Join Happenings

Sign up to save events, get deals, and connect with your community.

Kød skal være en rettighed på plejehjem og sygehuse, mener DF | Politik | DR
July 28, 2026Opinion

Kød skal være en rettighed på plejehjem og sygehuse, mener DF | Politik | DR

2 min readNo likesNo comments

Kød skal være en rettighed på plejehjem og sygehuse, mener DF | Politik | DR

Ældre på plejehjem og patienter på sygehusene skal udstyres med en garanti for, at de mindst en gang om dagen får serveret kød på tallerkenen.

Sådan lyder et nyt forslag fra Dansk Folkeparti, der ønsker 'kødgarantien' skrevet ind i loven.

  • Ældre mennesker, som har slidt og slæbt et helt liv, skal selvfølgelig have ret til at spise flæskesteg eller en hakkebøf om dagen, hvis det er det, de har lyst til, siger Dansk Folkepartis klimaordfører Malte Larsen.

Hvor stort er det her problem? Altså hvor mange plejehjem og hospitaler har kødfrie dage?

  • Jamen vi har jo set i Københavns Kommune, at man har vedtaget nogle klimapolitiske retningslinjer, som indebærer, at de ældre kun må få 80 gram oksekød. Ikke om dagen, men om ugen. Altså omkring 11 gram oksekød om dagen. Det, synes jeg, er et alvorligt problem, siger Malte Larsen med henvisning til en debat i foråret om, hvor klimavenlig maden skal være på de københavnske plejehjem.

I Københavns kommunes opstillede pejlemærker for klimavenlige og ernæringsrigtige måltider på blandt andet plejehjem, står der under 'vejledende mængder': ’Brug højest 500 g tilberedt kød i alt per uge. Okse-, kalve- og lammekød bør udgøre højst 80 g.’

Men det var netop vejledende og ikke obligatorisk, fastslog Venstres sundheds- og omsorgsborgmester Jens-Kristian Lütken i Berlingke.

  • Man har kunnet få det indtryk, at man pinedød skal leve op til klimakravene i kommunens mad- og måltidsstrategi. (...) Men sådan er det altså ikke. Hvis beboerne har lyst til at spise noget, for eksempel kød, så skal de have det – og der skal være rigeligt af det, sagde Jens-Kristian Lütken til avisen.

Malte Larsen, den strategi var vejledende og ikke obligatorisk, så er der overhovedet et reelt problem her?

  • Ja, det er der. Selvom det ikke er 100 procent juridisk bindende, så er der en grund til, at man har vedtaget de her retningslinjer. Vi synes, at det er et udtryk for rettidig omhu at sige, at alle borgere selvfølgelig har et retsligt krav på mindst ét måltid mad om dagen med kød, siger Malte Larsen, inden han dog tilføjer:

  • Det er korrekt, at det ikke er et udbredt problem endnu. Men bare fordi det ikke er et udbredt problem, betyder det ikke, at det ikke er legitimt at lovgive om det.

SF mener, at det er 'overflødigt' med en kødgaranti.

  • Jeg synes ikke, at staten minutiøst skal styre, hvordan forplejningen skal være på hospitalerne og i ældreplejen. Ellers kan man jo lave garantier om alt muligt. Må man så ikke servere risengrød til jul, fordi der ikke er kød i? Eller skal der være bacon-topping på? Det bliver lidt skørt, siger klimaordfører Nanna Bonde (SF).

DR Nyheder forsøger også at få en kommentar fra Socialdemokratiet.

Kødgarantien er en del af et klimaudspil fra Dansk Folkeparti.

  • Det er nærmest uden betydning for klimaet, hvad vi spiser. Klimapolitikken skal ikke være sådan noget selvpineri, hvor vi reducerer vores livskvalitet og gør os selv fattigere for at få en grøn omstilling, siger Malte Larsen.

SFs Nanna Bonde siger omvendt, at det har stor betydning for klimaet, hvad vi spiser.

  • Oksekødsproduktionen er enormt skadelig i forhold til vores klimaregnskab, siger hun.

Også Danmarksdemokraterne har slået til lyd for retten til kød på plejehjemmene.

  • Ældre skal have lov at spise den mad, de har lyst til. Ikke det nogle klimahysteriske politikere har valgt for dem, lød det fra Inger Støjberg i juni.
koebenhavnvejlepolitiksundhedkriminalitetklimamalte-larsen

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy