Hvad er gødskning, og hvad går den nye lov ud på? | Klima | DR

Torsdag skal Folketinget stemme om den nye såkaldte gødskningslov, som er en del af aftalen om den grønne trepart. Loven skal ændre måden, landbrugets udledning af kvælstof bliver reguleret på.

Men hvad er det egentlig, landbruget skal reguleres for, og hvorfor er loven blevet så omdiskuteret?

I ordets bogstavelige forstand betyder 'gødskning' på landmandssprog, at man gøder jorden.

En af de vigtigste næringsstoffer er kvælstof. Det hjælper afgrøderne med at vokse og har stor betydning for, hvor stor en høst der kan komme fra markerne.

Men ikke alt kvælstoffet bliver på marken.

Hvis der tilføres mere kvælstof, end afgrøder kan optage, kan det sive ned i jorden og i sidste ende løbe ud i fjorde og kystvande.

Her kan for meget kvælstof være et problem. Det bidrager nemlig til algevækst og iltsvind, som kan skade livet i vandet.

Det er den del af kvælstoffet, der ender i vandmiljøet, og som den nye regulering skal være med til at begrænse.

Den nye gødskningslov skal ændre den måde, landbrugets kvælstofudledning bliver reguleret på.

I stedet for at regulere landbruget efter én fælles model skal der i højere grad tages hensyn til, hvor markerne ligger, og hvilket vandmiljø kvælstoffet ender i.

Fra næste år skal landbrug have en kvote for, hvor meget kvælstof deres produktion må udlede.

Hvor stor kvoten bliver, afhænger af, hvor meget kvælstof det lokale vandmiljø kan tåle.

Når landbruget omlægger en del af deres jord til natur og vådområder som søer og åer, reduceres det dyrkede areal. Det er med til at mindske udledningen af kvælstof, hvilket er et centralt mål i den grønne trepartsaftale, der skal forbedre miljøtilstanden i de danske fjorde og kystvande.

Den nye regulering skal efter planen træde i kraft 1. januar 2027.

For mange landmænd handler konflikten først og fremmest om, hvad de nye regler kommer til at betyde for produktionen og økonomien på deres gårde.

De frygter, at de fremover får mindre mulighed for at gøde deres marker og dermed kan få sværere økonomiske muligheder i at dyrke dem.

Samtidig kan landbruget blive ramt forskelligt af den nye model, afhængigt af hvor markerne ligger, og hvilket vandmiljø de udleder til.

Kritikere af loven har også rejst spørgsmål om beregningerne bag modellen og om, hvor præcist den kan beskrive den enkelte bedrifts faktiske udledning.

Regeringen og partierne bag aftalen mener omvendt, at der er brug for en mere målrettet regulering, hvis Danmark skal nedbringe kvælstofudledningen og forbedre vandmiljøet.

Danmark er desuden forpligtet til at opfylde EU's vandrammedirektiv senest i 2027. Det betyder, at der skal sikres en "god økologisk tilstand" i landets søer, åer, kystvande og indre farvande.

Der er afsat 1,2 milliarder kroner til at kompensere landbruget for de ændrede vilkår, men hvor meget den enkelte landmand får, er endnu uvist.