Grønlandshajer er mere almindelige i farvand ved Nordjylland end først antaget | TV2 Nord - Nyheder og TV fra Nordjylland

Vendsyssel får afklapsning af tophold

Nordjysk kommune i top: Her er forældrene mest tilfredse med børnenes dagtilbud

Den 28. december 2010 skyllede en grønlandshaj ind på land ved Ålbæk.

Den 2,8 meter lange og 140 kilo tunge haj var allerede død, da den skyllede op på stranden. Og det er ikke den eneste gang, at grønlandshajerne har besøgt farvandet ved Nordjylland. For på trods af det arktiske navn, er det altså en haj, der er mere i de danske farvande, end først antaget.

Ikke mindst i Skagerrak nord for Skagen, hvor et hold forskere fra Københavns Universitet, DTU Aqua og flere udenlandske universiteter har været på togt i sommer for at finde grønlandshajen, der overraskende nok ikke kun bruger Skagerrak som en vej til andre farvande.

• Man er altid lidt nervøs, når man tager afsted. Fanger man overhovedet nogen? Og et af formålene var netop at dokumentere, om der netop egentligt var en bestand, fortæller Peter Rask Møller, der er togtleder og lektor ved Statens Naturhistoriske Museum.

• Det viser sig jo, at der faktisk er ret mange deroppe - også i dansk farvand, siger Peter Rask Møller.

Grønlandshajen kan måle op mod 5,5 meter fra snude til halespids.

Grønlandshajen er kendetegnet ved, at den har små øjne, som ofte er inficeret af en 3-4 centimeter lang, frithængende og ormelignende parasit (et krebsdyr).

Grønlandshajen er udbredt inden- og udenskærs over hele Grønland, hvor den typisk fanges på dybder mellem 400 og 700 m. Den forekommer dog fra overfladen og ned til næsten 3 km dybde.

Grønlandshajen er antageligt udbredt i hele Nordatlantens dybhav og hele Arktis. Den er registreret fra den amerikanske og canadiske østkyst, Grønland, Island, England, de Kanariske Øer, Skagerrak, langs den norske kyst, Svalbard og videre ind i den russiske del af Arktis.

grønlandshajen vokser langsomt: En haj fanget i 1936 og genfanget i 1952 var vokset fra 262 cm til 270 cm – altså 8 cm på 16 år.

I 2011 viste et dansk studie, at den ældste grønlandshaj, et forskerhold er stødt på, er vurderet til at have levet mellem 272 og 512 år.

Grønlandshajen føder levende unger, men den føder næppe sine unger i grønlandsk farvand. Nyfødte, fritsvømmende unger på 40-50 cm kendes kun fra Den Midtatlantiske Ryg.

Spiser primært blæksprutter, fisk, sæler torsk, havkat, grønlandssæl, hellefisk og rokker.

Grønlandshajen er en bruskfisk, og den har derfor ingen hårde kropsdele, der normalt bruges til at aldersbestemme fisk.

Men en ting er sikkert; den vokser langsomt. I 1936 fangede et forskerhold en grønlandshaj, som blev genfanget i 1952. På de 16 år der gik mellem de to fangster, var hajen bare vokset fra 262 centimeter til 270 centimeter - altså kun otte centimeter.

• Det er en dybhavshaj, som er en af verdens største hajer - især en af verdens største kødædende hajer. Den bliver 5,5 meter og vejer langt over et ton. Og så er den jo også kendt for at blive utrolig gammel, fortæller Peter Rask Møller.

Og hvis man skal leve længe, er det også en fordel at vokse langsomt. I 2016 viste et studie, at den ældste grønlandshaj, forskerholdet stødte på, var vurderet til at have levet mellem 272 og 512 år.

Det vil altså sige, at den senest blev født et pænt stykke inden Den franske Revolution i 1789 og potentielt er blevet født ikke lang tid efter Columbus opdagede Amerika i 1492.

Udover at sætte GPS-sendere på grønlandshajer i Skagerrak, blev en del af dem også aflivet.

• Nu så vi jo, at den var relativt udbredt. Men grunden til, at nogle af dem blev aflivet, var fordi, de skulle indgå i nogle fysiologiske forsøg, siger togtlederen, inden han fortsætter:

• Men vi vil jo gerne derud igen. Det er ikke så undersøgt et område af Danmark, siger togtlederen.

Hvis man lagde alle de kilometer sammen, der blev tilbagelagt under Nordjylland Gør En Forskel, kunne man nå hele vejen rundt om jorden.

Ikke bare én gang. Men tre gange.

I alt blev der tilbagelagt omkring 122.000 kilometer i løbet af de ti døgn, hvor området omkring TV2 Nord i Aabybro dannede ramme om løb, koncerter, aktiviteter, indsamling - og et ganske usædvanligt fællesskab.

Mere end 5.000 løbere deltog, og registreringerne viser deltagere fra 123 forskellige byer over hele Danmark.

Og mens kilometerne voksede i Aabybro, voksede interessen langt uden for Nordjylland.

For det var ikke kun nordjyderne, der fulgte med.

Trafikken til livebloggen kom fra store dele af verden. Danmark fyldte naturligvis mest, men blandt de lande, der hver sendte mere end 100 besøg til livebloggen i løbet af de ti dage, finder man blandt andre USA, Australien, Tyrkiet, Cypern, Portugal, Italien, Frankrig, Storbritannien, Grønland, Island og en lang række andre europæiske lande.

Det er måske en af de mere overraskende efterregninger.

For mens Stine Rex løb sine omgange om søen i Aabybro, sad mennesker tusindvis af kilometer væk og fulgte med.

Også på TV2 Nords egne platforme satte de ti døgn tydelige spor.

• Nu har vi talt efter - og det fællesskab, vi alle sammen stod midt i, var faktisk endnu større, end det føltes, fortæller Anders Zacho, Redaktionschef ved TV2 Nord.

Livebloggen om Nordjylland gør en forskel endte med 1.238.328 sidevisninger og 852.760 besøg og blev dermed den mest læste artikel nogensinde på TV2 Nord.

I gennemsnit brugte besøgende omkring fem minutter i livebloggen per besøg.

Samtidig blev TV2 Nords Salto-signal afspillet digitalt omkring 500.000 gange.

I alt blev der set 29.105 timers indhold relateret til Nordjylland gør en forskel digitalt - svarende til mere end tre års uafbrudt tv-kiggeri.

Og det er endda uden seerne på TV 2 Play og TV2 Salto.

Nogle øjeblikke fandt også deres helt eget liv på sociale medier.

Et Facebook-opslag om Stine Rex og hendes personlige fysioterapeut nåede alene ud til mere end én million mennesker.

Andre øjeblikke blev set hundredtusindvis af gange - blandt andet da en citronmåne skabte problemer midt om natten, og da Stines Rex' såkaldte 'supervåben' hjalp hende gennem de mørke timer.

Samlet nåede TV2 Nord omkring 100.000 flere brugere end normalt på Facebook under Nordjylland Gør En Forskel.

Midt i alle tallene er der naturligvis én præstation, som er svær at komme udenom.

Efter ti døgn kunne Stine Rex lade sig hylde som verdensrekordholder efter at have tilbagelagt 1.303 kilometer.

Men hun var langt fra den eneste, der løb.

TV2 Nords medarbejdere havde deres egen interne udfordring og nåede tilsammen 1.771 kilometer på de ti dage. Og samlet blev der altså tilbagelagt omkring 122.000 kilometer omkring søen. Tre gange rundt om jorden.

Der kan tælles kilometer, sidevisninger, afspilninger, timer og lande.

Men det tal, der i sidste ende betyder mest, er resultatet af den indsamling, som hele arrangementet var bygget op omkring:

Så meget blev der samlet ind til udsatte børn og unge i Nordjylland gennem Gestus Nord.

Og måske er det netop dét, tallene fra de ti døgn viser.

• Når rigtig mange mennesker hver især giver lidt - en kilometer, en donation, en time som frivillig, et besøg eller bare deres opmærksomhed - kan det tilsammen blive til noget, der er svært at forestille sig på forhånd, siger Jette Nørsøller, Foreningsleder i Gestus Nord.

I dette tilfælde blev det til mere end 5.000 løbere, 122.000 kilometer, mennesker, der fulgte med fra hele verden - og mere end to millioner kroner til børn og unge i Nordjylland.

Ikke dårligt for ti dage ved en lille sø i Aabybro.