Kvindefrigørelse og remigration: En ny type DF’er har fundet vej til algoritmerne | Politik | DR

• Det er Rigmor, racisten!, råber to unge drenge, da de får øje på Rigmor Käszner under interviewet med DR på en fortovscafé på Vesterbro.

• Det er jo sådan en hverdagsting for mig efterhånden, konstaterer hun tørt og gør klart, at det ikke er uden konsekvenser at stikke næsen frem som ung, højreorienteret kvinde.

På sociale medier poster 18-årige Rigmor Käszner fra Vesterbro videoer om kvindefrigørelse, remigration og Dansk Folkepartis politik.

• Hvis homoseksuelle brugte mindre tid på at fejre, at de er homo, og mere tid på at tale for remigration, så ville de faktisk kunne fejre, at de er homo, uden at blive kørt ned imens, lyder det blandt andet i en af hendes reels på Instagram, der er blevet set mere end 100.000 gange.

Billedet af Dansk Folkeparti som et parti for dansktop, fadølsanlæg og gråhårede vælgere er ved at ændre sig, i takt med at en gruppe unge kvinder er blevet synlige talspersoner for partiet på sociale medier.

Det ses blandt andet på Rigmor Käszners sociale medier, men også på Dansk Folkepartis Ungdoms Instagram-profil og hos det borgerlige ungdomsmagasin Modstrømmen. Her har en video med DFU-profilen Clara Lucca fået knap en million visninger.

• Der har længe været en opdigtet fortælling om DF som et lidt gammeldags parti. Nogle har set det som et parti for bonderøve og sure gamle racister, siger Rigmor Käszner og understreger, at det langt fra er sådan, hun opfatter sig selv og partiet.

Tal fra Epinion viser, at DF’s opbakning fra unge kvinder ikke er overvældende - og langt mindre end opbakningen til blandt andre SF og Enhedslisten. Men det er Rigmor Käszner overbevist om vil ændre sig i de kommende år.

• Ligeud sagt, så tror jeg, at de unge er blevet pissetrætte af at underkaste sig nogle tendenser og nogle mønstre, der bare ikke hører til her i Danmark, siger hun.

Dansk Folkeparti har da også vind i sejlene i den brede befolkning. Ved folketingsvalget i marts fik partiet 9,1 procent af stemmerne og gik markant frem. I en Epinionsmåling i midten af august svarede 12,2 procent af vælgerne, at de ville stemme på Dansk Folkeparti, hvis der var valg i dag. Det gør ikke bare DF til det største parti i blå blok, men også det største parti i hele Folketinget efter Socialdemokratiet.

Det er dog både forbundet med tilråb på gaden og trusler i kommentarsporet, når Rigmor Käszner deler sin kritik af indvandrere og muslimer på sociale medier.

Det tog til, da et ældre billede af hende, hvor hun heiler, i starten af sommeren blev delt på nettet. Hun forklarer selv, at billedet blev taget som en del af en leg i folkeskolen, og at det ikke afspejler hendes politiske overbevisning.

• I dag ville jeg naturligvis ikke synes, det var en sjov leg eller en god joke, men vi var blot børn på 12-13 år, der ikke vidste bedre, har hun offentligt svaret på kritikken .

De unge DF-kvinders fremfærd på sociale medier er stadig for ny til, at valgforsker ved Aalborg Universitet Ditte Shamshiri-Petersen vil kalde det en egentlig tendens.

Videoerne er dog alligevel værd at dvæle ved, mener hun.

For det er ikke kun alderen og kønnet, der gør videoerne interessante. Det er også det faktum, at kvinderne tager værdier til sig, som historisk har været koblet til venstrefløjen, fortæller Ditte Shamshiri-Petersen, der har forsket i køn og ligestilling i politik.

• Her prøver man at koble indvandrerpolitikken og ligestillingsdagsordenen sammen. De her videoer adresserer den konflikt mellem hensynet til minoriteter og hensynet til ligestilling, som altid har været venstrefløjens ømme tå, siger hun.

Og det kan være en gave for partiet, at de budskaber bliver formidlet langt væk fra Christiansborg, mener Mads Hove, der forsker i politik på sociale medier ved Aarhus Universitet.

• At det kommer uden partilabel og ikke nødvendigvis behøver være partipolitisk, kan i sidste ende give partiet den fordel, at de emner og positioner oversættes til, at det kan føles nemmere at stemme på Dansk Folkeparti, vurderer han.

Rigmor Käszners første skridt mod Dansk Folkeparti blev taget, da hun som teenager var kærester med to muslimske drenge.

• Jeg fik tit skældud, hvis jeg viste for meget hud om sommeren. Drengevenner var et kæmpe ‘no go'. Og når det kom til danske veninder, kom det virkelig an på, hvem det var, siger hun.

En dag indså hun, at der var noget “helt galt”. Sidste år meldte hun sig ind i Dansk Folkeparti.

• Det er jo dem, der lægger udlændingepolitikken øverst på dagsordenen, hvis du spørger mig. Så det er jo selvfølgelig dem, jeg skulle stå med, siger Rigmor Käszner.

Hun er dog ganske bevidst om, at hun skiller sig ud fra den klassiske DF’er.

• Jeg er lidt anderledes, end de er vant til hos DF. Jeg står og danser på en lidt sjov og lallet måde på Instagram, siger hun.

Hun tror, at videoerne appellerer til unge kvinder, der går ind for en stram udlændingepolitik, men ikke tør sige det højt.

Ifølge tal, DR har fået trukket af analyseinstituttet Epinion, har Dansk Folkeparti i 2026 dog kun opbakning fra 4,1 procent af de danske kvinder mellem 18 og 29 år. I SF og Enhedslisten er opbakningen henholdsvis 13,5 og 12,2 procent.

Derfor er der også lang vej til, at Dansk Folkeparti bliver de unge kvinders foretrukne parti, vurderer Troels Bøggind, der forsker i vælgeradfærd ved Aarhus Universitet.

• Det, vi virkelig kan se, er, at der er sket en polarisering særligt blandt unge mænd og kvinder, hvor unge mænd er røget relativt langt til højre. Dem har DF godt fat i. De unge kvinder, især de højtuddannede fra storbyerne, er røget langt mod venstre.

• Så det er et stort bjerg at klatre opad, konstaterer han.

Alligevel er Rigmor Käszner ikke bange for at drømme stort. Adspurgt, hvor hun ser sig selv og Dansk Folkeparti om ti år, svarer hun:

• I den ideelle verden er jeg i DF, måske valgt ind til en post. Og så er der ingen grund til at snakke om indvandrerpolitik længere, for så har vi fået gennemført remigration.