Olie og renter stiger, mens aktier falder: 'Voldsomt skrøbelig situation' | Penge | DR
July 8, 2026News

Olie og renter stiger, mens aktier falder: 'Voldsomt skrøbelig situation' | Penge | DR

2 min readNo likesNo comments

Olie og renter stiger, mens aktier falder: 'Voldsomt skrøbelig situation' | Penge | DR

Efter en periode med relativ ro på oliemarkedet stiger olieprisen igen onsdag formiddag.

Prisen på Brent-råolie er steget til over 79 dollar per tønde. I begyndelsen af juli lå den omkring 72 dollar.

Årsagen er nye kampe mellem USA og Iran samt Donald Trumps udtalelser om, at han anser våbenhvilen mellem landene som ophævet.

  • Det er dårligt nyt, og resultatet kan aflæses på finansmarkederne. Olieprisen og renterne kravler op, mens aktiekurserne gør det modsatte.

  • Det stod allerede inden i dag klart, at situationen var voldsomt skrøbelig, men også at parterne har interesse i en mere stabil løsning, siger cheføkonom i Sydbank Søren Kristensen i en kommentar.

Spørger man chefanalytiker Sune Malthe-Thagaard fra Totalkredit, er de nye rystelser på oliemarkedet først og fremmest dårligt nyt for de bilister, der havde håbet på mere afdæmpede priser ved landets tankstationer.

  • Folk kommer til at opleve, at det bliver dyrere at tanke benzin- eller dieselbil igen, siger han.

Samtidig er dagens nyhed også skidt for rentemarkedet. I juni hævede Den Europæiske Centralbank (ECB) sin styrende rente for første gang siden september 2023.

Hvis ECB igen hæver renten, vil især boligejere med korte realkreditlån, hvor renten løbende bliver tilpasset efter markedet, blive påvirket.

Allerede nu ser Sune Malthe-Thagaard små tegn på, at de tyske statsrenter reagerer på olieprisen.

Og med dagens melding fra Donald Trump stiger risikoen for, at centralbanken vil fortsætte kursen med yderligere renteforhøjelser for at tøjle inflationen i eurolandene på grund af olie- og energipriser, forklarer Sune Malthe-Thagaard.

  • Der er noget, der taler for, at der kommer en renteforhøjelse mere, når vi ser, at det var alligevel lidt for godt til at være sandt, at olieprisen bare kom ned omkring de 70 dollar.

  • Det er klart, at det her stikker en kæp i hjulet på det, siger han.

Også i Sydbank ser cheføkonom Søren Kristensen en gryende rentestigning, som kan ramme boligejere med især kortere lån.

  • Det gælder også herhjemme, hvor den 10-årige danske rente nu igen nærmer sig tre procent. Et niveau vi kun i korte perioder har set over de seneste 15 år.

  • Det afspejler, at risikoen for en fornyet og længerevarende blokade af Homuzstrædet vil være en rigtig dårlig nyhed, siger han.

Også på aktiemarkedet har nyheden om den nyopståede krigsretorik og de nye angreb skabt røre. Det danske aktieindeks C25 var over middag i dag faldet med 1,8 procent.

Hos selskabet Sampension, der investerer over 350.000 danskeres pensioner, tager man dog den del af dagens nyhed med ro, siger aktiechef Philip Jagd i en kommentar.

  • Trumps melding om, at han anser våbenhvilen mellem USA og Iran for at være slut, har givet dårlig stemning på aktiemarkederne og også herhjemme.

  • Men som så ofte før, når der kommer den slags udmeldinger fra præsidenten, så gælder det for investorerne om at bevare roen. For han kan hurtigt vende på en tallerken igen, siger Sampensions aktiechef.

oekonomikonfliktsport

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy