Join Happenings

Sign up to save events, get deals, and connect with your community.

Tyve distraherede politiet og stjal stor guldskat på under fire minutter | Kultur | DR
August 27, 2026Culture

Tyve distraherede politiet og stjal stor guldskat på under fire minutter | Kultur | DR

1 min readNo likesNo comments

Tyve distraherede politiet og stjal stor guldskat på under fire minutter | Kultur | DR

Tidligt i morges blev Spanien udsat for et meget hurtigt kunsttyveri, som kan minde lidt om det, Louvre i Paris var udsat for sidste år.

På under fire minutter stjal tyve over 50 historiske museumsstykker fra et museum i Villena, der ligger tæt på feriebyen Alicante.

De stjålne genstande kaldes Villena-skatten og består af smykker og andre genstande i blandt andet guld og sølv. Ifølge Euronews er Villena-skatten en af de mest værdifulde samlinger af guld fra bronzealderen.

Guldet vurderes til at have en markedsværdi på over 11 millioner kroner.

Politiet efterforsker sagen, og man kan allerede nu konkludere, at tyveriet var koordineret og professionelt udført. Tyvene var nemlig snu, da de brød ind på museet.

Klokken 5.16 i morges modtog politiet en alarm fra det lokale sportscenter i udkanten af Villena. Det fik betjente til at rykke ud til centret. Fire minutter efter opkaldet, altså klokken 5.20, gik alarmen så på museet, hvor alle sikkerhedssystemer var aktiverede.

5.24 ankom de første betjente til museet, og der var tyvene allerede flygtet, fortæller Villenas borgmester, Fulgencio Cerdán, ifølge Euronews.

Tyvene havde forsøgt at komme ind ad hoveddøren, men det mislykkedes. De kom i stedet ind ad et vindue, som ellers var sikret af alarmer og særligt glas. Det får myndighederne til at vurdere, at der angiveligt er tale om professionelle gerningsmænd.

Den såkaldte Villena-skat blev fundet nedgravet i et udtørret vandløb tilbage i december 1963. Samlingen vejer næsten ti kilo.

kriminalitetkultur

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy