

  • Jeg håber virkelig, at der bliver bygget bro mellem danskere og ukrainere med sådan en musikfestival, hvor vi deler glæde, håb og venskab - og så selvfølgelig den gode musik, siger Thomas Poulsen.
roskildeholstebrokonfliktmusik

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy