
Patienter frygter nedskæring vil koste liv i psykiatrien | TV MIDTVEST
Patienter frygter nedskæring vil koste liv i psykiatrien | TV MIDTVEST
Psykiatrisk sengeafsnit i Thisted og Frederikshavn får alligevel lov at fortsætte.
De psykiatriske sengeafsnit i Frederikshavn og Thisted skal alligevel ikke lukke. I stedet skal der fremover være færre sengepladser end i dag.
Det er i hvert fald de planer, som Region Nordjylland lige nu arbejder med.
Og det er en melding som ikke bliver taget godt imod blandt pårørende og patienter i Frederikshavn, der tirsdag demonstrerede foran den psykiatriske afdeling N7.
-
Det kan komme til at koste liv, hvis folk skal til Brønderslev, fordi der ikke er plads her, lyder det fra René Buchholtz, der er fra Frederikshavn og selv lige nu er indlagt på N7.
-
Det ville blive meget ensomt for mig, hvis jeg skulle til Frederikshavn, for jeg kender ingen ud over min mor, der har bil, tilføjer han.
Han er fra Frederikshavn og for ham ville det blive meget ensomt, hvis han skulle til Brønderslev.
- Det er jo vanvittigt at skære ned i sengepladser, når der i forvejen er fyldt her i Frederikshavn, tilføjer han.
Planen er at sløjfe seks pladser i Frederikshavn og seks pladser på den psykiatriske afdeling i Thisted.
Der vil blive oprettet plads til ekstra seks indlagte i Brønderslev og ekstra fire i Aalborg.
Det vil sige, der bliver to færre pladser end i dag.
På pladsen foran N7 i Frederikshavn er det ikke godt nok at bevare afdelingen for at skære i antal sengepladser.
-
Vi kæmper for at hele sengeafsnittet skal være åbent, som det plejer, man kan ikke bare lukke nogle sengepladser, siger Michelle Neergaard Mortensen, der er initiativtager til demonstrationen.
-
Frederikshavn bliver en banegård, hvis vi ikke beholder de sengepladser, der er nu, fordi vi er overfyldt i forvejen, tilføjer en anden af demonstranterne, Helena Bedstrup, der selv er tidligere patient.
Lukningerne af de psykiatriske afdelinger i Frederikshavn og Thisted kom på tale fordi, der akut mangler fastansatte psykiatriske læger – i stedet har man ansat psykiatere som vikarer .
Det er ordning, der stopper næste år i alle landets regioner i håb om at få flere fastansatte speciallæger i regionerne.
Umiddelbart er der ikke skrevet kontrakter om fastansættelse med nye psykiatriske læger i Frederikshavn eller Thisted, men planen er, at man indtil da vil gøre brug for videokonsultation med læger i Brønderslev og Aalborg, ligesom man vil styrke hjælp i eget hjem og udvide åbningstiden for de psykiatriske ambulatorier i Frederikshavn og Thisted.
Den endelige beslutning om, hvad der skal ske med de psykiatriske afdelinger i Frederikshavn og Thisted, bliver taget på et møde i regionsrådet 28. september.
Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på 'Cookies' i websidens menu. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.
Du kan altid ændre dine præferencer senere.
Her finder du en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.