Join Happenings

Sign up to save events, get deals, and connect with your community.

July 22, 2026News

For 2,5 millioner kan du nu få en ridderborg midt i forstad | Indland | DR

2 min readNo likesNo comments

For 2,5 millioner kan du nu få en ridderborg midt i forstad | Indland | DR

Gistrup lidt uden for Aalborg ligner på mange måder andre forstæder i Danmark. Byen rummer blandt andet en skole, to supermarkeder og en fodboldklub.

Men de har også noget, som andre byer ikke lige har – og det har Peter Hvid, eller ’Greven af Gistrup’ som han også bliver kaldt, sørget for.

For 21 år købte han et parcelhus, og siden da har han brugt tiden på at lave det om til sin helt egen ridderborg.

  • Jeg har altid været vild med borge. Og man skal leve, mens man er her. Så hvis jeg skulle føre min drøm ud i fuld skala, skulle det være på den her måde, siger han.

Peter Hvid fortæller her, hvordan han har lavet sit parcelhus om til en ridderborg:

Det meste på borgen har Peter Hvid lavet selv eller fået gode venner til at hjælpe med.

  • Hvis du går ned i byggemarkedet og siger, at du skal have lavet et våbenskjold med løvehoved, så bliver de meget underlige i hovedet.

Ridderborgen er blevet lidt af lokal attraktion, og rigtig mange fra Gistrup og omegn kender til den. Gennem årene har Peter Hvid blandt andet holdt sankthanstale fra borgen, haft en militærparade forbi til sin 50-års fødselsdag og alt muligt andet ’sjov og cirkus’, som han siger.

Men efter 21 år er han klar til at give slip på sit livsværk. Han vil gerne prøve noget andet, så nu skal livet som borgejer skiftes ud med en lejlighed i det centrale Aalborg.

  • Jeg har elsket at bo her. Men ligesom når man har set den samme film otte gange, så tænker jeg, at jeg skal opleve noget andet. Jeg er klar til nye eventyr.

Boligen er på 180 kvadratmeter, grunden er på 829 kvadratmeter og det hele kan blive dit for 2,5 millioner kroner.

Andreas Christensen fra ejendomsmæglerfirmaet Thorkild Kristensen har fået til opgave at sælge den lidt specielle ejendom.

  • Jeg trak da lidt på smilebåndet, da jeg fik det at vide. Jeg er selv fra området, så jeg kender alt til borgen, som de fleste gør, siger han.

Men hvordan vurderer man lige, hvad en ridderborg skal koste? Andreas Christensen har ikke solgt nogen af slagsen før, så det har været ’lidt vanskeligt’.

  • Det er noget med at kigge på, hvor stor boligen er, og hvor populært området generelt er. Og så er vi landet på en 2,5 millioner.

Andreas Christensen fortæller her lidt om, hvordan han vil vise boligen frem til interesserede købere:

Andreas Christensen synes selv, at det er en 'fed udfordring' at få lov til at sælge boligen. Han forventer, at der nok skal komme en del interesserede forbi for at kigge på den.

  • Vi skal sælge den til nogen, der ønsker at udleve deres ’ridderdrøm’. Måske kunne det også være nogen, der vil lave overnatning eller noget event på stedet.

Peter Hvid er klar til at give sin borg videre til hvem end, der vil overtage den. Og det er fuldstændig køber, der bestemmer, hvad der skal ske med den, siger han.

  • Ellers skulle jeg jo ikke have sat den til salg.
aalborgfodbolduddannelsebolig

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy