Join Happenings

Sign up to save events, get deals, and connect with your community.

Veteran manglede mad - så trådte Tony til | TV MIDTVEST
September 3, 2026News

Veteran manglede mad - så trådte Tony til | TV MIDTVEST

2 min readNo likesNo comments

Veteran manglede mad - så trådte Tony til | TV MIDTVEST

Tony Bülow bruger sin fritid på at hjælpe andre. I øjeblikket er han ved at samle mad ind til en veteran.

Da Tony Bülow fra Ikast scrollede gennem Facebook, var der et opslag, han ikke bare kunne scrolle forbi.

En veteran skrev, at pengene var sluppet op i forbindelse med en flytning, og at han derfor manglede mad til sig selv og sin hund.

Og det fik Tony Bülow til at reagere.

  • Han havde ikke selv nogen omkring sig til at støtte ham, så det kunne jeg være med til at gøre, siger han.

Til daglig er han pensionist og bruger en stor del af sin tid på frivilligt arbejde. Blandt andet mødes han en gang om ugen med veteraner for at søge efter arkæologiske fund med en metaldetektor.

Så det her var endnu en mulighed for at hjælpe.

  • Så har jeg jo også noget at stå op til og planlægge min dag efter, siger han.

Tony havde allerede en idé til, hvordan han kunne skaffe maden - nemlig gennem Mad til Herning, som henter overskudsvarer fra byens butikker.

På Facebook søgte han efter nogen, som havde hundemad, de kunne undvære, og der gik ikke lang tid, før de første beskeder begyndte at tikke ind.

  • Det er simpelthen bare dejligt. Det er jo lige så meget mennesker, der opdager, at man kan bidrage med noget, man har stående.

For Tony Bülow kræver det ikke det store at køre rundt og samle maden ind, men at vide, at hans handling kan gøre en stor forskel for et andet menneske, betyder meget for ham.

  • Tænk sig, at man kan lave et opslag og så køre fire-fem ture i sin bil, og så kan man have løst noget af en andens problem, siger han.

Indtil videre vurderer Tony Bülow, at han har samlet omkring 10-15 kilo hundefoder ind, og fredag venter der endnu en tur, hvor han skal hente endnu mere.

Han har også modtaget penge fra folk, der gerne vil hjælpe. Dem skal han fredag bruge på at købe flere ting til hunden.

Fredag mødes Tony Bülow med en veterankoordinator, som han overdrager den indsamlede mad og hundemad til.

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på 'Cookies' i websidens menu. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her finder du en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.

herningtony-bulow

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy