Var klar til at støtte kvinderne i en retssag: Nu sætter institut punktum i spiralsagen | Grønland | DR

Direktør for Institut for Menneskerettigheder Louise Holck har været sikker i sin sag.

Hun var tidligt ude og vurdere , at der var sket alvorlige og systematiske menneskerettighedskrænkelser for mange grønlandske piger og kvinder i spiralsagen.

Nu stiller hendes forgænger på posten som direktør for instituttet, Jonas Christoffersen, imidlertid spørgsmålstegn ved den vurdering.

Han er medforfatter til den ene af to rapporter om de menneskeretlige aspekter af spiralsagen, der for nyligt blev offentliggjort, og som har hver sin konklusion på spørgsmålet om, hvorvidt menneskerettighederne blev brudt.

Ifølge Jonas Christoffersen og psykolog Jensine Nedergaard, der også er ekstern lektor ved Aalborg Universitet, kan man tale om, at der er sket mange overgreb.

De to mener dog ikke, at der er faktuelt belæg for at mene, at der var mange spiralopsætninger i strid med de grønlandske piger og kvinders menneskerettigheder. Det betoner de to blandt andet også i en kronik i Politiken i forbindelse med offentliggørelsen af rapporterne.

Her peger de på, at der gjaldt andre regler for samtykke i 1960’erne og 1970’erne, hvor tusindvis af grønlandske piger og kvinder fik opsat spiral, og at en krænkelse af menneskerettighedskonventionen kun kan afgøres efter en konkret og individuel vurdering af det enkelte tilfælde.

Rapporten fra Jonas Christoffersen og Jensine Nedergaard får dog ikke Louise Holck til at vakle i sin overbevisning.

• Jeg mener fortsat, at man kan se, at der er beretninger, som er udtryk for, at menneskerettigheder er blevet krænket, siger hun.

Institut for Menneskerettigheder har i længere tid haft et særligt fokus på spiralsagen. Da der i 2024 stadig var udsigt til en retssag mellem 143 grønlandske kvinder og staten, gik menneskerettighedsorganisationen ud med en fuldtonet støtte til kvinderne og bad Østre Landsret om lov til at indtræde i sagen.

Instituttet vurderede blandt andet, at de grønlandske kvinder havde været udsat for umenneskelig og nedværdigende behandling i strid med flere internationale konventioner.

• Vi har set den historiske rapport , og jeg har også selv haft dialog med rigtig mange af de her kvinder, hørt deres historier og deres vidnesbyrd, og det har været min vurdering, at der er sket nogle ting, der ikke må ske, siger Louise Holck om, hvorfor hun tidligt i forløbet gik ud og konstaterede, at der er sket brud på menneskerettighederne i sagen.

Ifølge Miriam Cullen og Dalee Sambo Dorough, som står bag den anden rapport om de menneskelige aspekter af spiralsagen, er det lige præcis, hvad der er sket.

Cullen er lektor i jura ved Københavns Universitet, der også er tilknyttet Institut for Menneskerettigheder, mens Dorough er politolog og ekspert i lovgivning om oprindelige folks menneskerettigheder.

De bruger begrebet "rimelig grund til at antage", som FN's undersøgelseskommissioner anvender, når de behandler lignende sager, hvor de relevante eksperter ikke har adgang eller kapacitet til at vurdere alle relevante beviser, men alligevel har tilstrækkeligt med materiale til at udlede foreløbige konklusioner, skriver de i rapporten.

Cullen og Dorough konstaterer, at tildeling af prævention uden gyldigt samtykke har været en del af lægepraksis i Grønland siden senest 1966 og medført fysisk og psykisk skade, der udgjorde umenneskelig og nedværdigende behandling. Det er både i strid med artikel 3 i den europæiske menneskerettighedskonvention og artikel 7 i FN's Internationale Konvention om Civile og Politiske Rettigheder.

De påpeger, at det kun er en domstol, der kan drage en endelig og bindende konklusion på de juridiske spørgsmål.

Den grønlandske regering gjorde i forbindelse med offentliggørelsen af de to rapporter det klart, at det kun er rapporten fra Cullen og Dorough, som lever op til kommissoriet for undersøgelsen af de menneskeretlige aspekter.

Jonas Christoffersen og Jensine Nedergaard slår i deres rapport fast, at der i hele perioden fra 1960 til 2025 har været krav om juridisk samtykke.

Derfor udgør oplægning af spiral uden tilstrækkeligt juridisk samtykke som udgangspunkt en krænkelse af artikel 8, der omfatter kvinders fysiske integritet og ret til at træffe beslutninger om egen krop og reproduktion.

De henholder sig dog til, at det i hele perioden har været gældende ret, at "et samtykke kan gives ved stiltiende og accepterende adfærd, selv om denne adfærd ikke har været (fuldt ud) frivillig", som de skriver i rapporten.

• Vi bruger diskursen et overgreb og et ufrivilligt samtykke, som godt kan være lovligt, sagde Jonas Christoffersen i Deadline i sidste uge.

Han antager sammen med sin medforfatter i rapporten, "at der kan være ganske mange tilfælde, hvor grønlandske piger og kvinder ufrivilligt har samtykket med den virkning, at de har været udsat for et lovligt men uacceptabelt indgreb i deres personlige integritet og autonomi," skriver de.

Det ændrer dog ikke noget på Louise Holcks overbevisning om, at der er sket brud på menneskerettighederne.

• Min vurdering er stadigvæk på baggrund af dem, jeg har talt med, at det er foregået, siger hun.

• Jeg vil gerne appellere til, at man giver kvinderne fred og giver en kompensation. Jeg har mødt rigtig mange af dem, og de har store ar på sjælen, siger Louise Holck.

I december sidste år tilbød Indenrigs- og sundhedsministeriet kvinderne at indgå forlig med staten og etablerede en godtgørelsesordning.

De første kvinder har allerede fået vurderet deres sag af Patienterstatningen og fået udbetalt 300.000 kroner.

Ifølge Institut for Menneskerettigheder betyder kompensationen, at kvinderne ikke skal trækkes igennem et meget langt forløb ved domstolene.

Bør det i jeres øjne være et spørgsmål for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol at afgøre, om der er sket brud på Menneskerettighedskonventionen i den her sag?

• Jeg synes, det danske folketing har truffet en rigtig beslutning. Man har vedtaget en lov, som sikrer, at kvinderne ikke skal gå en lang vej gennem først det danske domstolssystem og derefter til Strasbourg, siger hun.

Louise Holck bemærker ligeledes, at de 300.000 kroner i kompensation typisk er det, man ville få ved menneskerettighedsdomstolen.