Rusland afviser igen og igen, men i Europa vokser mistanken om forspil til krig - TV 2

Kort før midnat 4. august oplyste blå blink nattehimlen over Leipzig Lufthavn.

Få minutter inden var al lufttrafik blevet indstillet efter meldinger om et mistænkeligt flyvende objekt over lufthavnen.

Nu kredsede politiets bomberobot omkring den sydlige landingsbane, hvor objektet var styrtet ned få meter fra et ukrainsk fragtfly.

Vi taler om sabotage as a service på samme måde, som vi kender crime as a service

Hurtigt stod det klart, at den flyvende genstand var en mellemstor hobbydrone pakket med eksplosiver.

Af ukendte årsager var dronen ikke eksploderet, og nu blev den desarmeret og fragtet væk.

Efter hændelsen i Leipzig var den tyske indenrigsminister Alexander Dobrindt ikke i tvivl. Den eksplosive drone var udtryk for et hidtil uset trusselsniveau.

Tirsdag slog ministeren fast, at Rusland stod bag det mislykkede droneangreb i Leipzig.

• Rusland var involveret i droneangrebet mod Leipzig/Halle Lufthavn i sidste måned. Vi formoder, at Tyskland er mål for yderligere russiske hybridangreb, sagde Alexander Dobrindt ifølge Reuters.

Vi aner reelt ikke, hvad der er op og ned, men i sagen fra Leipzig vælger vi at stole på de tyske myndigheder. Også selvom de ikke har fremlagt håndfaste beviser. Det betyder også, at den ligger lige til højrebenet, når Putin siger, at Tyskland har plantet beviserne.

Man kan forestille sig, at russerne vil forsøge at skyde skylden på Ukraine i en såkaldt false flag-operation, der stiller Rusland i et dårligt lys. Rusland vil til enhver tid benægte, at de har noget med det her at gøre, som de har gjort med andre hybridangreb.

Det snedige er, at russerne, hvis det er dem, bruger et armslængdeprincip, hvor det er enormt svært at bevise, at de russiske efterretningstjenester har en finger med i spillet. De bruger lokale, civile, som eksempelvis befinder sig i Tyskland, for at lægge et røgslør ud, så det er sværere at spore tilbage til Rusland.

Episoden i Leipzig er opsigtsvækkende nok i sig selv, men den bliver endnu mere spektakulær, når man ser den i et større perspektiv.

Ifølge flere medier har der alene i august været mindst seks hændelser, der minder mistænkeligt meget om en hybrid krigskampagne mod Europa.

Ud over dronen i Leipzig nævnes blandt andet et mislykket likvideringsforsøg i Polen , en eksplosion i en våbenfabrik i Italien og et hemmeligt russisk våbenlager i en skov i Tyskland .

Der kan reelt være tale om isolerede episoder, men europæiske efterforskere og domstole knytter flere af den seneste tids sabotageoperationer til netværk, der koordineres af efterretningstjenester i Rusland. Det skriver mediet Geopolitika .

Samtidig mener amerikanske embedsfolk ligesom Tysklands indenrigsminister, at pilen peger på russerne i sagen om den nedstyrtede drone i Leipzig Lufthavn. Det skriver The Wall Street Journal .

Dronen blev fundet i nærheden af dette ukrainske fragtfly af typen Antonov An-124, der bruges til at fragte tungt militært udstyr. Foto: Axel Schmidt / Ritzau Scanpix

Det afviser den russiske præsident Vladimir Putin, som ifølge Reuters anklager Tyskland for at have plantet beviser med det formål at give Rusland skylden for angrebsforsøget i Leipzig.

Som det fremgår, er det mere end almindeligt svært at blive klog på, hvad der fakta i disse sager. Her i artiklen ser vi nærmere på de seks episoder i august, og lader en dansk lektor vurdere, om Europa er udsat for hybridangreb – og fra hvem.

Sent om aftenen 4. august blev en drone pakket med sprængstof fundet i lufthavnen Leipzig/Halle.

Det var ansatte i lufthavnen, som fandt dronen i et fragtområde nær den sydlige start- og landingsbane.

Fundet af dronen førte til, at dele af lufthavnen i Leipzig blev lukket. Flere flyvninger til og fra lufthavnen blev suspenderet, og adskillige fly måtte omdirigeres.

En bombeekspert nærmer sig den nedstyrtede drone i Leipzig Lufthavn. Foto: Axel Schmidt / Ritzau Scanpix

I løbet af natten desarmerede tyske bombeeksperter dronen, som af ukendte årsager ikke var eksploderet.

Den tyske avis Bild skriver, at dronen blev fundet i nærheden af et ukrainsk fragtfly af typen Antonov An-124, der bruges til at fragte tungt militært udstyr som kampvogne og store våbensystemer.

Leipzig Lufthavn er et af Europas største fragtknudepunkter for transport af militært udstyr – både for det tyske forsvar og for lande i NATO-alliancen.

Samtidig med hændelsen med den nedstyrtede drone blev et DHL-fragtfly ramt af et ukendt objekt tæt på Leipzig/Halle-lufthavnen.

Flyet landede efter sammenstødet i Hannover og havde kun mindre skader.

14. august fandt de tyske myndigheder ifølge The Insider en tredje drone med rester af eksplosiver i Kabelsketal, en kommune tæt på Leipzig.

Det efterforskes nu, om der er en mulig sammenhæng mellem de tre sager.

13. august kom det frem, at myndighederne i Polen nogle dage tidligere havde afværget en attentatplan mod en ukrainsk-amerikansk statsborger i Polens hovedstad, Warszawa.

Ifølge Polens premierminister Donald Tusk er der ingen tvivl om, at det er regimet i Moskva, der står bag attentatplanerne. Det skriver The Guardian .

Donald Tusk påpeger, at det er første gang, at "nogen på ordre fra Rusland" har forsøgt at dræbe en amerikansk statsborger på et andet NATO-lands territorium. Premierministeren understreger, at hændelsen er ”uden fortilfælde”.

Polsk politi (arkivbillede) Foto: Adam Kumorowicz / Ritzau Scanpix

Den mistænkte gerningsmand, som ifølge Tusk var hyret af russiske efterretningstjenester, blev anholdt 7. august og vil forblive i de polske myndigheders varetægt i tre måneder, mens sagen bliver efterforsket.

Den amerikansk-ukrainske statsborger var ifølge Donald Tusk ”ubehagelig for Putins regime”.

• Vi må antage, at Putin-regimet vil forsøge at likvidere personer, som det af forskellige grunde ønsker af vejen, rundt omkring i verden, sagde Tusk på et pressemøde ifølge The Guardian.

Ifølge premierministeren skal Polen og andre lande være forberedt på at modarbejde lignende russiske operationer på fremmed grund.

Vestlige embedsmænd ser ifølge The Guardian attentatplanerne i Warszawa som en del af Ruslands forsøg på at destabilisere europæiske lande, der bakker op om Ukraine.

Om formiddagen 10. august udbrød der brand på EMCOs ammunitionsfabrik ved landsbyen Belitsa i det centrale Bulgarien.

Branden begyndte kort efter klokken 10.30 i en lastbil, der holdt parkeret på fabrikken. Herefter spredte ilden sig til flere lagerbygninger, hvilket udløste en række eksplosioner.

Omkring 300 ansatte blev evakueret, men ingen mennesker kom til skade ved branden.

Røgsøjler rejser sig fra den brændende våbenfabrik. Foto: / EBU

Bulgarske myndigheder har udtalt, at der ikke umiddelbart er tegn på udenlandsk indblanding eller sabotage. Samtidig har EMCO imidlertid selv udtalt , at man udelukker menneskelige fejl som årsag til ulykken.

Branden i den bulgarske våbenfabrik har fået ekstra opmærksomhed, fordi EMCO’s ejer, Emilian Gebrev, tidligere har været mål for operationer, som efterforskere i Vesten har knyttet til Ruslands militære efterretningstjeneste (GRU). Det skriver mediet The Insider .

Flere medier har også peget på, at tidligere eksplosioner på våben- og ammunitionslagre med forbindelse til EMCO er blevet undersøgt som mulige russiske sabotageaktioner .

13. august opstod der en brand på våbenfabrikken KNDS Ammo Italy i Colleferro sydøst for den italienske hovedstad Rom.

Branden blev efterfulgt af en kraftig eksplosion, skriver Geoplotika.

Ingen personer kom til skade, selvom eksplosionen skete ved højlys dag, mens fabrikken var i fuld drift.

Røg efter brand i våbenfabrikken i Colleferro. Foto: / Reuters.

Våbenfabrikken i Colleferro har specialiseret sig i at producere ammunition af middel og stor kaliber til diverse våbensystemer. Fabrikken fremstiller blandt andet 155 mm ammunition til artillerigranater, der senes til Ukraine gennem europæiske allierede.

Selvom Italiens forsvarsminister Guido Crosetto ikke umiddelbart vil forbinde eksplosionen på våbenfabrikken med sabotage, siger han til nyhedsbureauet Ansa , at en ”efterforskning på efterretningsniveau skal fuldføres, før muligheden for et russisk hybridangreb kan afskrives”.

Ministeren siger, at mistanken om russisk involvering bunder i en lang række "unormale omstændigheder" og den ”betydelige opmærksomhed”, som eksplosionen i Colleferro efterfølgende har fået i russiske medier og på sociale medier.

Om morgenen 13. august fandt flere episoder sted i løbet af få timer på havnen i Rotterdam, der er Europas største industrihavn.

Hændelserne talte en brand i en transformatorstation, et omfattende strømnedbrud og en eksplosion.

Eksplosionen, der skete ved en lagertank under vedligeholdelsesarbejde, dræbte én person og sårede seks andre. Det skriver Reuters .

Brand og eksplosion på havnen i Rotterdam. Foto: / Reuters.

Samme dag blev dele af havneområdet ramt af strømsvigt, der blandt andet påvirkede et af havnens største rederier.

Senere på dagen oplyste den regionale sikkerhedsmyndighed i Rotterdam, at en brand ved en transformerstation var forbundet med strømsvigtet.

Ifølge havnemyndighederne i Rotterdam tyder intet umiddelbart på en forbindelse mellem strømnedbruddet og eksplosionen.

Der er tale om hændelser med flere uklare omstændigheder, der fortsat efterforskes af de hollandske myndigheder med henblik på at udelukke sabotage eller hybride angreb.

To uger efter dronehændelsen i Leipzig Lufthavn oplyste Tysklands indenrigsminister Alexander Dobrindt, at tysk politi have fundet et nedgravet våbenlager i en skov nær Berlin. Det skriver The Guardian .

De tyske myndigheder forsøger nu at få udvist en rumænsk statsborger med forbindelse til de nedgravede våben, der ifølge tyske medier har tilknytning til russiske efterretningstjenester.

Tysk politi (arkivbillede.) Foto: Annegret Hilse / Ritzau Scanpix

Ifølge indenrigsminister Dobrindt har føderale anklagere nu åbnet en efterforskning af sagen ”på mistanke om planlægning af en alvorlig voldshandling med fare for statens sikkerhed”.

• Denne sag understreger, at trusselsniveauet er højt, sagde Dobrindt ifølge The Guardian på et pressemøde.

Ligesom i sagen fra Leipzig Lufthavn vil han ikke afvise, at der kan være tale om indblanding fra "fremmede magter".

Ifølge lokale medier fandt tysk politi for omkring et år siden pistoler og ammunition skjult i skovområdet nær Berlin efter et tip fra den tyske efterretningstjeneste.

Fundet er i al hemmelighed blevet efterforsket af tyske sikkerhedstjenester på mistanke om, at en russisk efterretningstjeneste har planlagt et eller flere attentater på tysk jord. Det skriver både Der Spiegel og Süddeutsche Zeitung .

Det er ikke kun Tysklands inderigsminister, Alexander Dobrindt, som anklager Rusland for at stå bag hybridkrigen i Europa.

Vestlige efterretninger peger ifølge The Telegraph på, at Rusland har koordineret flere af operationerne, og det er der ifølge iagttagere især én grund til:

Ruslands præsident, Vladimir Putin, tester NATO’s sammenhold under pres. Samtidig forsøger Putin med hybride angreb at skabe spid om Vestens støtte til Ukraines forsvarskrig mod Rusland.

En NATO-kilde siger til The Telegraph, at Rusland i de seneste år har optrappet sine forsøg på at destabilisere den vestlige alliance gennem cyberangreb, attentatforsøg og sabotage.

Ruslands hybridangreb er designet til, at det skal være svært at placere et ansvar. De russiske efterretningstjenester hyrer lokale kriminelle aktører gennem mellemmænd, der gør det stort set umuligt at spore dem tilbage til Rusland.

Det fortæller Rasmus Dahlberg, som er lektor i samfundssikkerhed ved Roskilde Universitet.

• Vi må lægge til grund, at myndighederne mener, at Rusland fører hybridkrig mod Vesten. Problemet er, at det er svært at placere et ansvar, når de russiske efterretningstjenester lægger opgaver ud på krypterede tjenester som Telegram, og betaler småkriminelle i kryptovaluta for at udføre dem, siger han til TV 2.

Lektoren mener, at hybridkrig har ændret sig siden koldkrigsårene, hvor sabotageaktioner blev udført af en lille gruppe, kamptrænede agenter, som ofte havde militær baggrund.

• I dag er tendensen, at der en markant vækst i disse aktioner, men kvaliteten er dalende. Vi taler om sabotage as a service på samme måde, som vi kender crime as a service , hvor helt unge svenskere bestilles til at begå vold eller kriminalitet i Danmark, siger Rasmus Dahlberg.

Statslige aktører som Rusland kan hverve i et bredt felt af småkriminelle, men mange af dem har ifølge Rasmus Dahlberg ikke kompetencerne til at udføre professionelle hybridangreb.

Han henviser blandt andet til den mislykkede sabotageaktion i Leipzig Lufthavn, hvor dronen styrtede ned, inden den eksploderede.

• Ud fra de billeder, jeg har set, ligner det en legetøjsdrone med noget sprængstof påmonteret. Det virker umiddelbart amatøragtigt udført af personer, som formentlig ikke ved, hvad de laver. De har påtaget sig en opgave og ved måke ikke engang, hvem de udfører den for, siger lektoren til TV 2.

Vladimir Putin fotograferet under et møde i Kirgisistan 1. september. Foto: Petr Kovalev/sputnik/kremlin Pool / Ritzau Scanpix

Rasmus Dahlberg fortæller, at russerne overordnet har to formål med deres hybride angreb i Europa.

• Det handler selvfølgelig om at ramme støtten til Ukraine ved at gøre noget, der gør ondt på Ukraines allierede. Og så er der det mere klassiske hybridkrigs-begreb, der er et forstadie til egentlig krig. Her handler det om at destabilisere sammenhængskraften og skabe splid og mistillid til myndighederne ved eksempelvis at puste til iboende konflikter i vores samfund, siger han.

Lektoren ser de seneste års sabotageoperationer fra Rusland som en ”moderne” form for hybrid krigsførelse.

• Det, vi ser nu, er en mere permanent tilstand med hybridangreb. Det er ikke nødvendigvis et forstadige til krig, og der kan lige så godt være tale om et langvarigt stadie med disse operationer, der skal teste Vestens sammenhold, respons og reaktion, siger Rasmus Dahlberg til TV 2.

Ifølge lektoren kan vi europæere lige så godt forberede os på, at Ruslands hybridangreb er kommet for at blive.

De er ikke nødvendigvis et varsel om et forestående militært angreb, og de er langt fra altid veludførte, men Kreml har ikke desto mindre en krystalklar plan med sabotageaktionerne:

At teste Vestens styrke, respons og sammenhold.