July 4, 2026News

Ulrik, Daniel og Jytte forstår ikke, hvad havbrug skal i naturnationalpark | Indland | DR

2 min readNo likesNo comments

Ulrik, Daniel og Jytte forstår ikke, hvad havbrug skal i naturnationalpark | Indland | DR

Døde fisk på havbunden. Søstjerner, der synker livløse mod dybet.

På en dykkertur i september sidste år blev iltsvindet i Lillebælt pludselig meget konkret for Ulrik Vendelbo, som er formand for Assens Dykkerklub.

Han filmede havbunden, og billederne vakte opsigt . For med sin stærke strøm er Lillebælt normalt ikke plaget af iltsvind.

På en dykkertur i Lillebælt i september sidste år så Ulrik Vendelbos døde fisk i massevis:

Siden har et bredt flertal af partier på Christiansborg indgået en aftale , som omdanner en stor del af Lillebælt til marin naturnationalpark.

Og Ulrik Vendelbo burde derfor være en glad mand. Det er han bare ikke.

For midt i den nye marine naturnationalpark ligger der et havbrug, der i bure opdrætter tusindvis af regnbueørreder, og lige uden for nationalparken ligger der yderligere to havbrug.

Om havbruget i midten er der slået en cirkel, så det ikke kommer i karambolage med naturnationalparken. Men i Ulrik Vendelbos hoved hænger det simpelthen ikke sammen, at de to ting kan ligge dør om dør.

  • Det er hul i hovedet, sådan rent grundlæggende.

  • Enten vil man beskytte naturen, eller også vil man ikke. Man kan i hvert fald ikke pynte sig og kalde noget en naturnationalpark, hvis man stadig tillader direkte udledning fra et havbrug sådan et sted, siger Ulrik Vendelbo.

Ulrik Vendelbo står ikke alene med sin kritik.

Både Danmarks Sportsfiskerforbund og Danmarks Naturfredningsforening er på dykkerformandens side.

Også Jytte Kaad og Daniel Ingemann Thomsen undrer sig.

Han er formand i Lillebælt Småbådsklub og sejler ud fra Skærbæk for at fange fisk i bæltet.

  • Jeg begyndte at fiske i Lillebælt for 20 år siden, og der kunne jeg komme hjem med næsten det, jeg ville.

Men for syv-otte år siden ændrede det sig. Nu kan han ikke længere fange det samme, som han kunne tidligere.

  • Jeg bliver selvfølgelig ked af det. Jeg overlever nok, at jeg ikke får fisk med hjem til middagsbordet, men at vi som samfund kan have en natur, der lider så meget, synes jeg er trist, siger Daniel Ingemann Thomsen.

Jytte Kaad bor i Skærbæk og er tovholder i den lokale beboerforenings naturgruppe.

Få hundrede meter fra Skærbæk Strandpark ligger Børup Sande Havbrug - det ene af de tre havbrug, der grænser direkte op til naturnationalparken.

Jytte Kaad synes havbruget er en "øjebæ".

  • Jeg synes, det er mærkeligt, at når man laver en naturpark og sætter penge af til naturgenopretning, tager landbrugsjord ud og går op i, hvordan vores byer renser deres spildevand, så har man samtidig et havbrug, som udleder kvælstof og forskellige andre ting, siger hun.
ulrik-danielulrik-vendelbos

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy