Tyskland giver Rusland skylden for dronehændelse i Leipzig | Udland | DR

Rettelse: Det har tidligere fremgået af artiklen, at Johann Wadephul er forsvarsminister, men han er den tyske udenrigsminister.

• Vi betragter Leipzig ikke som en enkeltstående begivenhed, men ser den i sammenhæng med andre hybride aktioner. Vi går ud fra, at Tyskland er målet for yderligere hybride angreb fra Ruslands side.

Sådan lød det i dag fra den tyske indenrigsminister, Alexander Dobrindt, på et pressemøde med den tyske udenrigsminister, Johann Wadephul, og ham selv.

For første gang har det officielle Tyskland sat streg under, hvem de mener stod bag dronehændelsen i Leipzig, der i begyndelsen af august rystede Tyskland.

Og det er ganske alvorligt, lyder det fra DR's korrespondent i Tyskland, Steen Nørskov.

• Det er jo en meget, meget alvorlig anklage. Der er jo tale om simpelthen et militært angreb på tysk jord. Det kan næsten ikke være mere alvorligt, og alligevel så skal tyskerne jo tænke sig rigtig godt om. På den ene side skal de markere overfor Rusland, at det her er langt over stregen, og på den anden side, at man ikke ønsker yderligere optrapning, lyder det fra Steen Nørskov.

Adskillige andre har dog i lang tid peget på, det var Rusland, der stod bag, men det har altså ikke været bekræftet af de tyske myndigheder før nu.

Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), har også reageret. I en pressemeddelelse til DR skriver statsministeriet:

• Tyskland har i dag attribueret dronehændelsen, der skete i Leipzig for noget tid siden, til Rusland. Ingen kan være overrasket over udmeldingen om, at det er russerne, der står bag. Det kunne være endt helt galt. For sådan er Rusland. Hver dag angribes Ukraine. Rusland bliver mere og mere aggressive mod andre dele af Europa også. Vi står bag Tyskland. Vi fortsætter vores egen oprustning. Og Rusland skal forstå, at vi ikke bøjer os for deres angreb og trusler, lyder det fra statsministeren.

• For Rusland handler det om at splitte Europa. Hvad end det er droner, cyberangreb, desinformation eller sabotage. Vores budskab er klart: De kommer ikke til at skræmme eller splitte os. Vi vil ufortrødent fortsætte støtten til Ukraine. Og opruste, så vi kan passe på Europa.

Tysklands kansler, Friedrich Merz, lovede for en uge siden, at anslag som det i Leipzig vil have en pris for bagmændene.

• I kommer til at betale for det, lød det fra Friedrich Merz.

Det umiddelbare svar bliver, at Tyskland vil lukke det sidste russiske konsulat i landet, og så vil de lukke en russisk kulturinstitution i Berlin.

Ifølge udenrigsminister Johann Wadepuhl bliver det russiske konsulat i Bonn lukket permanent den 18. september, derudover vil landet lukke det russiske hus i Berlin, og Tyskland vil foreslå at sanktionere øvrige russiske personer i EU.

Tyskland skærper derudover indrejsekravene til russiske statsborgere. Udenrigsministeren vil også indkalde den russiske ambassadør i Tyskland til samtale.

For nyligt har Tyskland også igangsat en større modernisering af landets mange efterretningstjenester.

Den reform skal blandt andet give de tyske efterretningstjenester mulighed for at gå til modangreb ved eksempelvis hackerangreb eller hybride angreb, som det i Leipzig.

Flere europæiske statsledere har allerede meldt sig på Tysklands side og annonceret, at de er solidariske med Friedrich Merz og hans regering.

Det gælder blandt andet Nato's generalsekretær Mark Rutte, præsident for Europakommissionen, Ursula von der Leyen, den svenske statsminister Ulf Kristersson og indenrigsministeren fra Estland samt den finske præsident Alexander Stubb.

Det næste skridt bliver nu, at finde et fælles europæisk svar. Det siger DR's EU- og Nato-korrespondent, Ole Ryborg, der er i Dublin, hvor de europæiske udenrigsministre i morgen skal mødes.

• Den tyske udenrigsminister Wadepuhl rejser her til aften til Dublin, hvor EU's udenrigsministre skal mødes. Og det her spørgsmål kommer til at tage ret meget af EU-udenrigsministrenes møde. Det, man diskuterer, er såkaldte listnings. Det vil sige, om man kan finde et antal personer og et antal virksomheder med tilknytning til regimet i Rusland, som man kan straffe, lyder det fra Ole Ryborg.

• Faktisk så er snakken i Bruxelles og her i Dublin, at man har og arbejder med en liste på helt op til 1.600 virksomheder og personer, som kan gå hen og blive ramt her i løbet af september måned.

Rusland har benægtet, at de skulle stå bag angrebet, skriver det russiske nyhedsbureau Interfax .

Ifølge ministeriets talskvinde Maria Zakharova vil Moskva "reagere på alle anti-russiske beslutninger". Ifølge hende bruger tyskerne dronehændelsen som et påskud for at lukke Det Russiske Hus i Berlin.